Denna sektion låter dig visa alla inlägg som denna användare har skrivit. Observera att du bara kan se inlägg i områden som du har tillgång till.
Meddelanden - John Larsson
Sidor: [1]
1
« skrivet: 2015-01-08, 10:45 »
Mange tak, Kristina!
Ja, nu du siger det, så ser jeg det også! Det passer jo også ganske udmærket! ;-)
Vh
John
2
« skrivet: 2015-01-07, 17:55 »
Meget utydelig skrift, men efter korrespondance med Husförhörsboken er jeg ikke i tvivl at det er pigan Maja Stina Jonasdotter fra Måns Klövagården som emigrerer til Amerika den 27. marts 1869, men over hendes navn er der skrevet noget som jeg slet ikke kan tyde! Hvad står der?
3
« skrivet: 2015-01-05, 12:42 »
Tak Leif!
Det lykkedes mig til sidst at finde Hökarydslund på Lantmäteriets Kartsök. Den oprindelige landsby er åbenbart en der ikke overlevede skiftereformerne.
4
« skrivet: 2015-01-03, 11:11 »
Meget længe siden: @ Staffan Bengtsson, 7. juli 2001:
Stina Larsdotter er IKKE født 1760, men den 5. december 1759 i Hökaryd!
På samme opslag i Födde (på den venstre side) finder man pudsigt nok fødselsnotatet for hendes senere mand, Anders Svensson. Fødselsåret for Anders Svensson er (som Staffan Bengtsson bemærkede) konsekvent forkert noteret i husförhörsböckerna senere. Anders Svensson er født den 13. august 1759, døbt den 19. august samme år.
Anders Svenssons søn, Sven Andersson født 1798 giftede sig i Brunstorp i Hjortsberga. Han er min mfmf.
Jeg har prøvet at finde Hökaryd på moderne kort. Bruges dette stednavn ikke mere? Jeg har ikke kunnet finde stedet!
5
« skrivet: 2014-11-13, 21:00 »
Tak til Per for henvisningen! Evt. videre indlæg fra min side vil gøres der.
Jo, Sven-Ove, du har nok lidt ret i det med högre stånd, i hvert fald når man holder sig til hvad John Ericsson selv har skrevet om sit ophav (eller fx. William Conant Church som Ericsson selv havde hyret til at skrive The life of John Ericsson efter sin død)! Jeg tror den virkelige forskel mellem Varasletten og Bergslagen var rent kulturel. Min farfar blev født på Kronogården Lagmanstorp i Long, som for at kunne dyrke de 310 tønder land på den frugtbare lerjord, måtte have 16 arbejdsheste i stalden. Der var garanteret meget mere högre stånd, i hvert fald når man ser til den økonomiske tryghed. Alligevel kaldte sig min farfar Larsson efter sin far, Lars Persson. Det var mere end 100 år efter at Ericsson var blevet et familienavn i Bergslagen. I Bergslagen var man i generationer præget af det at være lykkesøger, at åbne en mine der virkelig gav noget. Det var jo absolut ikke det John Ericssons far eller farfar havde held med, men de forsøgte gentagne gange!
6
« skrivet: 2014-11-13, 17:36 »
Jeg kan ikke åbne et nyt emne der hvor jeg synes at det hører hjemme, så jeg må forsøge mig her!!
Er der nogen der har skrevet noget om hvornår traditionen med at tage sin faders fornavn med tillægget -son eller -dotter. Min mor kommer fra Kronobergs län og her virker det som man generelt var senere med at fastfryse sonnavnene som familienavn end f. eks. i Västergøtland, hvor min far er født. I Värmland, hvor den senere kendte opfinder John (døbt Johan!) Ericsson 1803, havde man allerede i et par generationer brugt Ericsson som familienavn. Der er i øvrigt en sjov historie med John Ericsson. John virkede jo det meste af sit liv i USA, mens hans broder Nils gjorde strålende karriere i Sverige. Nils blev både adlet og senere også tildelt grevetitel af kongen. I den forbindelse er det jo almindeligt at antage et særligt familienavn. Nils valgte blot at droppe det ene s i Ericsson. Dette gjorde John i USA aldeles rasende! ;-) I USA var det jo almindeligt at droppe et s i svenske sonnavne, men John holdt stædigt fast på at hans navn skulle staves med dobbelt ss!
7
« skrivet: 2014-06-04, 15:36 »
Lidt sent, men rigtig mange tak til Gerd Johansson!
Venlig hilsen
John
8
« skrivet: 2014-06-04, 15:35 »
Jeg har uploaded ca. 130 billeder fra min farmor og farfars album. Min farfar, Anton Larsson og farmor, Olivia, havde Dönstorp Östregård (Mellangården). Anton døde 1945, Olivia 1968. Billederne fra fra både Olivias og Antons familier. De fleste billeder studiefotografier fra fotografer i Vara, Grästorp, Skara, Sibley County i Minnesota og Chicago. Billederne fra Chicago kommer fra Olivias familie. Olivias far var Johannes Johansson i Ingagården (havde tidligere været forpagter af Stommen, Ryda). Minnesotabillederne kommer fra efterkommerne til Antons far, Lars Persson og hans to brødre, Jonas og Olaus De var alle født på Kronogården Lagmanstorp i Long. Billederne med kommentarer kan ses på https://www.facebook.com/media/set/?set=a.4208951757439.1073741827.1694331869&ty pe=1&l=3a40ca14ad Man er velkommen med kommentarer. En stor del af personerne på billederne er ikke identificerede! Jeg vil senere lægge billederne op i Porträttfynd, men sammenhængen mellem de enkelte billeder fremgår langt bedre i Facebook!
9
« skrivet: 2014-05-03, 22:02 »
I mit indlæg fra november sidste år var der små faktafejl, men jeg har nu via Arkivdigital fundet svaret på mine vigtigste spørsmål om Petronella Sjögren og hendes mor Bengta Hansdotter. Petronelle emigrerede (fra Skt. petri sogn i Malmö) til Danmark i marts 1854. Bengta var født i Svedala 1803 og Peter Sjögren var ikke fra Skabersjö, men husman i Østraby sogn.
Når man er slægtsforsker, sker det jo at man kommer imod diverse store hændelser. Her opdagede jeg nu at Bengtas første søn, Hans, omkom ved en drukneulykke. Det skete den 3. januar 1834. Hans og to jævnaldrende drenge, bl. a. cantorens søn druknede alle og blev bregravet den 6. januar. Er der nogen der ved om denne hændelse på nogen måde er blevet erindret på denne egn? F.x. fælles grav og gravsten?
10
« skrivet: 2014-02-03, 20:01 »
Brateregården?
Sven Pärsson og Inga Stina Andersdotter fik fra 1861 til 1874 mindst 6 børn. De boede på Vestergården (Brataregården) i Bya. Jeg kan ikke finde hvornår de har giftet sig; kan Inga Stina være kommet fra nogen af nabosognene, hvor bryllupet måske også fandt sted?
Jeg kan heller ikke med sikkerhed finde ud af hvor Sven Pärsson blev født, og hvornår? Er han den dreng som blev født på Rangeltorp (Önum) den 27. april 1833, den der blev født den 20. august 1834 i Klockaregården, eller måske en helt tredje?
Vh John
11
« skrivet: 2013-11-28, 16:35 »
Det har nu ikke altid været så nemt at være dommer i den slags sager! Jeg tror ikke at der findes oprindeligt frække ord, men ord kan komme til at stivne i en fræk anvendelse, og så undgår man ofte den almindelige anvendelse. Tyskerne kan fx bruge knullen i en række betydninger, også i betydningen at have samleje, men da ordet ikke kun bruges i den betydning, bliver den frække betydning heller ikke så fræk, som når svenskerne siger knulla! Ord kan have forskellig valør med hensyn til landsdele, social status, erhverv etc.. I Vestsverige (og Danmark!) har röv ikke helt samme grove betydning som i Stockholm og Mälardalen! Jeg har også hørt en ikke helt udannet person fra Örebro sige: Jag är kåt på at köpa en bil. Runka betyder i Nordsverige skaka (bevæge hurtig), mens det i Sydsverige betyder onanera!
Jeg traf i 1960'erne i Stockholm i et visesangermiljø en mand som sang en fræk version af Bellman: Ulla, min Ulla, säg får jag dig knulla..... næste verslinje forsatte med at rime med rulla etc. Manden hævdede at Bellman havde flere frække versioner af sine sange, som blev brugt ved særlige lejligheder! Er der nogen der har hørt noget om det?
12
« skrivet: 2013-11-28, 15:51 »
Det kan være lidt svært at udtale sig om skrivefejl så langt tilbage, men mon ikke der skulle have været et r med, så resultatet skulle have været MURFVEL, med datidens stavemåde!
13
« skrivet: 2013-11-27, 20:39 »
TIL Petter Ljungbergs spørgsmål om Joel Dag Hansson i marts 2012: Hvis du søger på Familysearch, kan du se hans adresse i Bronx 1942, da han blev drafted! Han blev også drfted til WW1 1917. Søg på: First name: Joel Dag Second name: Hansson Restrict records by: Country=United States (Angiv ikke State!) Search with a life event: (Angiv IKKE Birthplace), men gerne fødselsinterval, fx 1892-1896!) Foruden de to drafted-kort er der en adresse i Las Vegas 1989, men da dette hit ikke angiver mandens fødselsdato, er den usikker! Manden skulle jo også være 95, men det er jo ikke umuligt! Jeg læser hans Bronx-adresse til: 4707 Murdoch Ave., Bronx Der står også noget om arbejdsgiveren, men det tør jeg ikke fortolke! Hustruens navn på dette tidspunkt er Hulda. Hun er fra Finland og er i folketællingen 1940 50 år! Netadressen på indkaldelseskortet 1942 er https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-266-11847-146098-53?cc=1861144&wc=MMRW- TSF:n1888894581
14
« skrivet: 2013-11-27, 14:35 »
Lidt sent! Simon Karlsson spurgte til Forssa säteri og Lagerbielkerne i november 2011, som Rune Johansson, som sædvanlig, svarede ganske udmærket på. Bare et lille supplement! I Värendsbygder 1962 har den daværende ejer af hovedgården til Forssa Säteri, Edvin Johansson, skrevet en ret interessant artikel om senere tider i dette område. Denne artikel findes på nettet: http://varendsbygder.se/socknarna/hjortsberga-socken/forsa/ Lagerbielkerne har vel stadig et stort gravsted på Hjortberga kirkegård? Der er også Lagerbielker begravet i krypten under sakristien. I 1950'erne, hvor jeg gik i skole i den gamle kyrkskola, havde Lagerbielkerne et stort jernstakit omkring deres familiegrav syd for kirkens østlige ende, men det er formentlig fjernet i dag! Venlæig hilsen John
15
« skrivet: 2013-11-26, 10:13 »
Hej!
Jeg har tidligere fået hjælp her i Anbytarforum (noget som jeg desværre nu ikke har kunnet genfinde her!) med Petronella Sjögrens ophav. Petronella blev født i Skabersjö den 13. maj 1831. Hendens mor, som ikke var gift, var Bengta Hansdotter født den 19. marts 1795 i Skabersjö. Petronellas far skulle have været gårdmandssønnen Peter Sjögren i Skabersjö. Bengta fik tidligere et andet barn med end anden barnefader, men dette barn døde som lille, muligvis før Petronella blev født! Bengta døde 1845, men havde efter Petronella fået endnu et barn, igen med en anden mand, som vist blev bortadopteret, muligvis i forbindelse med at Bengta døde.
Petronellas far, Peter Sjögren, giftede sig den 30. december 1832 med Elna Pehrsdotter i Västerstad. Elna var muligvis født i Skabersjö, sandsynligvis 1803. Peter Sjögren selv skulle være født 1793.
Petronella kom på et eller andet tidspunkt til København. 1853 bliver hun gravid med den tre år yngre Emilius Philipsen. De giftede sig senere og fik mindst otte børn sammen. Petronella døde 1868 to dage efter en fødsel. Emilius kom fra små kår, faderen var saddelmager, men han blev også fotograf og senere en velhavende ejendomsspekulant. En af Petronellas og Emiliusses sønner var den senere kendte filmmand Constantin Philipsen.
Emilius er min kones oldefar og vi er nu interesseret i at finde efterkommende til Petronellas halvsøskende fra Skabersjö. Det drejer sig om efterkommende til Bengta Hansdotters tredje barn som blev bortadopteret, men det drejer sig også om efterkommere til Peter Sjögren og Elna Pehrsdotter. Er det nogen der kan hjælpe mig med dette, evt. bare en bekræftelse på at disse halvsøskende er blevt voksne?
16
« skrivet: 2012-03-25, 20:23 »
Hej Rune og Inge!
Tak for det! Ja, det lyder rimeligt at der var knyttet noget med overtro til det der med kapløbene!
Med hensyn til Brudaliden: Jeg har ikke kunnet finde noget på nettet (SOFI og Google), som havde noget med Hjortsberga at gøre, men der findes åbenbart en Brudalid i Mörrum i Blekinge. Om navnet der skulle have haft noget med en ulykke at gøre, fremgik dog ikke!
Venlig hilsen
John
17
« skrivet: 2012-03-25, 12:50 »
Hej!
Ifølge min mor, Ellen Larsson, født Olsson (senere Jonsson!) i Postgården i Sjöatorp, blev den stejle del af bakken på den gamle vej ned mod Brände Kvarn på vejen fra kirken kaldt Brudaliden (Brualien) efter en ulykke, hvor en hest var løbet løbsk for en ekvipage med et brudepar på vej fra kirken. Ifølge sagnet skulle bruden være omkommet i bakken. Er der nogen der ved om denne historie skulle have en virkelighedsbaggrund?
Min mor fortalte også at bønderne i Sjöatorp og Mo tit kørte om kap med sine slæder, når de var på hjemvej fra kirken efter julottan. Er der nogen der har hørt noget om det?
Venlig hilsen
John
18
« skrivet: 2012-03-18, 13:16 »
Ja, det har været en interessant jagt på aner (jeg vidste fx. ikke det der med Åby/Klippan!), men desværre har det vist sig at jeg har fået fat i en forkert Christiane Cathrine. Min rigtige ane hedder nu Christine Cathrine Philipsen og er født i Kbh den 21. september 1831. Derfor har jeg måttet kappe en gren af slægtstræet og prøve på at finde grokraft, så der kan skyde en ny lille kvist ud fra stammen! ;-)
Ja, sådan kan det gå; I kender vel ikke nogle Lindeborg'ere som kunne være interesseret i lidt danske efterkommere? ;-)
Kære Margreth og Eva, end engang tak for jeres hjælp!
John
19
« skrivet: 2012-03-16, 07:10 »
Hej Eva!
Ja Eva, det er vældig fint det der; jeg har har været lidt fraværende et par dage, så det var en rigtig dejlig information at vende tilbage til! De har altså alligevel taget over Sundet, selv om jeg nok stadig har det indtryk, at det var mod strømmen! De fik mindst to andre børn i DK, Elna Johanne den 13. maj 1864 og Otto Johannes den 12. august 1872, men der kan have været flere fødsler, hvor børnene ikke blev voksne. Der står i folketællingerne at Jöns kom til DK i 1858, men nu skal jeg nok prøve på at finde deres vielse i 1860.
Jöns Peter Edvard Ludvig laver åbenbart noget, som gør at han blev udvist i 1890'erne. Han blev udvist flere gange, men med forældre og søskende i Danmark, så er det jo ikke så mærkeligt at han sniger sig ind i DK igen og igen! Jeg skal nok ved lejlighed prøve at finde ud af hvad det er han er straffet for!
Nu skriver du av en slump! Ja, din melding har også betydet lidt serendipity for mig! Christine Cathrine er nemlig født tre år før hendes mor giftede sig, så jeg haft en mistanke om at hun har haft en anden far end resten af søskendeflokken. Jeg har ikke kunnet finde hende i dåbsbøgerne, men forklaringen til det kan være, at jeg har kigget på forkerte efternavne! Hvis hendes rigtige far hedder Lehman, kan jeg måske være mere heldig med at finde hendes dåbsnotering. Jeg skal nok slutte af med noget, hvis jeg nu finder det!
Jeg er enig med Margreth; det er et bra forum! ;-) Rigtig mange tak begge to!
Venlig hilsen
John
20
« skrivet: 2012-03-13, 20:30 »
Hej Margreth!
Jeg vil nok foretage lidt manuelt arbejde i Kbh. (jeg bor selv i Hillerød så jeg prøver at samle lidt sammen!) ved at studere hvorfor han blev udvist. Det kan jo være at der i sådanne sager dukker nogle detaljer op, som løser gåden om hvorfra han kom!
Mange tak for dit engagement!
Venlig hilsen
John
21
« skrivet: 2012-03-11, 20:57 »
Hej Margreth!
Tak for dit arbejde! Det der med registrering af flytninger mellem Danmark og Sverige har ikke altid fungeret perfekt. Jeg tror at man i nogen grad kan sammenligne det med de nutidige forhold i USA med diverse latinos; det er kun hvis der der er problemer med det lokale politi, som der opdages en manglende registrering! Vi har ellers et arkiv over både dem der har fået dansk indfødsret og arbejdstilladelse (+ emigranter og immigranter), men den digitale version som er tilgængelig på nettet, har jeg kun sporadisk kunnet finde faktiske begivenheder i! Det der er godt her for en slægtsforsker, er at stort set alle kirkebøger er tilgængelige i faksimile på nettet. Den fotografiske gengivelse er nogen gange miserabel, men det skyldes vist at meget af materialet er affotograferinger af gamle mikrofilmkopier. Det der er dårligt er at registreringer af ind- og udflytninger kun er sket i korte perioder. Modsat det gamle svenske system med friske åldersbetyg, hver gang man skulle foretage en myndighedshandling, fx for at ansøge om kørekort, havde man i Danmark et passystem, hvor borgeren selv opbevarede en uopslidelig fødselsattest. Det blev jo efterhånden et noget krøllet stykke papir, som kunde blive svært at læse, men det værste var at en sjusket håndskrift ved udstedelsen, kunne misbruges livet igennem! Jeg har selv været i kontakt med en mand som var født 1870, men nullet var ikke godt lukket, så manden fik igennem hele sit liv, løjet sig seks år yngre end han var, også ved fx indgåelse af ægteskab! Det passende sikkert en cirkusartist fint, for det var det han var! ;-)
Jöns døde som enkemamd i Kbh. på adressen Meinungsgade 3 den 6. december 1910. Meinungsgade kan være både Skt. Johannes og Skt. Stefans sogn, så tjek for en sikkerheds skyld begge, hvis du forfølger noget spor! Det er ikke usandsynligt at han har nulevende efterkommere!
Jeg hælder nu mest til at Jens Edvard Peter Ludvig ikke var en søn af Jöns; I folkeoptællingen 1880 står han nemlig som lærling og ikke som barn eller søn!
Venlig hilsen
John
22
« skrivet: 2012-03-11, 16:06 »
Hej Margreth!
Tak for det! Jeg er bange for at jeg ikke har så meget mere som man kan søge på, så det må mere blive indirekte og på plausibilitet, hvis du forstår hvad jeg mener! Jöns og Christine Cathrine har med sikkerhed to børn som er født i Kbh. Der er god plads i tiden til at Jens Edvard Peter Ludvig også skulle være deres barn, men der står at han er født i Åby, Sverige. Jens skal nok være Jöns lige som malermesteren; så noget tog man ikke så højtideligt, nogen gange var det tilflytteren selv der fordanskede svenske navne! Jeg har ingen særlig grund til at tro at malermesteren skulle være flyttet til Sverige efter at have giftet sig; det var jo normalt Danmark og Kbh. der var magneten for svenske indvandrere! Der er en særlig grund til at jeg tror på oplysningen om at Jens Edvard Peter Ludvig skulle være født i Sverige. Han blev nemlig i 1890'erne udvist fra Danmark, flere gange endda! Derfor må han have være svensk statsborger. Da han også hedder Lindeborg, var det nærliggende at tro at han var en nevø til Jöns. Her du set om Jens Edvard Peter Ludvig kan have haft nogen brødre, som kunne være hans far?
Venlig hilsen
John
23
« skrivet: 2012-03-10, 13:14 »
I slutningen af 1850'erne, formodentlig 1858, giftede sig malermester (det er i hvert fald det fag han beskæftigede sig med i Danmark) Jöns Lindeborg fra Kristianstad (i følge senere danske folketællinsoplysninger) med Christine Cathrine Philipsen fra København. Jöns skulle være født den 3. november 1831; han døde i Kbh den 6. december 1910. Jöns og Christine Cathrine fik mindst to børn, men han havde også på et tidspunkt i 1890'erne en Jens Edvard Peter Ludvig Lindeborgh, født i Åby i Sverige den 25. maj 1861, boende hos sig. Han var sandsynligvis barn af en af Jönses brødre i Sverige, men i teorien kunne han også var en søn af Jöns og Christine Cathrine, hvis de altså i begyndelsen af deres ægteskab havde været bosiddende i Sverige?
Jeg vil gerne få afklaret om Jens Edvard Peter Ludvig var søn eller nevø af Jöns. Det ville også være rart at få bekræftet at Jöns virkelig kom fra Kristianstad, og hvem hans forældre var?
Venlig hilsen
John Larsson
24
« skrivet: 2011-11-14, 07:31 »
Jeg afslutter spørgsmålet om Petronella Sjögren her; det viste sig at hun kom fra Skabersjö, så der kommer evt. noget opfølgning der!
Venlig hilsen
John
25
« skrivet: 2011-11-14, 07:27 »
Jeg afslutter spørgsmålet om Petronella Sjögren her; det viste sig at hun kom fra Skabersjö, så der kommer evt. noget opfølgning der!
Mange tak til Lasse Waldermarsson!
Venlig hilsen
John
26
« skrivet: 2011-11-13, 21:43 »
Det er pragtfuldt Lasse! Nu har jeg så meget kød på benene, altså at det med sikkerhed må være denne Anna jeg søger, at jeg roligt kan gå videre med alle de henvisninger, som du (og andre) er kommet med!
Venlig hilsen
John
27
« skrivet: 2011-11-13, 09:53 »
Mange tak for det, Lasse!
Ja, men så har efternavnet jo en sandsynlig forklaring!
Anna har så i hvert fald mindst fem halvsøskende, på moderens side (og muligvis flere på faderens!), og som dragonen Knös er far til.
Imponerende håndskrift i øvrigt!
Venlig hilsen
John
28
« skrivet: 2011-11-12, 22:25 »
Hej igen Lasse, og hej Annmargrete!
Rigtig mange tak for jeres indsats! Ja, når Hasselqvist har forbindelse til Fränninge, så kan der jo næppe være tvivl om at denne Anna Olsson er den jeg søger!
Annas mor hedder altså dragonhustrun Johanna Svensdotter, født den 3. september 1844 i Tolånga. Anna blev født i Fränninge, men modern Johanna var registreret i Lövestad. Jeg går ud fra at Annas far er ukendt og at dragonen er kommet ind i Johanna Svensdotters liv efter Annas fødsel?
Annas mormor hedder Johanna Persdotter. Johanna Persdotter er født 1821 og hun dør af hjerneblødning den 25. oktober 1889. Johanna Persdotter har på [ukendt tidspunkt] giftet sig med Sven Månsson i Tolånga. Efter at dette ægteskab er opløst [Svens død eller skilsmisse?] gifter sig Johanna Persdotter igen med slagteren John Hård i Malmö [hvornår?] og flytter til Malmö den 24. oktober 1870. John Hård dør før 1880. Anna må været kommet med mormoderen til Malmö?
Er der nogen tegn op at Annas mor, Johanna Svensdotter, skulle have fået børn med dragonen og hvornår døde hun? Ved Annas vielse den 4. december 1894, er der tilsyneladende ikke nogen fra Annas familie med mellem forloverne!
Jeg kan tillægge at Anna ved vielsen var højgravid; hun fødte KAJ William Emilius den 19. januar 1895. Det er muligt at hun havde rod med papirerne og at hendes ophold i Sverige i 1894 skyldtes at hun havde brug for Hasselqvists attest for at kunne blive viet lovformligt i DK? Hendes svigerfar, Emilius Philipsen, var en forholdsvis velbeslået grosserer og ejendomsbesidder i København, så det var nok ønskeligt at Anna skulle have sine papirer i orden. Annas mand, William, blev senere postmester. Sønnen Kaj blev læge. William og Anna fik også en efternøler, Inga, i 1906, men hendes skæbne kender jeg endnu ikke!
Som slægtsforsker kender i sikkert det at man nogen gange gør sig nogle tanker, forestillinger, om personernes karakterer. William giftede sig med en svensk forældreløs pige som var noget ældre end ham selv. Williams far, Emilius Philipsen giftede sig også med en forældreløs svensk pige, Petronella Sjögren fra Skabersjö, som var tre år ældre end ham selv. Williams farfar, Frederik Philipsen giftede sig med en dansk pige som var seks år ældre end ham selv. Både William og hans far giftede sig med højgravide piger, 7-8. måned. Det samme gjorde farfaderen, men han havde dog fået et uægte barn med bruden et par år før han giftede sig! ;-) Emilius Philipsen var gift to gange; Petronella døde 37 år gammel i 1868. I ægteskabet med Petronella, fik de Constantin Philipsen, som senere blev den kendte filmmand og ejere af de største biograffer i Danmark. Constantins søn Preben blev også filmmand, Constantin Film, Palladium og Bavaria Film i Tyskland.
Igen, mange tak for jeres hjælp!
Venlig hilsen
John
29
« skrivet: 2011-11-12, 16:11 »
Mange tak, Gustav og Lasse!
Ja, Olsdotter er vel ikke et alternativ man kan udelukke ved denne tid!
Den uægte Anna kan vel heller ikke udelukkes; det er vel fx muligt at pigen på et senere tidspunkt har fået vished om faderens identitet, og at han har heddet Olof eller Olsson.
Kan Hasselqvist bruges til noget? Jeg er bare ikke helt sikkert om at man skal lede efter Hasselqvist 1870, 1894 eller måske endda 1887, hvor Anna sandsynligvis kom til DK.
Fødselsdatoen, den 2. januar 1870, regner jeg som ret sikker, da den er oplyst flere gange til forskellige folketællere.
Venlig hilsen
John Larsson
30
« skrivet: 2011-11-11, 22:55 »
Hej!
Den 1894-12-04 viedes William Emilius Philipsen i Sundby sogn på Amager med en svensk pige, Anna Olsson, født 1870-01-02 i Skåne, men jeg ved ikke fra hvilket sogn hun kom eller noget om hendes forældre. I følge flere folketællingsoplysninger, skal hun være kommet til Danmark i 1887. Ved vielsen har den danske præst noteret at han havde fået en attest fra Malmöhus län, undertegnet Pastor Hasselqvist.
I de registre over arbejdstilladelser og tildelt indfødsret man kan søge i på nettet, har det ikke været muligt at finde hende.
Kan nogen på dette grundlag finde ud af hvorfra hun kom og hvad for et ophav hun har?
Venlig hilsen
John Larsson, Hillerød, DK
31
« skrivet: 2011-10-17, 20:43 »
Jeg har lidt svært ved at se om der er bragt et slægtstræ for Emilie Flygare-Carlén?
Min kone har en svensk ane, Gustav Adolph Lindberg, født ca 1790. Famlilietraditionen fortæller at han var i familie med Emilie Flygare-Carlen, hendes fætter eller måske grandfætter?
32
« skrivet: 2011-08-31, 12:23 »
Hej igen, Carl-Johan!
Tak for det! Nu har jeg i mellemtiden (via tlf. og nattet [nad.ra]) penetreret hvad de har af arkiver fra Östra Ämtervik. Det viser sig, at de har noget der relaterer sig til kommunalfullmäktige i hvert fald fra 1918, så fra den tid må der nok have været valghandlinger! Jeg har ingen indikationer om hvornår Selma virkede aktivt i kommunepolitikken, men mon ikke det har været både før og efter 1918? Når jeg interesserer mig for spørgsmålet om hvilket parti hun har opstillet for, handler det ikke så meget om partiet, men mere den proces der gik forud for hendes kandidatur!
Jeg bliver vist nødt til at tage en tur til Karlstad for at se på arkivalierne fra Östra Ämtervik!
Venlig hilsen
John Larsson
33
« skrivet: 2011-08-29, 17:13 »
Tak for hjælpen, Carl-Johan!
Jeg prøver at kontakte Värmlandsarkiv.
Nu er min viden om hvordan kommunerne i Sverige blev styret dengang lidt rusten, men man valgte vel Kommunfullmäktige. Den var hun så måske ikke valgt til, men da hun var medlem af kommunalnämnd og fattigvårdsstyrelsen, blev disse organer så valgt af kommunfullmäktige, hvor også personer som ikke var indvalgt til kommunfullmäktige, mulige at indvælge i kommunalnämnd og fattigvårdsstyrelse?
Venlig hilsen
John Larsson
34
« skrivet: 2011-08-28, 20:28 »
Selma som kommunepolitiker.
Ifølge guiderne på Mårbacka var Selma engageret i kommunepolitik. Jeg går ud fra at det var i kommunen Östra Ämtervik, som vel var en selvstændig kommune i hele den tid Selma levede? I den forbindelse har jeg nogle spørgsmål:
1. Hvor længe var hun valgt og hvilket parti repræsenterede hun?
2. Hvor findes kommunens arkiver fra denne tid? Sunne eller et mere centralt sted i riget?
3. Findes der nogle bøger eller på anden vis publicerede skrifter som handler om Selma som kommunepolitiker?
Med venlig hilsen
John Larsson
35
« skrivet: 2011-08-25, 15:00 »
Tak for det Heikki!
Jeg har bestilt den på det lokale bibliotek; der var 7 ex. i DK! ;-)
Venlig hilsen
John Larsson
36
« skrivet: 2011-08-24, 21:21 »
Hej Tord og Kim!
Tak for jeres oplysninger!
Og undskyld Moderator Finland!
Med venlig hilsen
John Larsson
37
« skrivet: 2011-08-24, 14:17 »
Hej!
Jeg er godt klar over at svensk var det administrative sprog i tiden før 1809. Sådan var det vel også med hensyn til handelssproget, men her var der måske endnu tidligere lokalt tysktalende enklaver, som også kendes i Baltikum. Er der nogen meget seriøs forskning der kan give svaret på disse spørgsmål, eller blot enkelte af dem?
Hvor stor var Finlands befolkning ca. år 1800 og hvordan var fordelingen dengang mellem svensk- og finsktalende?
Hvordan var fordelingen mellem svensk- og finsktalende i de større byer, Helsingfors, Åbo, Tammerfors og Vasa (Viborg er vel lidt mere kompliceret, da den by vel blev russisk allerede 1710!)? Fordelingen har sikkert været lidt forskellig i de forskellige byer!
Fra ca. hvornår regner man med at det finske skriftsprog findes?
Hvornår bruges det finske skriftsprog først i den lokale forvaltning, og hvor?
Med venlig hilsen
John Larsson
Detta inlägg är en upprepning av inlägget som inkopierats först under denna rubrik. Detta är ej tillåtet!
Dubblera aldrig inlägg
För att förhindra parallella diskussioner och för att ta bort risken för ”dubbelarbete” så är det är inte tillåtet att posta samma inlägg i flera diskussioner.
Med vänliga hälsningar
Moderator Finland 24.08.2011
38
« skrivet: 2011-08-24, 11:51 »
Jeg er godt klar over at svensk var det altdominerende sprog for administration og handel i Finland før 1809, men er der nogen seriøs forskning der har undersøgt demografien i Finland mens det var en del af Sverige?
Hvor stor var den totale befolkning, og hvordan var fordelingen mellem svensk- og finsktalende?
Hvor stor del af befolkningen i de største byer, Helsingfors, Åbo, Tammerfors, Viborg og Vasa, var finsktalende?
Hvornår opstod det finske skriftsprog?
Med venlig hilsen
John Larsson
Detta inlägg är flyttat härifrån: Anbytarforum » Discussions in English » Swedish language » Det svenske sprog i Finland?
Med vänliga hälsningar
Moderator Finland 24.08.2011
39
« skrivet: 2011-08-20, 21:18 »
Hej Lasse!
Tak for det! Jeg har ikke adgang til at læse disse faksimilefiler, men den Petronelle jeg søger, er født først 1830'erne. Grunden til at jeg mistænker at disse to er forældre til min Petronelle, er dels at hun i Danmark har brugt efternavnet Sjögren og dels at hun Danmark straks er begyndt at komme sammen med håndværkere med samme kompetence som denne Petronelle i Kristanstad har kendt hjemmefra! Der er ved denne tid, ca. 1840-1860 kommet en del svenskere med navnet Sjögren til Danmark fra Sydsverige. Det kunne jo være at der var søskende til Petronelle Sjögren imellem?
Er der nogen der ved hvilke børn Jonas Peter Sjögren og Petronelle Högfeldt har fået sammen. Christian August bar vel ikke efternavnet Sjögren?
Venlig hilsen
John
40
« skrivet: 2011-08-20, 10:37 »
Jeg skrev den 15. august under Malmö:
>>
Petronella Sjögren fra Malmö?
Min kones oldefar, Ludvig EMILIUS Philipsen, var gift to gange (min kones oldemor var hans anden hustru). Hans første ægteskab, indgået i foråret 1854 i København, var med Petronelle Sjögren. Ifølge vielsesattesten var Petronelle fra Malmö. Hun skulle være født 1831 eller 1832; hun var to år ældre en Emilius. Emilius og Petronelle fik fire børn sammen, hvoraf et døde kun fire år gammel. Et af børnene var den senere kendte filmmand Constantin Philipsen. Emilius andet ægteskab blev indgået i 1869. Jeg har ikke kunnet finde Petronelle i dødebogen, men ifølge familietraditionen var hun død ung, sandsynligvis mellem 1863 og 1868.
Er der nogen der kan bekræfte om hun kom fra Malmö, hendes fødselsdato og evt. hendes baggrund i Sverige? Det er muligt oplysningen om at hun var født i Malmö, er lidt upræcis. Måske er hun født et andet sted i Skåne eller Sverige og at Malmö var hendes sidste opholdskommune i Sverige!
Emilius var en meget interessant person. Han kom kom fra en jødisk familie, men angives i folketællingerne som tilhørende den danske folkekirke. Han var i lære som saddelmagersvend, men havde åbenbart et stort forretningstalent. Han er kendt som en ret velhavende grosserer og blev også en ret betydende ejendomsbesidder med årene. I 1860 udgav han et skuespil i 1600-talsmiljø, Bogtrykkersvenden, Et Lystspil i to Acter! Det er dog usikkert om stykket nogensinde er blevet opført på en scene!
>
Hej igen!
Jeg fandt nu selv (under slægten Högfeldt) dette:
>>
Vigda i Kristianstads Stadsförsamling
1807 - 1894
Datum Datum avser
1827-11-07 vigsel
Ospecificerad ort
Brudgum Brud
Namn Namn
Jonas Peter Sjögren Petronella Högfeldt
Titel Titel
hattmakargesell piga
Ort Ort
Ålder/födelseår Ålder/födelseår
28 30.
Civilstånd Civilstånd
ej angivet ej angivet
Sida i Sida i
husförhörslängden husförhörslängden
*** ***
Hoppas det är till nån hjälp
MvH
Alex
41
« skrivet: 2011-08-15, 13:53 »
Hej igen!
Jeg fandt nu selv (under slægten Högfeldt) dette:
>>
Vigda i Kristianstads Stadsförsamling
1807 - 1894
Datum Datum avser
1827-11-07 vigsel
Ospecificerad ort
Brudgum Brud
Namn Namn
Jonas Peter Sjögren Petronella Högfeldt
Titel Titel
hattmakargesell piga
Ort Ort
Ålder/födelseår Ålder/födelseår
28 30.
Civilstånd Civilstånd
ej angivet ej angivet
Sida i Sida i
husförhörslängden husförhörslängden
*** ***
Hoppas det är till nån hjälp
MvH
Alex
42
« skrivet: 2011-08-15, 09:14 »
Petronella Sjögren fra Malmö?
Min kones oldefar, Ludvig EMILIUS Philipsen, var gift to gange (min kones oldemor var hans anden hustru). Hans første ægteskab, indgået i foråret 1854 i København, var med Petronelle Sjögren. Ifølge vielsesattesten var Petronelle fra Malmö. Hun skulle være født 1831 eller 1832; hun var to år ældre en Emilius. Emilius og Petronelle fik fire børn sammen, hvoraf et døde kun fire år gammel. Et af børnene var den senere kendte filmmand Constantin Philipsen. Emilius andet ægteskab blev indgået i 1869. Jeg har ikke kunnet finde Petronelle i dødebogen, men ifølge familietraditionen var hun død ung, sandsynligvis mellem 1863 og 1868.
Er der nogen der kan bekræfte om hun kom fra Malmö, hendes fødselsdato og evt. hendes baggrund i Sverige? Det er muligt oplysningen om at hun var født i Malmö, er lidt upræcis. Måske er hun født et andet sted i Skåne eller Sverige og at Malmö var hendes sidste opholdskommune i Sverige!
Emilius var en meget interessant person. Han kom kom fra en jødisk familie, men angives i folketællingerne som tilhørende den danske folkekirke. Han var i lære som saddelmagersvend, men havde åbenbart et stort forretningstalent. Han er kendt som en ret velhavende grosserer og blev også en ret betydende ejendomsbesidder med årene. I 1860 udgav han et skuespil i 1600-talsmiljø, Bogtrykkersvenden, Et Lystspil i to Acter! Det er dog usikkert om stykket nogensinde er blevet opført på en scene!
43
« skrivet: 2010-01-16, 10:58 »
Apropos dampsaven i Lyngsåsa. Harry Ahlkvist har en interessant hjemmeside, http://www.ahlkvist.org/Hjortsberga/Lyngsasa%20fralse/albidx/pages/Torpbeskrivni ng%20Lyngsasa%20fralse.htm , hvor der også står noget om Engaholms dampsav i Remmatorp. I Värendsbygder 1961 står der noget mere fyldigt om dette. Rune Johansson har været så venlig at sende mig denne udgave af Värendsbygder.
44
« skrivet: 2010-01-09, 17:50 »
Det er længe siden Patricks indlæg, men andre med relationer til Danmark kan måske bruge det her! På www.arkivalieronline.dk kan man selv slå op i danske kirkebøger. Der er tale om faksimile, så man kan altså ikke søge digitalt, men må kende sognets navn, hændelsen (fødsel, dåb etc.) og dato for hændelsen. Fordelen er jo dog at man står med selve kilden! Jeg fandt fx Johan Christian Leiding i Patricks indlæg oven. Han er født i Århus Domsogn (som var det første sogn jeg prøvede med)! Med lidt ivrig søgen, burde man kunne finde de øvrige personer, hvis man altså er heldig med at ramme sognet! Hende der er født Sydslesvig (Flensburg), kan dog ikke findes online. John
45
« skrivet: 2009-11-27, 13:11 »
Jävliga bönder! Tjo, men så man man vist sige at Oliver Twist (eller måske endda Uncle Tom!) ikke har levet forgæves! En fjer kan blive til fem høns fra H. C. Andersens eventyr, gælder vist stadig! ;-)
Jeg tror at enhver med lidt empati, kan forestille sig hvor svært børn i en børneflok, der splittes ad, har det, uanset hvor kærlige plejeforældrene er. Har man desuden nogle gener fra både en far og en mor, der overgiver børnene, er man måske heller ikke det aller nemmeste barn, som der skal socialiseres til et velfungerende ungt menneske! At Harry Martinsons kummerlige barndom prægede ham gennem hele livet, med bl. a. en tydelig tilbøjelighed til ældre og dominerende kvinder, taler vel sit tydelige sprog!
Den jävlige bondens far var nu ikke værre end at Harry livet igennem syntes at det var vigtigt for ham at brevveksle jævnligt med hans datter, Valborg. Valborg var en slags storesøster for Harry; hun var ca fem år ældre end ham. Valborg (gift Edwards)var lærerinde; hun blev enke lige efter krigen, hvor hun flyttede til Alvesta med sin datter Margareta. Margareta var min svigerinde; hun døde desværre i cancer 1994, kun 56 år gammel.
46
« skrivet: 2009-10-30, 11:59 »
Hm, det lader til at skal finde mit DIS-login; det er jo præcis hvad jeg søger!
Eva, Släktforskarförbundets namnlista burde nok udsættes for lidt sund wikipedia-kritik. Der står fx at Karl er et nordisk navn!
Jeg vender tilbage, når det er lykkedes mig at komme ind på Discount!
47
« skrivet: 2009-10-30, 05:23 »
Tak Åke! Jo, jeg har nu fundet det kortblad du henviser til. Det er ret interessant det her med et dampdrevet savværk i det indre Småland ved denne tid! Man må nok regne med at det er Engaholm der står bag et så kapitalkrævende initiativ!
Det kunne være interessant at få lidt mere kød på benene her. Jeg er igang med at se om savværket har sat nogle spor i form af matrikelændringer eller ejendomshandler, men jeg har endnu ikke fundet noget. Det kunne være fint, hvis Marita havde lidt flere oplysninger på anen Naucler.
Hvis Harry ikke har flere detaljer om Lyngsåsa Ångsåg, er det jo muligt at Engaholms Godsforvaltning kan hjælpe til?
John
48
« skrivet: 2009-10-27, 12:59 »
Her skulle vi nok have Harry Ahlkvist ind, men han er her måske ikke mere?
Rune og Marita, der er sneget sig en misforståelse ind her! Mig bekendt har der aldrig eksisteret et dampmaskindrevet savverk i Lyngsåsa for 150 år siden. I Lyngsåsa (Skogarna kaldet i resten af sognet!) var der ikke engang vandkraft til et savverk, men jeg skal ikke udelukke at man har haft et mindre savverk, som i perioder blev drevet af en såkaldt dampmobil, en transportabel kraftkilde, som blev forflyttet ved hjælp af heste. Det nærmeste vandkraftkilder er i åen fra Älganässjön til Sjätorpssjön. Der er vandkraften udnyttet på mindst tre steder, Västra Bäck (Ingeborgkvarn), Mellanbäck (Bergsdammen) og Södra Bäck. Min mormors far, Nils Peter Andersson fra Gällaryd, overtog i 1871 Mellanbäck, som er det største af disse vandfald, men det savverk som vist stadig eksisterer der, er etableret senere (formentlig i 1920'erne af Johan Nilsson, søn af Nils Peter Andersson. Længere mod vest, i Helgeåens vandsystem i Jönköpings län, er der flere mindre vandfald, som kunne have haft et enklere anlæg for tømmeropskæring fra Engaholms skove i Lyngsåsa, men jeg stiller mig meget tvivlende overfor tidspunktet, midten af 1800-tallet!
Nu ved jeg ikke hvor sikker Maritas oplysning om et dampsavverk for 150 år siden i Lyngsåsa er, men fideikommiset Engaholm etablerede faktisk i 1930'erne et dampsavverk, et meget stort savverk på et område i den såkaldte Varma Skogen, et område ved Sjöatorpssjöns østlige bred, som gården Sjöatorps Kvarn solgte til baron Anders Koskull. Anders Koskull var en ret speciel herre med mange idéer. Baronasågen, som den blev kaldt, har sikkert fået det meste af råvaren fra Lyngsåsa, men mig bekendt blev den aldrig benævnt Lyngsåsa Savverk! Engaholm solgte savverket til Södra Skogsägarna i 1950'erne.
Anders Koskull var jo kammarherre, men hans forretningssans var ikke overvældende. Min morbror, Karl Jonsson, havde efter krigen etaberet en grustækt på området nord for Skitnevik i Sjöatorpssjöns vestlige del. Det var et ret stort anlæg med store råoljemotorer og bl. a. andet et makadamværk. Da det meste af gruset var høstet, ville Koskull købe hele forretningen. Det syntes min morbror var en god idë. Han regnede så med at Koskull ville bruge maskinerne og ellers blot bruge området til sortering af forskellige gruskvaliteter. Koskull brugte den lille rest der var tilbage og foretog sig ikke mere. Derefter kunne min morbror tilbagekøbe området for en slik og etablerede en anden forretning. Han udstykkede halvdelen til sommerhusgrunde og resten åbnede han Sjöatorps Camping på!
49
« skrivet: 2009-10-27, 04:11 »
Hej! Der er muligvis enkelte andre diskussioner her, hvor jeg kunne have hægtet mig på med min specielle interesse, men nu starter jeg altså forfra! ;-) Jeg er interesseret i tidligere navnefrekvenser i Sverige (der må nu gerne komme bidrag fra øvrige Norden!). Det er altså ikke moderne navnefrekvenser jeg tænker på men historiske. Skillelinjen for mig er hvor man begyndte at flytte væk fra hjemstavnen i større stil, til industri- og husholdningsarbejde i de større byer eller emigration. Med en statistik fra tiden før fx 1800 kunne det være interessant at se hvor egnsbundne de forskellige navne og navneformer var. Typiske spørgsmål er: Hvor går skillelinjen mellem Göran og Jörgen og var der overhovedet nogen der hed Georg?, Hvor i Sverige har man brugt drengenavnet Stellan? etc. Der sikkert skrevet noget om disse ting, fx i Sveriges medeltida personnamn (SMP), som jeg endnu ikke har nået at læse, men er der nogen der kan hjælpe med et godt råd? Med venlig hilsen John Larsson, Birkerød, Danmark; Email: jodalela@gmail.com
50
« skrivet: 2007-05-17, 20:58 »
Jeg er interesseret i hvornår det engelske navn John først kan belægges som døbenavn i Sverige.
Baggrunden er at John som døbenavn i Danmark og Sverige synes at have meget forskellige mønstre. I Danmark er navnet John næsten ikke forekommende som døbenavn før 1920. Navnet kom flittigt i brug i 1930'erne, toppede i 1940'erne og er næsten ikke brugt efter 1970. I Sverige, hvor jeg selv er født, synes navnet være kommet i brug langt tidligere og uden en markant top som i Danmark. Min formodning er at navnet i Sverige kom i brug efter opfinderen John Ericssons tiltagende succes i England og USA. John Ericsson var egentlig døbt Johan, men brugte selv den engelske navneform John fra han kom til England i 1826. Til USA kom han i 1839, og det var her han fik ækonomisk succes, selv om det varede nogle år. Han store scoop var jo konstruktionen af Monitor i 1861-62, hvor han blev verdensberømt efter Monitors møde med Merrimack (af Sydstaterne kaldt CSS Virginia). Efter dette tidspunkt kom navnet John sandsynligvis i brug i Sverige, men jeg vil gerne have belæg for den tidligste brug i svenske dåbsbøger!
Jeg håber at nogen kan hjælpe mig!
Vh
John Larsson, Birkerød, Danmark
51
« skrivet: 2006-06-18, 23:50 »
Hej Niclas!
Jeg bliver lidt usikker på betydningen i teksten og da der i nabobyen til Änganäs, Vret (i Hjortsberga), findes en gård med navnet Kullen, kunne det måske være en mulighed!
Mvh John Larsson, Birkerød, Danmark
52
« skrivet: 2006-06-18, 23:35 »
Vedr. Lars-Åkes svar til Emmas spørgsmål.
Ja, tolkningen "sankmark" i forleddet kan i hvert fald ikke kombineres med den almindelige betydning af "berg"! Et kig i SOFI's databaser gav mig umiddelbart ikke nogen ledtråd. Lidt spekulativt kunne man måske tænke sig at lægeplanten "kvanne" (fjällkvanne - Angelica archangelica) kunne være involveret. Betydningen kunne så være "stedet hvor man høster kvanne"!
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
53
« skrivet: 2006-01-02, 22:03 »
Tak til Inge Nilsson for svaret på mit spørgsmål om Maria Hultgren den 31. december 2005! Det kan vist hjælpe mig videre.
John Larsson, Birkerød, Danmark
54
« skrivet: 2005-12-30, 21:55 »
Maria Hultgren født Bergunda 17.11.1828 fik Anna Nielsdotter Ryman 18.8.1851 med Niels Gustaf Ryman født 12.3.1826, skolelærer i Bergunda. Hans mor hed Falck og hun kommer fra familien Wieselqvist. Anna Nilsdotter Ryman fik en søn med den danske statsborger Adrian van Aller fra Helsingør, muligvis udenfor ægteskab. Hun flyttede til København, hvor sønnen senere (1906) får dansk indødsret.
Er der nogen der kan hjælpe mig med anerne til Maria og Nils Gustaf?
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
55
« skrivet: 2005-12-30, 21:43 »
Til Inge Nilsson (18. nov. 2005) En "malmtagere" var en person der skrabede myremalm (sømalm) sammen til jernbrugenes forarbejdning. Arbejdet foregik fortrinsvis gennem våger i isen vintertide, men kunne også bedrives fra flåder på andre tider af året. I Småland var det Hyseby der havde de største koncessioner og man har der (på søen Salen) samlet sømalm ind så sent som i 1930'erne. Denne type malm giver et meget fint jern. Du kan læse mere om gamle tiders jernudvindelse, altså uden minedrift, på http://www.ekomuseum.se/vetamer_rodjord.html ! John Larsson, Birkerød, Danmark
56
« skrivet: 2005-09-07, 16:33 »
Hej!
Apropos diskussionen om hvad det er for en kalender der er brugt ved angivelserne af tidspunktet for form?rkelser, som er relevant nok, kan det som regel hjælpe at tænke på at den såkaldte saros-cykel er 6585,3 døgn. Der findes flere saros-cykler, men der kan IKKE være en formærkelse på et tidspunkt som er fx. ca. 10-11 døgn fra et saros-tidspunkt. Dvs. man kan på den måde udelukke den ene eller den anden kalender!
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
57
« skrivet: 2005-09-04, 15:25 »
Castle Garden?
Vedr. Elisabeths henvisning den 1. august 2005.
Jeg har haft megen glæde af Ellis Island-arkiverne. Jeg troede at al registrering af ankommende personer til New York skete på Ellis Island efter 1892. Er der et vist overlap af oplysninger for tiden efter 1892 eller hvordan skal man forholde sig til oplysningerne fra Castle Garden efter 1892?
En god ting ved Ellis Island-arkiverne er at man kan få adgang til ship manifests i faksimile; det har gjort at jeg har kunnet bekræfte/afkræfte mange spor! Disse dokumenter er også gode til at finde rejsekammerater med!
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
58
« skrivet: 2005-09-03, 12:52 »
Gamle billeder fra Skarstad. I forbindelse med "Hemvändardagarna" i Skarstad den 5-7. august fik jeg lejlighed til at affotografere gamle familiealbums som mine fætre og kusiner har bevaret. Det drejer sig om både studieportrætter hos fotografer i primært Vara, Skara og Lidköping og fotografering ude i gårdene ved diverse familiebegivenheder, i alt ca. 700-800 billeder. De ældste billeder er nok fra 1860'er, men flertallet er nok fra 1890'erne og frem til 1930'erne. Der er formentlig ingen nulevende på billederne, i hvert fald ikke nogen der ikke har været barn på optagelsestidspunktet. Billederne er opsamlet i gårdene Dönstorp Östregård (Mellomgården) og Dönstorp Västregård (Sandbacka?) hvor min farfar Karl Anton Larsson og min fars farbror og faster boede. De er født på kronogården Lagmanstorp i Long, men kom til Skarstad ca. 1871, da min ff f, Lars Persson måtte forlade Lagmanstorp efter misvækstårene i slutningerne. Min ff m, Cajsa Andersdotter kom fra Klövagården i Skarstad. Hun var født 1841, døede 1936. Der kan være enkelte billeder med tilknytning til tiden på Lagmanstorp. Der er også billeder fra min fm f Johannes Johansson og min fm m Greta Olofsdotter i Ingagården (senere ejet af min farbroder Oskar Larsson). Greta kom fra Basegården, hvorfra jeg også har temmelig mange billeder. Fra Basegårdsslægten er der også forgreninger til bl. a. Brataregården. Der er mange billeder hvor personerne ikke umiddelbart kan identificeres, eller hvor kun enkelte personer kan identificeres. Nogle af fotografierne kan tidsfastsættes til bestemte familiebegivenheder og for eksempel et besøg af en slægtning fra USA. Jeg vil naturligvis gerne kunne identificere så mange som muligt på billederne, og vil derfor om nogen tid lægge billederne i fuld kvalitet (med kommentarer om hvorfra de kommer, hvilke personer som ER identificeret etc.) ud på nettet (fx. www.yousendit.com). Idéen er så at udveksle informationer og fotografier med andre slægtforskere med tilknytning til Skarstad. Jeg håber at der er nogle her der kunne tænke sig at deltage i sådan et projekt. Hvis man foretrækker at kontakte mig privat i denne sag, er det naturligvis helt i orden! Jeg vil senere køre et lignende projekt fra min mors fødesogn, Hjortsberga i Kronobergs län. Mvh John Larsson, Birkerød, Danmark
59
« skrivet: 2005-08-24, 17:45 »
Mine forfædre forpagtede i nogle generationer kronogården Lagmanstorp i Long. Min ff f gik fallit efter misvækstårene i slutningen af 1860'erne og flyttede til Dønstorp Västergård i Skarstad i 1870. Jeg er derimod ret usikker på præcis hvornår mine forfædre begyndte at forpagte Lagmanstorp.
Findes der nogen der ved hvem der har forpagtet denne kronogård og i hvilke perioder? Jeg kunne også tænke mig at vide hvor stor kronogården var i tidligere tider. Blev dens størrelse uforandret ved skiftene?
60
« skrivet: 2005-08-24, 17:36 »
Min ff ff Per Jonasson og min ff fm Catharina Larsdotter fik foruden min ff f Lars Persson, bl. a. en dreng, Olaus. Per Jonasson var forpagter af Kronogården Lagmanstorp. Ifølge flere uafhængige slægtforskere, er Olaus født i 1841. Dette virker heller ikke urimeligt med hensyn til den tidsmæssige spredning af de andre søskende, men nu har jeg, via nettet, fået kontakt med et oldebarn til Olaus. Olaus rejste med familie til Minnesota ca. 1890, hvor han kaldte sig Lager, formentlig efter Lagmanstorp. Olaus levede til 1940, men denne amerikanske gren af min familie hævder at han var født i 1847. Han var nemlig ikke mere end ca. 93 da han døde! Nu kan man jo tage fejl af et 7-tal og et 1-tal, men det bekymrer mig lidt at flere slægtforskere har læst forkert og ikke krydschecket med oplysninger i for eksempel husforhørslængderne!
Er der nogen der kan bekræfte at Olaus er født i 1847?
61
« skrivet: 2005-07-01, 17:09 »
Hej!
I forlængelse af mit indlæg fra den 18. april 2005, kan jeg nu fortælle at jeg har fundet to ældre fotografier, formentlig fra slutningen af 1800-tallet. På det ene fotografi står der Rebecka i Hjärtanäs, på det andet Sven Magnus i Hjärtanäs. Det er nok et ægtepar, men det kan vel også være to søskende. I hvert fald den ene af dem er nok ætling til min Sven Anderssons forældre.
Hvis nogen vil have kopi af disse fotografier, skal man bare sende mig en privat mail!
Oplysninger om Sven Anderssons aner modtages stadig med kyshånd!
62
« skrivet: 2005-07-01, 16:21 »
Hej Anna!
Man kunne måske tænke sig at du her skulle søge i LekEryd sogn, som jo ikke ligger så langt fra Visings??
63
« skrivet: 2005-05-04, 21:45 »
Hej igen!
Til Catharina:
Ja, du skal selvfølgelig ikke bebrejdes for dine oplysninger og du gør jo også pænt rede for din kilde. Jeg tror at man generelt skal være lidt forsigtig med at fæste altfor stor tillid til selv de akademiske udlægninger. I mange tilfælde handler det om "skrivebordsfortolkninger" og henvisninger til tidligere akademiske arbejder. Filologerne hæger sig meget fast i selve stavemåden tilbage i tiden - naturligt nok, men her skal man altså også være klar over at det i tidligere tider ikke fandtes én vedertagen stavenorm, hvilket vi slægtforskere jo ofte ser når præsterne staver til sted- og personnavne.
Jeg skal selvfølgelig ikke uden videre hævde at mit logiske ræsonnement byggende på det lokale geografiske kendskab er mere lødigt end de kilder Eile måtte have, men som oplysningerne er præsenteret, er der grund til at tvivle!
Hvorfor sognet hed Aringsås skyldes formodentlig med at området omkring landsbyen Aringsås med Engaholm i nærheden var det økonomiskt mest betydende i sognet, men sognegrænsernes historie er jo meget afhængige de ældre herresæder og nogen gange fortaber sig sandheden i forhistorien!
Til Niclas:
Det ville jo være interessant hvis man kunne knytte dette navn specielt til denne egn. Hvis stednavnet HAR forbindelse med et personnavn, skal vi så vidt jeg forstår tilbage til forhistorisk tid. Da jeg var barn talte man om at det var en "Kong Alv" der havde givet navn til byen en gang i oldtiden. Jeg ved ikke om det kan være Hyltén-Cavallius eller nogen anden som i lidt nationalromantisk ånd, kan have viderebragt noget i den retning. Jeg synes ikke at man kan sige at bynavnene i området præges af personnavne!
Mvh
John
64
« skrivet: 2005-05-04, 13:39 »
Hej Mathilda (og Catharina)!
Ja, jernbanestationen blev anlagt på den østlige skråning ned mod Salen i selve landsbyen Alvesta(d). Man skal huske at søen dengang ikke var sænket og at vandet stod ca. halvanden meter højere. Derfor var der ret betydende sankmarker mellem Lekarydsåen og Hjortsbergaåen, hvor Alvesta lå på et mindre højdedrag som den østlige spids på platået fra Forsdala/Forssa og Sköldstad. Navnet KAN have oprindelse i "alv" (løs jord under den dyrkningsbare muld); grundfjeldet viser sig ikke i området. I alle tilfælde er det nok et naturnavn uden forbindelse til en bestemt person.
"Oset" ved Salens nordspids var altså dengang, med den højere vandstand, temmelig omfattende og indgår sikkert i navnet "Aringsås", men ikke i FORLEDDET (her forstår jeg ikke Eile, Catharina!). Slutleddet er "ås" efter den meget markante højdestrækning på Lekarydsåens østlige side og langs Salens nordlige del, helt ned til Engaholm. Aringsås kan altså næppe betyde andet end "åsen ved åmundingen".
Vedr. selve jernbanestrækningen var historien i korthed at "Södra stambanan", altså strækningen mellem Malmö og Falköping (hvor den blev sluttet til "Västra stambanan", Stockholm-Göteborg) oprindeligt blev foreslået i en strækning der gik langt vestligere, i Småland faktisk der hvor den nuværende E4 nu går. Dette brokkede sig den gamle stifts- og residensby Växjö kraftigt mod. Jernbanefolket mente dog at det ville blive urimeligt dyrt at bygge den nord-sydgående bane via Växjö på grund af de geografiske forhold (søer og vidstrakte sankmarker) og valgte i stedet den nuværende strækning, hvor man kunne bygge på en mere stabil grund.
Mvh
John (barnefødt i Änganäs)
65
« skrivet: 2005-05-04, 12:09 »
Hej Mathilda (og Catharina)!
Hvis der ikke er ældre belæg der peger i anden retning, må man nok regne med at forleddet höne simpelthen er fra vores tamfugl. Min egen spekulation ville så være at höne her betyder kvinde.
Mvh
John
66
« skrivet: 2005-04-20, 21:42 »
Hej Jan!
Jeg kan ikke finde frem til en oversættelse af den encifrede kode. Kan du give en præcis url i stedet for en henvisning til siden?
Det jeg vil vide er hvad 1, 2,3 etc. præcist betyder!
67
« skrivet: 2005-04-19, 16:48 »
Thank you Anna-Carin,
I don't think so. Family traditions says New York, but the information is perhaps not so reliable. The husband went alone to the US and worked in the salt mines somewhere for 11 years. According to the abandoned family in Småland, he was murdered in New York on his way home, but the family might have wanted to tell a better story, if you understand what I mean! I doubt that he WAS returning home at this, but the chances for being in Chicago seems rather small. Nevertheless, I will give it a try!
Some of the victim's possession, e. g. a fine pocket watch, was sent back to Sweden, by some autorities. Therefore I don't think that he was robbed and murdered. Maybe I should try to seek information in the diplomatic area? They could have been involved.
John
68
« skrivet: 2005-04-19, 00:10 »
Hello,
A Swedish husband to one of my (Swedish) grandmother's sisters was murdered in the USA. Is there an archive over murdered persons? The time was 1903!
John Larsson
69
« skrivet: 2005-04-19, 00:02 »
Hello,
In the so called ship manifests in the Ellis Island Archive, a code, usually a 1-digit number, is used for cause of death. Does anyone know how to interpret this code?
John Larsson, Birkerød, Denmark
70
« skrivet: 2005-04-18, 14:20 »
Hej Torgny!
Nej det kan næppe være ham. Jeg har ellers fået en henvendelse fra en anden slægtforsker her på Anbytarforum. Det viser sig at han var født 1798-08-22.
Ellers tak for hjælpen!
John
71
« skrivet: 2005-04-18, 00:21 »
Hej!
Min mf mf, Sven Andersson, skulle komme fra Hjärtanäs i Lekaryd. I vielsesbogen i Hjortsberga står der Drängen, kronohemmansägaren Sven Andersson, Hjertanäs af Lekaryd socken, och pigan Stina Olofsdotter, Brunstorp. De giftede sig sig 1820-11-19. Da han døde 1984-04-16 i Hjortsberga, står der at han var 85 år 7 månader och 18 dagar gammal. han burde vel altså være født 1798-08-29!
Er der nogen der kan bekræfte at han kom fra Lekaryd og som evt. har hans aner?
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
72
« skrivet: 2005-04-16, 22:42 »
Der findes et Duveryd i Vislanda sogn, nu i Alvesta kommune, Kronobergs län. Se videre www.lantmateriet.com -> Kartsök och ortnamn! Mvh John Larsson
73
« skrivet: 2005-04-16, 21:08 »
Hej!
Jeg har arvet en slægtforskning fra 1970'erne på min mors side, men anerne til min morfars mor mangler totalt. Min morfars far var Jon Svensson, født 1827-09-25 i Sjöatorp Postgård. Han døde 1904-08-12. Hans kone hed Maria. Hun var født 1831-02-26 og døde 1900-07-10. Hun kom efter sigende fra Brunstorp. Er der nogen der kan bekræfte det og evt. har hendes aner?
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
74
« skrivet: 2005-04-14, 21:37 »
Hej Torgny og Niclas og tak for jeres bidrag!
Min nu afdøde moster betalte i 1970'erne en pensioneret lærerinde i Vadstena virkelig mange penge for den forskning som jeg har arvet og nu prøver at få lidt system i, ved bl. a. at taste personerne ind på computeren. Nu begynder jeg stærkt at tvivle på kvaliteten af denne forskning!
Fra min "gamle" forskning har jeg noteret at Jon Svensson er født 1748-07-20 og død 1809-11-25. Hans kone skulle være Kerstin Jönsdotter, født 1754 død 1801. De skulle efter mine gamle papirer have følgende børn:
Jon født 1777
Catharina født 1780
Nils født 1782
Märta født 1783 og død 1783
Sven født 1786 [jeg har en anden oplysning på 1785-11-23 og en tredje oplysning på 1785-03-23]
Märtha født 1790
Pehr født 1793
Måns født 1797
Altså otte børn i alt.
Videre har jeg at Svens farfar hed Sven, født 1712 død 1783. Farmoderen hed Märtha, født 1725 død 1813-10-13. De skulle have fået følgende børn:
Pär født 1747 død 1788 (gift med Elna født 1749)
Åke født 1748 død 1811-01-11 (gift med Kerstin født 1761 død 1810-06-12)
Jon født 1748-07-20 død 1809-11-25 (gift med Kerstin født 1754 død 1801)
Karin født 1756 død 1804 (gift med Pål Pehrsson født 1760-01-20 død 1816-07-05)
Johan født 1759 død 1827-02-12 (gift med Ingard født 1762 død 1808-04-27)
Måns født 1762 død 1762
Erik født 1764 død 1776
Anicka født 1765-09-22 død 1807-09-11 (gift med Måns Pehrsson født 1766-04-15 død 1822-06-22 i hans første ægteskab)
Fra en anden forsker har jeg fået følgende oplysninger om Svens og Märthas børn:
Per født 1746 død 1800
Jon 1748-07-20 død
Karin født 1754 (gift med Pål Pehrsson)
Johan født 1756 død 1827
Annica født 1758
Måns født 1759
Erik født 1761
Annica født 1764
Man kan altså blive forvirret for mindre! ,-) Er der nogen der kan finde ud af hvad for nogle børn Jon og Sven havde?
Mvh
John
75
« skrivet: 2005-04-13, 20:54 »
Hej igen Torgny!
I Vigda i Vislanda 1741-05-03 dr Jon Svensson från Hönetorp och pig Kerstin Jönsdotter må der vist være en fejl i datoen. Nu ved vi ikke hvornår Kerstin er født, men det kunne måske være at de giftede sig i 1771 eller 1781?
Mvh
John
76
« skrivet: 2005-04-13, 15:13 »
Mange tak Torgny!Det var jo virkelig fornemt!
Jeg har ikke kunnet finde stednavnet "Hält", hverken i Lantmäteriets eller SOFIUs databaser. Jeg troede så at det evt. kunne være "Hult". Der findes et Hult, men det ligger næsten ved Grimslövs by og kan vel næppe have tilhørt Vislanda sogn på det tidspunkt. Der ligger et "Hultet" meget "strategisk" og der er vel også en mulighed for at stedet i dag er forbundet med et forled, altså i stil med "Spånhult"?
Hvis der er nogen der kan knække denne nød med "Hält", ville jeg være meget glad!
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
77
« skrivet: 2005-04-13, 01:15 »
Hej igen!
Jeg har også et problem med faderen til Maria Svensdotter fra foregående spørgsmål. Han hed Sven Jonsson og var nok født 1785-11-23 i Vislanda. Er der nogen der kan bekræfte dette og som evt. har anerne til denne Sven Jonsson? Kan faderen være Jon Svensson født 1748?
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
78
« skrivet: 2005-04-12, 20:42 »
Hej! Min ane Maria Svensdotter, født 1831-06-14 i Sjöatorp Postgård, Hjortsberga, giftede sig med Peter Andersson, født 1827-02-21 i Kalketorp. De levede i Skeppshult fra 1851 til 1857, da de flyttede til Kroxnäs. ifølge min egen forskning fik de tre børn inden Peter døde 1859-02-25 (fødselsdagen??). Nu har jeg set en site, http://www.softproffs.com/erik/dis/Hjortsb/15848.htm , hvor der står: >> Petersdotter, Elin Born 1852-10-15 in Skeppshult, Vislanda (G). Baptised 1852-10-17 in Vislanda (G). Petersdotter, Anna Stina Born oäkta 1855-03-25 in Spånghyltan, Vislanda (G). Baptised 1855-03-29 in Vislanda (G). Petersson, Johan August Born 1858-08-21 in Kroxnäs, Vislanda (G). >> Er der nogen der har adgang til kirkebøgerne i faksimile (dét har jeg ikke mere!), også fx. husforhørslængderne, hvor man kan finde oplysningen om at Anna Stina skulle være oäkta? Det lyder umiddelbart lidt mærkeligt! Mvh John Larsson, Birkerød, Danmark
79
« skrivet: 2005-04-12, 17:13 »
Hej!
Er der nogen der kender til efternavnet Rydlund og kan det evt. stamme fra nogen fra Rydaholm?
Da en søster til min mormor udvandrede til USA 1906 står der i hendes Ship manifest fra landgangen på Ellis Island i New York at hun skulle besøge Cousin Mrs. Walter Rydlund, 3440 Lafayette Street, Denver Colorado. Min mormors søster, Elina Matilda Nilsson født den 15 marts 1886, fra Bäck i Hjortsberga, kan muligvis have haft en fætter og måske også en kusine i USA på dette tidspunkt. Hendes fætter, Elof Johansson f?dt 1893, kom dog formentlig senere til USA, men hans ældre søster, fra 1880, Amanda, kan muligvis være emigreret omkring år 1900. Hun kan evt. have gift sig med en Walter Rydlund. Amanda (og Elof) kom fra Nåthult og var barn af Johan Johannesson og Anna-Stina Petersdotter. Johan var født 1846, formentlig i Nåthult. Anna-Stina var f?dt den 25. marts 1855 i Vislanda.
Jeg kan ikke finde ud af hvem denne Walter Rydlund (eller hans kone) er, men det ville jo være nærliggende at tro at en mand fra Rydaholm, i USA har taget sig navnet Rydlund og derefter giftet sig med sin kæreste fra hjemsognet, altså evt. Amanda Johansson fra Nåthult!
Er der nogen der kan hjælpe mig?
Mvh
John Larsson, Birker?d, Danmark
80
« skrivet: 2005-02-21, 23:58 »
Hej igen Marie-Louise!
Jeg har prøvet at lede efter Maja i fødselsfilen, men jeg kan ikke finde noget sikkert som peger på din Stina. Jeg har prøvet at finde hende via vielsesfilen. Der står også som regel hvem forældrene til brudparret var, men nogen gange sjuskede vist præsten med det! ;-)
Vedr. datoerne, så tror jeg ikke at de er omkastede. Det var normalt at man holdt barndåben dagen efter fødsel og næsten aldrig senere end en uge efter. Det drejer sig sikkert om en skanningsfejl. Hun blev nok døbt den 21 marts!
Mvh
John
81
« skrivet: 2005-02-18, 23:02 »
Hej igen Marie-Louise!
Bemærk lige at dåbsdatoen er TIDLIGERE end fødselsdatoen, så dér må være en fejl, eller en fejllæsning!
John
82
« skrivet: 2005-02-18, 22:58 »
Hej Marie-Louise!
Sognet er godt nok "Vara" og året er 1786, men der er altså en:
" 1786-03-20 1786-02-21 K Stina .. Håka Månsgården, Wara Håkan Månsgården, Vara Soldaten Jonas Lenqvist Hustru Catharina Bengtsd."
Jeg har sakset fra Släktdatas fil!
Mvh
John
83
« skrivet: 2005-02-18, 21:01 »
Hej!
Jeg kan ikke komme videre med min mors oldeforældres aner og jeg har via nettet fået kontakt med andre slægtsforskere, som har haft det samme problem!
Manden hed Sven Jonsson. Han kom muligvis fra Aringsås. Han boede der i hvert tilfælde i 1815. Kvinden hed Ingjärd Gertonsdotter (der kan nok være lidt forskellige stavemåder både på for- og efternavn!). Hun kom sandsynligvis fra Kvenneberga. De fik mindst fire børn:
Johannes, født 1818-06-28, døbt 1818-06-29.
Catharina, født 1825-07-27, døbt 1825-07-31.
Jon, født 1827-09-25
Maria, født 1831-06-14, døbt 1831-06-15.
Stedet for børnenes fødsel har angiveligt været Sjöatorp Postgård i Hjortsberga, men en ukendt adresse i Kvenneberga kan ikke helt udelukkes! Jon Svensson døde 1904-08-12 i Sjöatorp Postgård; gravstenen står stadig på familiegravstedet på kirkegården i Hjortsberga.
Kan nogen med god insigt i husförhörslängder, tingbogsoplysninger m. v. hjælpe?
(Denne efterlysning er sendt til Hjortsberga, Aringsås og Kvenneberga sogne!)
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
84
« skrivet: 2005-02-18, 20:59 »
Hej!
Jeg kan ikke komme videre med min mors oldeforældres aner og jeg har via nettet fået kontakt med andre slægtsforskere, som har haft det samme problem!
Manden hed Sven Jonsson. Han kom muligvis fra Aringsås. Han boede der i hvert tilfælde i 1815. Kvinden hed Ingjärd Gertonsdotter (der kan nok være lidt forskellige stavemåder både på for- og efternavn!). Hun kom sandsynligvis fra Kvenneberga. De fik mindst fire børn:
Johannes, født 1818-06-28, døbt 1818-06-29.
Catharina, født 1825-07-27, døbt 1825-07-31.
Jon, født 1827-09-25
Maria, født 1831-06-14, døbt 1831-06-15.
Stedet for børnenes fødsel har angiveligt været Sjöatorp Postgård i Hjortsberga, men en ukendt adresse i Kvenneberga kan ikke helt udelukkes! Jon Svensson døde 1904-08-12 i Sjöatorp Postgård; gravstenen står stadig på familiegravstedet på kirkegården i Hjortsberga.
Kan nogen med god insigt i husförhörslängder, tingbogsoplysninger m. v. hjælpe?
(Denne efterlysning er sendt til Hjortsberga, Aringsås og Kvenneberga sogne!)
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
85
« skrivet: 2005-02-18, 20:58 »
Hej!
Jeg kan ikke komme videre med min mors oldeforældres aner og jeg har via nettet fået kontakt med andre slægtsforskere, som har haft det samme problem!
Manden hed Sven Jonsson. Han kom muligvis fra Aringsås. Han boede der i hvert tilfælde i 1815. Kvinden hed Ingjärd Gertonsdotter (der kan nok være lidt forskellige stavemåder både på for- og efternavn!). Hun kom sandsynligvis fra Kvenneberga. De fik mindst fire børn:
Johannes, født 1818-06-28, døbt 1818-06-29.
Catharina, født 1825-07-27, døbt 1825-07-31.
Jon, født 1827-09-25
Maria, født 1831-06-14, døbt 1831-06-15.
Stedet for børnenes fødsel har angiveligt været Sjöatorp Postgård i Hjortsberga, men en ukendt adresse i Kvenneberga kan ikke helt udelukkes! Jon Svensson døde 1904-08-12 i Sjöatorp Postgård; gravstenen står stadig på familiegravstedet på kirkegården i Hjortsberga.
Kan nogen med god insigt i husförhörslängder, tingbogsoplysninger m. v. hjælpe?
(Denne efterlysning er sendt til Hjortsberga, Aringsås og Kvenneberga sogne!)
Mvh
John Larsson, Birkerød, Danmark
86
« skrivet: 2005-01-03, 12:38 »
Hej Yvonne (Carlsson)!
Ja, det er interessant med "Storskiftet" og "Laga Skifte"! Hvis du eller andre har mulighed for at skanne gamle kort over området (det er primært Skarstad og Long [Lagmanstorp] der interesserer mig, men kort over hele Vara-sletten er af interesse!), hvor landsbyernes placering og gårdenes navne fremgår, er jeg meget interesseret. Min interesse skyldes min egen forskning i området - der skal ikke publiceres noget!
Min farfar er født på Lagmanstorp, men overtog senere Dönstorp Östregård (Mellomgården). Min far er født 1910-09-01. Hans navn var Karl Johan Samuel. Min Farfar var Karl Anton Larsson, min farmor var Dorothea Olivia Johansdotter (fra Ingagården).
Send gerne privat til jl@ing.dk , hvis der er tale om noget der fylder meget!
Mvh
John Larsson, Marianelundsvej 18, DK-3460 Birkerød, Danmark
87
« skrivet: 2004-11-13, 16:48 »
Til Harald Saga! Synnerholm er også et navn i innflyttingspapirene. Er det et Slektsnavn eller et sted i Skaraborg? Man kan ikke finde det som et stednavn i http://www2.lantmateriet.se/ksos/index.html , så det er nok ret sikkert et slægtsnavn.
88
« skrivet: 2004-11-10, 08:54 »
Jeg er nødt til at takke Sara her, da jeg ikke har hendes email-adresse. Deuden må jeg komme med et stort tak til Lars Erik Svensson, som jeg off list har fået omfattende oplysninger om Nils Peters familie, opad og nedad, fra!
Det er virkeligt dejligt med den hjælpsomhed som her udvises. Hvis der er nogen der ønsker at følge op på Nils Peters efterkommere på Hjortsberga-egnen, har jeg en del kød på benene!
89
« skrivet: 2004-11-09, 14:15 »
Hej!
Jeg har lige sendt indlæget neden under Gällaryd, men hvis der er nogen her der har nogle arkivoplysninger på Nils Peter Andersson eller hans ophold i Malaberg, ville jeg være meget glad for at høre videre!
>>
Hej!
Er der nogen der kan hjælpe mig med anerne og evt. søskende til Nils Peter Andersson, født i Gällaryd den 1843-04-07. Nils Peter er min mormors far. Han har overtaget vandmøllen i Mellanbäck (Bergsdammen, Bäck) i Hjortsberga ca. 1870. Ifølge familieberetningerne skulle han være forældreløs fra tidlig alder. Forud for sin overtagelse af møllen i Bäck, var han mjölnardräng i vandmøllen Malaberg i Rydaholm (ikke langt fra Bäck men hørende til Helgeås vandsystem - Bäck hører til Mörrumsåens vandsystem).
Med venlig hilsen
John Larsson, Birkerød, Danmark
90
« skrivet: 2004-11-09, 13:38 »
Hej!
Er der nogen der kan hjælpe mig med anerne og evt. søskende til Nils Peter Andersson, født i Gällaryd den 1843-04-07. Nils Peter er min mormors far. Han har overtaget vandmøllen i Mellanbäck (Bergsdammen, Bäck) i Hjortsberga ca. 1870. Ifølge familieberetningerne skulle han være forældreløs fra tidlig alder. Forud for sin overtagelse af møllen i Bäck, var han mjölnardräng i vandmøllen Malaberg i Rydaholm (ikke langt fra Bäck men hørende til Helgeås vandsystem - Bäck hører til Mörrumsåens vandsystem).
Med venlig hilsen
John Larsson, Birkerød, Danmark
91
« skrivet: 2004-11-05, 12:09 »
Hej Yvonne!
Tak, det var rigtigt dejligt! Jo, du har selvfølgelig ret i at man helst skal rode i originaldokumenterne eller faksimilkopier, men de digitaliserede udgaver har jo en fordel i selve frems?gningen; man ska bare huske at dobbeltchecke oplysningerne, fx. mellem dødebogen og fødselsbogen.
Släktdatas registre dækker af nogen anledning ikke Long (Leverne pastorat), såvidt jeg kan se. Jeg tror at mine anfædre havde Lagmanstorp ret længe, men jeg må vist prøve at få fat i mikrofilmen over kirkebøgerne der.
Lagmanstorp er jo en kronogård og man kunne vel tænke sig at der findes statslige registre som dækker disse gårde. Er der nogen der ved noget om det?
92
« skrivet: 2004-11-03, 00:41 »
Hej Örjan!
Jo tak, jeg har fundet de fleste børn til Lars Persson, Otto står dog som Olle i fødselsbogen og dør er endnu æn, Karl Anton (min farfar), som er født i 1876. Han står i fødselsbogen, men i den registrering er faderen kaldt Lars Larsson, hvilket må være en fejltagelse. Der er også flere søskende, bl. Alfred, formentlig født i 1860erne.
Det store problem før mig er dog fortsat at jeg ikke har en sikker registrering i fødselsbogen over Long. Kan det være at netop den bog mangler i det materiale, som man kan søge i på nettet? Jeg tænker her på Släktdata!
Cajsa, konen, tror jeg nu at jeg har fundet, takket være din indsats - tak før det!
Mvh John
93
« skrivet: 2004-11-02, 13:32 »
Hej!
Interessant med jeres kundskaber om Lagmanstorp i Long. Min farfars far hed Lars Persson. Han skulle ifølge familiehistorien, sammen med sin bror som jeg ikke har navnet på, have forpagtet (sv. arrenderat) frelsegården Lagmanstorp indtil ca. 1870. Grunden til deres konkurs skulle angiveligt være de svære misvækstår i slutningen af 1860'erne i Nordeuropa. Det var altså lidt en pendent til det der gjorde at Selma Lagerlöfs far måtte forlade Mårbacka; der var tradition for at låne på kommende afgrøder og når høsten slog fejl flere år i træk, var långivernes tålmodighed brugt op. Det siges i øvrigt at min farfars far og hans bror også var kendt for et noget udsvævende liv på de nærbeliggende kroer, måske mest i Vara!
Mit problem er at jeg ikke kan finde andet end to oplysninger om Lars Persson i kirkebøgerne på nettet.
1. Ifølge Skarstad (R) Döda 1667-1920, SD-kod 166007D1, Löpnr 62290 døde Lars Persson den 1910-05-05 i Dönstorp, Västergården, Skarstad (gården er i dag mere kendt som Mellangården) og er født den 1833-08-18.
2. Ifølge Skarstad (R) Vigda 1667-1920, SD-kod 166007V1, Löpnr 18410 blev Lars Persson den 1860-11-12 gift med Cajsa Andersdotter, hemmadotter, Storegården, Skatofta, Skarstad.
Cajsa Andersdotter er formentlig død først i 1930'erne i Mellangården, men altså udenfor netregistrenes dækning. Hun var nok født ca. 1840, men sikre oplysninger om hendes fødsel, forældrers navn, søskende etc., har jeg heller ikke kunnet finde.
Er der nogen der har nogle yderligere oplysningen om disse to personer?
John Larsson, Birkerød, Danmark
Sidor: [1]
|
Visa inlägg
Cookie policy