Kauvosaari i Övertorneå, tidlig 1700-tall/sent 1600-tall

[Andreas Snildal]

En av de aller eldste kvenske slektene i Lyngen i Tromsø stammer fra to brødre som kom med sine forældre fra Tornedalen, antageligvis Övertorneå, tidlig på 1700-tallet (evt. sent 1600-tall). Disse to brødrene het Hans Hansen og Erik Hansen. Jeg kjenner ikke til deres fars navn, annet enn at han het Hans til fornavn. Denne Hans ryddet altså gården Stubeng i Lyngen (Storfjord) tidlig på 1700-tallet. Sønnen Hans Hansen ble født ca. 1680 antageligvis i Övertorneå, så det er vel rimelig at denne Hans ble født ca. 1650.
To av Hans Hansens børn  Klemet og Karen, har ved et par anledninger slektsnavnet Kausar i kirkeboken, og min teori er at dette kan være en fornorskning av det tornedalske Kauvosaari. Etter hva jeg har førstått, fantes det en gård Kauvosaari i Övertorneå.
Er det derfor noen som vet om det fantes en Hans Kauvosaari i Övertorneå på slutten av 1600-tallet?
 
 
Med vennlig hilsen,
Andreas Snildal, Oslo

[Sture Torikka]

Hörru Snildal,
 
Du är nog kanske inte alls ute och cyklar (om ni nu har det uttrycket i Norrige)?
Jag kikar nu i mina superkladdanteckningar från riddartiden... och ser att det faktiskt finns en Hans Hansson som skattar för Kauvosaari hemman från 1620-talet ända till åtminstone 1685.
 
Jag får återkomma om detta. Skriv och påminn mig: sturetorikka@hotmail.com
 
Jag reser bort nästa vecka, så vi hörs väl utav vad det lider.
 
Hälsar (en stressig)
ST

[Andreas Snildal]

Kjære Sture Torikka! Hva hadde jeg gjort uten dine kunnskaper? Jeg gleder meg til å få høre mer om dette! Jeg sender deg en mail om en ukes tid eller mer.

Hilsen Andreas

PS: Vi har utrykket "ute og sykler" på norsk au.

[Terje Myrhaug]

Hei S.Torikka! Ad.Kauvosaari. Det ser ut som Snildal og jeg er ute etter samme slekt som bodde på Kauvasaari.hemman før Kohkoinen slekta tok over. IWalberg sitt bok om bondeskalden A.Keksi nevner han at den første kjente bonden på K. var Olof Tavast.Du skrev i et av dine innlegg at en Hans Hansen skattet for K. til 1685. Vet du om det var en spesiell grunn til at ovennevnte Hans sluttet å skatte for K.Var det flommen i 1677.som var årsaken eller alderdom siden han måtte overgi hemmanet. Min ane til Kauvasaari er en Bertil Hansson Cavosaari ( Kauvosaari) født ca.1685.En del av eiendommen hans kalles Perteng så vi har alltid trodd at han var av Perttu-slekt fra Matarengi.

[Andreas Snildal]

Jeg tar meg den frihet å poste noe av det Sture Torikka skrev til meg i en privat e-post 17.11.2002 (håper det er i orden for deg, Sture), en liste fra Erik Wahlbergs kladdnedtegnelser om hemmanet Kauvosaari i daværende Juoksenki by (nå i Kaulinranta):

- Olof Tauest skattar 1584-1595
- Hans Knutsson 1596-161?
- Henrik och Hans 1612-1621
- Kavoi Enka 1620
- Knut (??) Hansson 1627, 1648 (osäkert!)
- Hans Hansson (ev. 1627, 1648, osäker tolkning av EW:s avskrifter) i vart
fall 1649-1685. Denna Hans Hansson ska ha varit född 1597 samt soldat 1642.
Kan det röra sig om far och son under tiden fram till 1685?
- Henrik Henriksson f. 1652 d.1755, från Kohkoinen i Kuivakangas 1688-1697.
Soldat Roos 1689.
- 1698: 1/8 Henrik Henriksson + 1/8 "Hans". Är det samma Hans Hansson som
nämns ovan? I sådant fall måste det vara en son med samma namn, eftersom det
första är uppgiven som född 1597!
- 1703: Henrik Henriksson (ensam)
- 1708: Henrik Henriksson (halva hemmanet) + "Hans" (andra halvan. Vilken
Hans? Är det en son eller sonson - med samma namn - till den Hans Hansson
som var född 1597?)
- 1718: Henrik Henriksson
- 1728: Hans Henriksson f. 1699, son till Henrik Henriksson. Förnamnet "Hans" har han säkert erhållit från den "gamla släkten" på hemmanet.

Angeånde navnet Perteng: det kan vel hende dette navnet er utledet av Bertel Hansens fornavn Bertel, som nettopp er Perttu på finsk, om jeg ikke husker feil. Jeg har også vært inne på tanken om at Bertel Hansen, f. ca. 1685, stammer fra gården Perttu i Tornedalen.

God jul!

Andreas

[Terje Myrhaug]

Hei Andreas! Takk for opplysningene om Kauvosaaris eiere,ja hav skulle vi gjort uten våre svenske venner? Som Torikka nevner tror jeg også at denne Hans H:s som var født 1597 ikke kunne stå som eier helt frem til 1685,det må være far og sønn. Nå vet jeg fra Tornedalens Historie, det er et to binds verksom du bør skaffe deg,at det var hårde tider fra 1670-årene og mange eindommer blei jo skadet av storflommen. Så det blei en del utflytting til Lapp- marken og Norge. Jeg har også sjekket en bok,"Bottniska Personnavn i mitten av 1500-talet,av en Bengt Auden. Bertil-5-stk i Vesterbotten 1543 (0,25%) hvorav 1i Øver- og 1 i Nedre Torneå.Som etternavn er det bare 2 ,1 i Torneå og 1 i Luleå. Mens det er mange flere i Østerbotten,særlig i den sørlige delen. Det samme viser seg angående Knut (Hans Knutsson) 2stk i Umeå som fornavn(1543 Vesterbotn) og ingen som etternavn,mens Østerbotten har 19 som fornavn og 13 som etternavn med hovedtyngde i den sørlige delen. Jeg skal prøve å sjekke om jeg kan finne mer om tidlige kvener i Tromsø på Statsarkivet. Du får ha en riktig godt nytt år!

[Andreas Snildal]

Hei igjen Terje!

Jo, en stor takk til Sture Torikka for opplysningene om eierforholdene på Kauvosaari på 1600-tallet.

Jeg må nok skaffe meg Tornedalens Historia - har tenkt på det tidligere, og jeg fant til og med en internettsider der man kunne bestille dette verket, men finner ikke igjen denne siden lenger.

Interessant det du skriver om bruken av navnet Bertil. Jeg har hele tiden tenkt på gårdsnavnet Perttu, som jeg mener å huske finnes i Tornedalen.

Det skal bli interessant å høre om du finner noe på Statsarkivet!

Godt nytt år til deg også!

Hilsen Andreas

[Andreas Snildal]

Etter litt leting fant jeg siden jeg lette etter der Tornedalens historia var for salg, det var på  Svenske Tornedalingars Riksförbunds internettsider

[Andreas Snildal]

Torikka, Myrhaug og alle andre interesserte.

Terje Myrhaug nevner på Pajala-siden her på Anbytarforum, en rettssak fra domboken for Torneå Lappmark som innvolverer en Bertil Hansson Caosari. Jeg har sett nærmere på saken.

Saken er mot kjøpmannen Jakob Nystedt, og jeg har ikke lest så veldig nøye gjennom den. Det dreier seg om noen rein, og det er vel en eller annen som ikke har fått pengene sine. Men selve saken er ikke så viktig, men de som vitner er viktige for oss. Nystedt var i alle fall aktiv handelsmann på begge sidene av grensen, og han bosatte seg tilslutt fast i Lyngen.

Dombok Torneå Lappmark (avskrift Lenvik bygdemuseum) 1733-1736, 1735, fol. 762a

"Till närmare uplysningz erhållande och Borgaren Nystedtz fullkommerligare öfwertygande, begiärte Wälbde. Befallingzman Anders Hackzell at dess witnen måtte blifwa inkallade och afhörde, hwarföre följande blefwo efter ojäfachtig aflagd Edh särskilt Examinerade såssom Nämdemämmerne Jon Johansson, Anders Persson Jounus, Laparna Jon Persson Jounus, Bertil Hansson Caosari, Hans Caosari, Guttorm Rasmusson och Gl. skickaren Jon Amundsson, ..."

Videre står det på folio 762b:
"Bertil Caosari anförde at han intet skall sedt Nystedt för än här wid platzen, icke heller sielf kiöpslagat med honom, utan som han i ett sälskap med Brodren Hans kommit til Per Andersson Piltos Kåta skal han hört säyas at Nystedt warit der, ..."

I domboken kan vi i 1733 lese at "Norska Mannen Nils Rasmussons hustru Brita Persdotter ifrån Löngen og dess swåger Hans Hansson Caosari angående lön for 11 år spm hon skal tiänt hos honom à 4 wåg om året, hwarpå hon intet mera skall bekommit än en Klädestack, ...".
Litt lengre ned kan vi lese at Brita Persdotter er Hans Hansson Caosaris "sin hustru Syster". Saken endte i enighet, og Brita fikk sin lønn.

Litt merkelig er det at saken foregår i Enontekis tinglag, når begge partene bodde i Lyngen som var under norsk jurisdiksjon. Jeg tror dette er fordi Brita Persdotter og hennes søster, Hans Hansson Caosaris kone, var fra Enontekis. Det skulle heller ikke overraske meg om Nils Rasmusson var derfra også. Jeg skal undersøke dette litt nærmere.

I 1743 skriver major Schnitler i sin grenseeksaminasjonsprotokoll blant annet følgende om Hans Hansen Qvæn: "gift med en Svensk Lappe-Kone, ægte-vied med hende i Norge i Carlsøe Kirke, ...".
I en sak angående ulovlig brennevinssalg på tinget i Helgøy i 1759, vitner blant annet Klemet Hansen (Hans Hansen på Stubengs sønn), og her kommer det frem at hans mor heter Kirsten Pedersdatter: "Klemmed Hans: fremstod for Retten og under Eed forklarede, at Søndagen før Mikelj afv: aar, den Tisdagen dernest, var vidnet Klemmed ombord paa Lochers baad, som da var i løngens Fiord, og beretter at hand hialp Lochert at Roe hans baad, i stille vejer, og da tilstaar hand at hand kiøbte en halv pæl brendevin hos Locher, videre saae hand at hans Moeder Kirsten Pedersdr: fik til foræring 1/2 pæl brendevin hos Locher eller hans Kone"

At Hans Hansens kone heter Kirsten Pedersdatter stemmer jo godt med tanke på Brita Persdotter og hennes søsters patronymika. Nils Rasmusson og Brita Persdotter i Lyngen har jeg identifisert til Nils Rastesen og Beret Pedersdatter som jeg tror bodde på Eidet i Lyngen (Lyngseidet). I 1755 er Beret Pedersdatter enke, da hennes sønn Anders Nilsen (f. 1734) er tiltalt for grovt tyveri.

Teorien om at Hans Hansen og Erik Hansen skal ha kommet fra Kauvosaari i Övertorneå, er altså betydelig styrket, i og med at vi vet at Hans Hansen brukte navnet Caosari og at to av hans barn kalte seg Kausar.
Nok en bror er også dukket opp, nemlig Bertil Hansson Caosari, som trolig er identisk med Bertel Hansen fra Trollvik i Kåfjord.

Er det noen som har noen synspunkter?

Hilsen Andreas

[Sture Torikka]

Nä, Snildal, jag har inga synpunkter, mera än att du är nog på väldigt rätt spår.
Kör hårt på detsamma; ta ut alla norska kämpekrafter nu, så har dina landsmän ingenting kvar när det är dags för längdskidåknings VM...
 
Hälsar
ST

[Andreas Snildal]

Takk for motiveringen Sture, men jeg tror nok de norske skiløpernes krefter er utømmelige...

Jeg tror dette er rett spor også, og jeg har også funnet at Hans Hansson Caosari fra Lyngen er nevnt flere ganger i domboken, og det er ingen tvil om at Hans Hansson Caosari er identisk med Hans Hansen f. ca. 1680 som bodde på Stubeng i Lyngen.

Dersom Hans Hansson Kauvosaari er nevnt på Kauvosaari så sent som i 1708, tror jeg dette er ingen andre enn Hans Hansson Caosari (f. ca. 1680). Etter hva jeg har forstått, er han nevnt første gang i Lyngen i skoskatten fra 1711, hvilket ville passe godt, siden han ikke er nevnt i 1718.
Uansett, må det være en generasjon mellom Hans Hansson Kauvosaari, f. 1597 og Hans Hansson, f. ca. 1680. For at dette skal gå opp, må det ha vært en Hans Hansson Kauvosaari ("den yngre"), f. 1640/50-tallet, som høyst sannsynlig er sønn til Hans Hansson Kauvosaari ("den eldre"), f. 1597, og far til Hans ("den yngste"), Erik, og Bertil Hansønner Kauvosaari, alle antageligvis født på 1680-tallet.

Det virker som om det er noe usikkerhet i listen Sture hadde fra Wahlbergs kladdnotater om eierforholdene på Kauvosaari, så hvis det er noen som sitter på manntallslängder og jordeböcker fra Övertorneå, og kunne bringe litt mer klarhet i eierforholdene på Kauvosaari, hadde jeg blitt glad.

Hilsen Andreas

[Terje Myrhaug]

Hei,Andreas og andre Kauvosaari-forskare ! Det er også en mulighet at Hans qvæn og konan som er nevnt i skoskatten 1711 er denne Hans Persen som er i mantallet 1702 i Lyngen ,han var da 43 år og født i Quvenland. Bertil Hanssen begynte å skatte ca 1713. Hans H:s på Stubeng satt på sin fars ryddede gard nevnt i 1745. Kanskje Hans jr.,Erik og Bertil kom etter 1711 da de ikke er nevnt i skoskatten 1711. Det er også en mulighet at Hans Persen hadde tilhold et annet sted en Kauvosaari før han kom til Lyngen,og at de beholdt Kauvosaari-navnet for å skille seg ut fra andre Hansene i området Hilsen Terje

[Andreas Snildal]

Hei igjen Terje!
Dersom hverken Erik eller Bertel Hansønner er nevnt i skoskatten 1711, er det vel grunn til å tro at den Hans qvæn som er nevnt, er identisk med Hans Persen fra 1702. Og jeg er enig i at det derfor er trolig at Kauvosaari-slekten ikke kom til Lyngen før en gang etter 1711.
 
Jeg skal få undersøkt nærmere skattelister for tiden før 1750 for Lyngen en gang jeg er på Riksarkivet. Jeg mener å huske at dette finnes i fogderegnskapene.
 
Hilsen Andreas

[Britt Hjeltnes]

Får jeg lov å blande meg inn her siden jeg ætter fra både Hans qvæn og Erik qvæn på Stubbeng ?
I følge Kiils notater skal Bertil Hansen, Troldvig, i 1745 ha bodd her i 48 år. Dette har han sannsynligvis fra Schnitlers protokoller.
Erik og Hans er nevnt første gang (hos Kiil) i 1716.

Mvh. Britt D. Hjeltnes

[Britt Hjeltnes]

1743
Major Schnitler skriver om Hans Hansen:
8de Vidne i Tromsøens Fogderie
Hans Hansen Qvæn
født i Qvænland, (som er et Landskab strekkende sig 8 Miile fra Tornestad i Nord, hvoraf Folk udskrives til Soldater) af Qvæne-Forældre, døbt i Øvre-Torne Kirke paa Landet, opfødt hos hans Forældre, med hvilke han har fløttet hidover til Norge til denne Løngens Fiord, og sidder nå her paa sin Faders Rednings Jord, over 60. Aar gammel, gift med en Svensk Lappe-Kone, ægte-vied med hende i Norge i Carlsøe Kirke, har 5. Børn, lever av sin Jord og Fiskerie, og skatter af Jorden til Norge, nu i denne Sommer været til Gudz Bord i det Norske Eide-Capell ved Løngens-fiord.