Denna sektion låter dig visa alla inlägg som denna användare har skrivit. Observera att du bara kan se inlägg i områden som du har tillgång till.
Meddelanden - Kaj Ove Roland
Sidor: [1]
1
« skrivet: 2020-11-25, 17:05 »
Jeg har nu gennemgået fem bouppteckningar efter åboar eller åbohustrur i landsbyen Stenby i Benestads sogn i årene 1826-32, og i alle fem tilfælde optræder en kakkelovn som det allerførste under rubrikken järnvaror. Da samtlige gårde i denne by (på nær nr. 7) tilhørte enten Högestad eller Örup gods, kan vi altså konkludere at - Ja, en jernkakkelovn blev regnet som indbo, der tilhørte brugeren af gården og ikke gårdens ejer (godsherren)
- Ja, jernkakkelovne var almindeligt udbredt også blandt frälsebönder i Österlen på dette tidspunkt.
- Så ja, det burde være muligt at følge indførelsen af jernkakkelovne i de sydøstskånske gårde ved at studere bouppteckningar, uanset om gården var skatte, krono eller frälse.
Man kan indvende, at fem tilfælde i én landsby udgør et beskedent grundlag, men konklusionen synes at stemme overens med, hvad man kan læse i Nils Bruzelius' Allmogelivet i Ingelstads härad i Skåne samt på den udmærkede hjemmeside, som KG Hammarlund henviste til i tråden her.
2
« skrivet: 2020-11-25, 14:36 »
Jovist, men findes der også belæg for, at de omtales i bouppteckningen efter en frälsebonde?
3
« skrivet: 2020-11-25, 13:39 »
Jeg er blevet interesseret i frälseböndernes boligforhold i Österlen omkring 1830, herunder om de havde åbent ildsted i stugan eller i stedet den lidt mere moderne løsning med en jernkakkelovn.
Min tanke var at undersøge, om der optrådte jernkakkelovne i bouppteckningar fra den tid.
Men spørgsmålet er, om en jernkakkelovn blev regnet for en del af gården (i så fald tilhørte den jo godsejeren og ikke frälsebonden og ville næppe blive medtaget i bouppteckningen) eller om den blev regnet som en del af indboet (og derfor ville blive medtaget).
Er der nogen, der har en mening om den sag?
4
« skrivet: 2020-11-14, 13:02 »
I forbindelse med en bouppteckning fra 1831 i Herrestads härad i Skåne (Arkiv Digital v157927.b4610.s8) er der ført en auktionsprotokol, hvor man kan læse, at Hvarderningen är Banko, Men för sälningen är  ??Er der nogen, der kan tyde, hvilken møntenhed salgspriserne er opgjort i? Til sidst i opgørelsen omregnes til riksdaler banco, og her fremgår det tydeligt, at der går 9 af den pågældende møntenhed på 1 riksdaler banco -men det kan jeg ikke få til at passe med hverken specie eller riksgälds riksdaler. Så hvad er det for en mystisk møntenhed, der er anvendt?
5
« skrivet: 2020-08-01, 08:23 »
Tusind tak 
6
« skrivet: 2020-07-31, 15:41 »
Hvad står der her? Samfält: B? ?plats och väg Samfälta platserne innehålla beräknade i gamla ytmåttet ... 15,3 kld [kappland]
7
« skrivet: 2020-07-31, 09:00 »
Det kunne jo så forklare, hvorfor en køber af et lillebitte jordlod (2 skeppeland ifølge husförhörslängden) ikke søgte fastebrev -for at spare sigillata afgiften.
8
« skrivet: 2020-07-30, 10:22 »
Kostede det egentlig penge at søge om uppbud/fastebrev? Eller var det en service häradsrätten ydede "free of charge"?
9
« skrivet: 2020-07-29, 21:14 »
Er der nogen, der kender til eksempler, hvor en fastighetsförsäljning, der bevisligt har fundet sted, ikke er nævnt i uppbuds- og lagfartsprotokollen?
Kan man regne med at alle køb/salg er indført i uppbuds- och lagfartsprotokollerne? I princippet kunne sælger og køber vel godt oprette et köpebref uden at få det indregistreret ved häradsrätten? Vi taler her om tiden før lagfartsförordningen år 1875.
Jeg er ved at følge hemmanen Stenby 9 & 17 i Benestad socken i årene 1848-1868, hvor der skete en omfattende og kompliceret hemmansklyvning gennem en nærmest endeløs række køb og salg.
Der optræder i husförhörslängderne eksempler på "ägare", der ikke er nævnt i häradsrättens fastighetsbok.
10
« skrivet: 2020-07-29, 14:48 »
I Kristianstads läns landskontors arkiv finder man serien Serafimerordensgillets barnuppfostringsbidrag (serie GXh) som dækker årene 1777-1877. Jeg har undersøgt de volymer, som dækker årene 1844-52. Her findes for hvert halvår en förteckning og en redogörelse over de børn, der modtager uppfostringshjelp. Disse oversigter indeholder oplysning om barnets navn, fødselsdato og bopælssogn, hjælpens størrelse samt angivelse af det år, hvor barnet blev optaget på listerne. De i det pågældende halvår indkomne ansøgninger om hjælp er vedlagt. For at finde ansøgningen om hjælp fra en given familie, skal man altså først finde frem til det halvår, hvor hjælpen blev bevilget første gang, men som sagt indeholder förteckningerne angivelse af det pågældende årstal, så det er ret nemt. Ansøgningerne er ofte vedlagt attester fra diverse myndighedspersoner. De er dog som oftest meget kortfattede. Så har du slægtninge i Kristianstads län, som ifølge husförhörslängderna modtager uppfostringshjelp eller barnhusmedel, så tjek nævnte arkivserie
11
« skrivet: 2020-06-18, 21:48 »
Jeg har læst lidt i Prästeståndets riksdagsprotokoll under 15/2 1851 §6 og af debatten synes at fremgå følgende:
Pengene til uppfostringshjelpen stammer fra Serafimer-Ordens-Gillets Allmänna Hospitals- och Barnhus-fonden og uddeles gennem Konungens Befallningshavande i länet.
Indtil 1851 synes det at have været op til den enkelte fattige at indsende bønskrift til Konungens Befallningshavande og to gange om året hente sin understøttelse i residensstaden, altså i dette tilfælde Kristianstad.
Dette synes i 1851 at blive ændret derhen, at det er den enkelte
församling, som skal indsende ansøgning til Konungens Befallningshavande, dvs landshövdingeämbetet. De midler, man modtager, skal da fordeles lokalt af sognets Fattigvårdsstyrelse.
Serafimer-Ordens Gillets indtægter stammer bl. a. fra krono- och kyrkotiende og fra Gillets jordejendomme.
12
« skrivet: 2020-06-18, 19:45 »
Tak, Markus, som altid et indlæg af højeste kvalitet Ud over de arkivalier, du nævner, vil jeg forsøge mig med Kristianstads läns landskontor: Räkningar över barnhusmedel 1829-1858 GXf:3 Noget kunne tyde på, at länsstyrelsen var ind over administrationen af de der barnhusmedel. I øjeblikket kører Landsarkivet i Lund jo på halvt blus, og det er lidt langt at køre, så længe der kun er åbent i 3 timer, men så har jeg noget at se frem til.
13
« skrivet: 2020-06-18, 13:15 »
I Benestad HFL kan man følge f. d. åbo Anders Mårtensson og hans familie på adressen Stenby nr. 8. Tydeligvis er familien fattig. Ud for den yngste datter, Eljena, kan man i HFL 1845-51 læse, at hun njuter uppfostringshjelp, og i HFL 1851-57 står anført, at hun modtager Barnhusmedel Xstad.
Er der nogen, der er bekendt med disse forhold? Hvem udbetalte uppfostringshjelpen? Var det sognet? Og de der barnhusmedel fra Xstad = Christianstad, hvilken myndighed uddelte dem? Som altid er en forståelse af forretningsgangen en nødvendig forudsætning for at kunne søge i de rette arkiver.
14
« skrivet: 2020-05-10, 13:15 »
Tak for det 
15
« skrivet: 2020-02-16, 17:16 »
Hej,
I årene omkring 1770 var Carl Peter Hervander kancellist ved Fortifikationskansliet under Kungl: Krigs Collegium i Stockholm.
Jeg er nysgerrig efter, om han er omtalt i
Kleberg, Johan, 1883-1957 (författare)
Svenska ämbetsverk. [D. 1], Krigskollegii historia : biografiska anteckningar 1630-1865
1930
Denne bog er desværre ikke tilgængelig i Danmark. Er der nogen, som har mulighed for at slå efter, om Carl Peter Hervander er omtalt i dette værk?
Det kan nævnes, at han er søn af Anna Catharina Carlsdotter, se Släktforskarnas årsbok 2013.
Kilder: Register til mantalslängder och mantalsuppgifter for Stockholm 1770, Stadens Inre och Östra Qvarter, folio 11 [AD v573360.b19.s27]. Mantalslängden volym G1BA:23:13, side 11 [AD v367191b.b16.s11].
16
« skrivet: 2019-08-11, 21:07 »
Jeg er på jagt efter Jacob Andreas Hervander (født 19/8 1790 i Kristianstad). Han optræder (under navnet Jacob Hawander) som artillerist nr. 8 i generalmönsterrullan for Vendes artilleriregemente for året 1815 (AD bild v493957.b2190). Men i rullen for 1816 er han væk.
Han kan også findes i husförhörslängden for Kristianstads garnisonsförsamling AI:1 side 315 og 341 (dog med en fejlagtig fødselsdato). På sidstnævnte side anføres (så vidt jeg kan tyde): arrest. afförd sedan han för stöld blifvit afstraffad med 25 par spö? d. 22? Dec 1815. ??: Up. Kyrk: pligt d. 24? Decemb:
Øjensynlig er han blevet straffet og enten smidt ud af regimentet eller forflyttet, men her går jeg i stå. Regimentets straffrullor er desværre ikke digitaliseret.
Er der nogen, der har en god idé? Eller som kan hjælpe mig med at læse vedhæftede udklip?
17
« skrivet: 2019-08-04, 22:07 »
Ja, han synes at have været en skidt karakter. Der er også, som du nævner, noget med en lærlingekontrakt i Norrköping, han misligholdt.
Jeg har heller ikke kunnet finde ham i Motala -og med de uheldige forhold, hans præstebevis må have båret vidne om, har han sikkert foretrukket at "gå under radaren". Ved en tidligere flytning angives således, at hans præstebevis er "bortkommet".
Han døde på lazarettet i Linköping 1/1 1840 af "bröstplågor" (opdagede jeg i går aftes).
18
« skrivet: 2019-08-03, 18:50 »
Tusind tak for hjælpen Det vil jeg straks kigge nærmere på! Vh, Kaj
19
« skrivet: 2019-08-02, 22:11 »
Jeg er på jagt efter en vis Gustaf Adolf Hervander (født 6/12 1803 i Linköping), der ifølge en bouppteckning fra 1824 er husar ved "Nercke och Vermelands Regemente".
Men så vidt jeg kan læse mig til, blev Närke-Värmlands regemente opdelt i 1812 og synes i øvrigt primært at have været et infanteriregiment.
Måske er der nogle militæreksperter derude, som kan hjælpe mig?
Vh, Kaj Roland
20
« skrivet: 2019-07-23, 22:44 »
Den omtalte guldsmed Gustaf Eric Hervander var efter alt at dømme søn af Casper Henrik Hervander i Kristianstad. I bouppteckningen efter denne 3/9 1811 omtales nemlig, at sønnen Gustaf Eric er Guldsmeds Gesäll och wistas i Österrike. Samme Gustaf Eric Hervander er født i Vankiva 14/3 1777 (under navnet Eric Gustaf). Familien var fra starten af 1780'erne bosat i Kristianstad, hvor Casper omtales som handelsmand. Gustaf Eric blev indskrevet i Kristianstad skole 27.02.1784. I 1811 har han øjensynligt været omrejsende svend [gesäll] på Europaturné. Vi påtræffer ham kortvarigt i Nössemark i 1817 og ellers omtales han jo i forbindelse med datterens bryllup i Nykirken sogn i Norge i 1846, hvor han omtales som guldsmedm: Gustav Erik Hervander. Antagelig har han slået sig ned som guldsmedemester et eller andet sted, sikkert i Norge, men hvor ved jeg ikke noget om.
Det kan nævnes, at Casper Henrik Hervander var søn af klockaren i Stoby, Ingvar Hervander, og dennes hustru Anna Catharina Carlsdotter, for nærmere oplysninger se min artikel i Släktforskarnas årsbok 2013.
21
« skrivet: 2018-06-15, 19:14 »
Ja, naturligvis Tak for hjælpen ...
22
« skrivet: 2018-06-15, 18:20 »
Vedhæftet ses en fortegnelse over de ting, som Per Andersson havde med sig, da han blev indsat i Kristianstads länscellfängelse i februar 1866 [Kriminalvårdsanstalten i Kristianstads arkiv. Fångrullor 1866. DIIIac:28]
Hvad er den allerførste ting, der er anført? Står der Rak ??
23
« skrivet: 2018-06-14, 21:42 »
Den prøver jeg at tjekke ud. Tak for hjælpen
24
« skrivet: 2018-06-11, 20:21 »
På hjemmesiderne http://www.osterlen.com/slaktforskning/ henvises der flere gange til Kristianstads läns landsbygd, fullständigt beskrifven härads- och sockenvis 1877-79 men søger jeg efter denne titel på Libris, kommer der intet frem ?!? Er der nogen, der ved, hvilken bog der er tale om?
25
« skrivet: 2018-05-09, 20:29 »
Dette er en problemstilling, der i princippet vedrører alle stæder, men lad os tage Ystad for at være konkrete:
Hvordan oversætter man kvartersnamn og -nummer i husförhörslängden til en fysisk adresse på et bykort?
Eksempelvis kan man i HFL for Ystad S:a Maria 1877-82 påtræffe 32dre qvarteret Hedvig No 321. Findes der et tomtkarta eller nogen form for tabel, hvor man kan se beliggenheden af denne ejendom?
26
« skrivet: 2018-05-09, 14:09 »
Hej, Dengang algonet.se stadig fandtes, kunne man her finde en lang række grundige skildringer af skånske herregårde, vistnok forfattet af Sylve Åkesson. Eksempelvis fandtes en glimrende skildring af Råbelöv på det nu døde link http://www.algonet.se/~sylve_a/rabelov.htmEr der nogen, der ved, om alle disse guldkorn er tilgængelige på anden vis?
27
« skrivet: 2016-07-30, 17:40 »
Når man bestiller en personbild på en nulevende person, plejer udskriften under relationer at indeholde BM = mor og BF = far.
Nu er jeg så stødt på et tilfælde (et barn født i 2016) hvor der under relationer kun optræder en mor: Om hende er der til gengæld anført forkortelsen J i en (sædvanligvis tom) kolonne med overskriften V.
Er der nogen, der ved, hvad det betyder?
28
« skrivet: 2016-07-16, 20:51 »
Tak! Jeg tænkte nok, det ville hjælpe at lade en indfødt svensker kigge på det
29
« skrivet: 2016-07-16, 19:57 »
I dette uddrag forklarer anklagede Per Andersson, hvorledes han tiltvang sig adgang til et gårdkontor gennem vinduet: "Sedan hon insomnat försåg sig Per Andersson med en handyxe ok begaf sig Kl emellan 11 ok ½ 12 på natten till Köpingsberg ok vred undan den trädk?pka hwarmed ytterfenstret till Kontoret var fästad, tog med läthet ut innanfönstret ok kom så in i rummet" Er der nogen, der kan gennemskue, hvad det er for en trädk?pka, som Andersson "vred undan" ??
30
« skrivet: 2013-09-11, 20:58 »
Tusind tak til Kerstin for at have genfundet Hanna Olsdotter i Kverrestad hfl.
Det hjalp med et par friske øjne
Mvh, Kaj Roland
31
« skrivet: 2013-09-09, 21:10 »
Hej,
Jeg er interesseret i Hanna Olsdotter, født 20.januar 1761 i Blästorp, Borrby sn.
Er der nogen, der ved, hvor og hvornår hun døde?
Sandsynligvis er hun identisk med den Hanna Olsdotter, der bliver gift 5.juni 1786 i Borrby med åboen Ola Jönsson fra Hannas nr 12.
Ola Jönsson dør i Hannas 28. maj 1810, og i nogle år bliver Hanna ifølge mantalslängderne boende på adressen Hannas nr 12.
I årene 1821-26 bor hun i Kverrestad hos sin datter og svigersøn (Kjersti Jönsdotter, født 28/5 1785 i Hannas, og dragon Anders Lundgren, født 23/2 1781 i Sellshög). Men fra og med 1827 forsvinder denne husstand fra Kverrestad sn, og trods omfattende eftersøgning har det ikke været muligt at genfinde den i noget andet sogn i Ingelstad hd.
Ethvert spor i sagen vil være af stor interesse.
Kaj
32
« skrivet: 2013-09-09, 20:47 »
Hej Markus,
Tak for din indsats!
Findes der mon lokalhistorisk litteratur om staden Landskrona eller slægtshistoriske udredninger, man kunne konsultere?
Mvh, Kaj
33
« skrivet: 2013-09-09, 20:40 »
Hej,
Er der nogen, der har kendskab til lokalhistorisk litteratur og/eller slægtshistoriske udredninger for staden Landskrona i 16-1700 tallet?
Mvh,
Kaj Roland
34
« skrivet: 2013-09-09, 17:41 »
Hej,
Er der nogen, der kan kaste lys over nogle personer i Skåne ved navn Borre:
Skräddarmästare Christian Borgström i Landskrona havde en hustru ved navn Anna Sophia Borre (død i Landskrona 10/12 1768, 51 år gl.) I to tilfælde (28/7 1755 og 3/1 1744) optræder en jungfru Christina Borre som dåbsvidne for Anna Sophias børn i Landskrona.
Det er nærliggende at identificere de to kvinder med den Anna Sophia Borre, der fødes i Norra Mellby 4/6 1718, og den Christina Borre, der fødes sammesteds 12/3 1721. Deres fader er en vis mästare Jöns Borre og deres moder bærer navnet Catharina.
Alle supplerende oplysninger vil have stor interesse.
Mvh, Kaj Roland
35
« skrivet: 2013-09-09, 17:33 »
Hej,
Er der nogen, der ligger inde med information om slægten Borgström i Landskrona?
Der optræder i 1700-tallet både
skräddarmästare Christian Borgström (død 26/10 1767, 54 år gl.)
svarvaremästare Mons Borgström (død 25/3 1760, 65 år gl.)
Er det mon brødre?
Hvor stammer slægten fra?
Mvh, Kaj Roland
36
« skrivet: 2013-08-23, 11:06 »
Hej,
Jeg er interesseret i Hanna Olsdotter, født 20.januar 1761 i Blästorp, Borrby sn. Er der nogen, der ved, hvor og hvornår hun døde?
Sandsynligvis er hun identisk med den Hanna Olsdotter, der bliver gift 5.juni 1786 i Borrby med åboen Ola Jönsson fra Hannas nr 12.
Ola Jönsson dør i Hannas 28. maj 1810, og herefter forsvinder Hanna Olsdotter fra Hannas sn. Men hvorhen?
Kaj
37
« skrivet: 2013-08-22, 21:46 »
Hej,
Jeg er interesseret i Hanna Olsdotter, født 20.januar 1761 i Blästorp, Borrby sn. Er der nogen, der ved, hvor og hvornår hun døde?
Sandsynligvis er hun identisk med den Hanna Olsdotter, der bliver gift 5.juni 1786 i Borrby med åboen Ola Jönsson fra Hannas nr 12.
Ola Jönsson dør i Hannas 28. maj 1810, og herefter forsvinder Hanna Olsdotter fra Hannas sn. Men hvorhen?
Kaj
38
« skrivet: 2013-07-20, 15:04 »
Jeg har uden held forsøgt at installere Nordiska Kalendrar på en Windows 8 computer.
Selv om man tilføjer filerne msjet35.dll og msvbvm50.dll, får man stadig fejlmeddelelsen Run-time error '429' ActiveX component can't create object.
Jeg har også uden held forsøgt Jan Kärrmans trick med at omdøbe exe-filen.
Har nogen haft held til at løse problemet?
39
« skrivet: 2010-10-04, 17:30 »
Vedrørende Isabella von Crebenitz, som tidligere har været diskuteret her på siden:
Hun var datter af en kapatajn (kilde: brev fra Laurentius Blanxius til biskoppen dat. 1712 13/4. Äktenskapshandlingar 1712 jan-maj (FIIf:26). Lunds domkapitels arkiv). Hun må være født i 1670'erne, muligvis under krigen 1675-79 (hun optræder nemlig på en katekisationslängd fra ca. 1695 og fødte et barn så sent som i 1717).
Hendes far må derfor formodes at være en vis kaptajn von Crebenitz, aktiv i enten dansk eller svensk tjeneste i løbet af 1670'erne. Er der nogen af jer militær-eksperter, der har hørt om en sådan officer?
Et andet, beslægtet problem: Isabellas ægtemand, Niclas Jean Kyhle (Nikolaus Johann K?hle), blev löjtnant ved Skyttes regiment (Östra skånska infanteriregementet) i 1712. Er der nogen, som kan sætte dato på udnævnelsen? Han omtales som löjtnant i Domkapitlets protokoll 1712 7/5, så det må være før denne dato.
Mvh, Kaj Roland
40
« skrivet: 2010-04-30, 21:03 »
Markus skriver ():
Den 4 december 1715 skriver Carl Gustaf Skytte till hovrätten (denna skrivelse är sammanfogad med det testamente som nämns av mig och Kaj, ovan) angående sin hustru Anna Catharina Ulfeldts yttersta vilja; i brevet skriver han egenhändigt att hennes död skiedde uppe uti Småland, under des flÿct, och de danskas oförmodelige infall här på landet Skåne, åhr 1709 in Novembri, så detta dementerar hennes tidigare angivna dödsår.
Har du en detaljeret kildehenvisning? Det brev kan jeg nemlig ikke finde, når jeg kigger i den udgave af testamentet, der er tilgængelig på Arkiv Digital (Göta Hovrätt, Huvudarkivet, Adelns bouppteckningar EXIA:6). Men det originale testamente (med vedhæftet brev) findes måske i en anden arkivgruppe?
Brittmarie skriver ():
Nåväl!.Carl Gustaf Skyttes hustru Anna Catharina Ulfeldt dog 1709 i Småland under makarnas flykt från Skåne enlig en skrivelse från Carl Gustaf Skytte(jag har hittat denna information via Google). Har du det præcise link?
Mvh, Kaj
41
« skrivet: 2010-04-11, 14:01 »
At den danska kapten = Nicolaus Johann K?hle, kan der vel ikke være så megen tvivl om. Hvor mange danske kaptajner gjorde mon lige tjeneste hos Skytte i en dansk-svensk krig? Næppe mange. Og det lyder meget usandsynligt, at een dansk kaptajn skulle være far til Anna Catharina, hvorefter Skytte arrangerer, at barnets mor gifter sig med en anden dansk kaptajn.
Men hvis det er rigtigt, at Skytte var den biologiske far, er det naturligvis ikke rigtigt, når det oäkta barnets far uppgavs vara en dansk kapten. Så det er af stor interesse at få klarlagt hvorfra denne oplysning (om den danske kaptajn som biologisk far) stammer.
Jeg har bestilt et eksemplar af Bodil Perssons bog over internettet og håber heri at kunne finde svar på det spørgsmål. Måske er det et røgslør Skytte har lagt ud?
Mvh, Kaj
(Meddelandet ändrat av kajroland 2010-04-11 15:36)
42
« skrivet: 2010-04-10, 14:27 »
Hej Markus,
Det er meget interessant, det du der beretter! Allerede for mange år siden gættede jeg på, at der måske var en forbindelse mellem Anna Catharina Kyhle og Nikolaus Johan Kyhle. Kyhle var dansker og gjorde tjeneste hos Skytte i årene 1710-17, og derfor er det overordentlig sandsynligt, at han er identisk med den danske kapten som var Anna Catharinas biologiske far. At han så efterfølgende er blevt tvunget til at gifte sig med barnets moder, er jo meget naturligt.
Jeg gengiver her information om Nikolaus Johan K?hle, hentet fra bogen Slægten K?hle: Dens Oprindelse og Historie af Sejer K?hle, trykt som Manuskript, København 1919:
Nicolaus Johann (von) K?hle, der fødtes 1681 i Stade. Han blev, efter at Faderen var død i hans tiende Aar, opdraget hos Moderen i Krempe, og her befandt han sig allerede paa dansk Omraade, saa det var da naturligt, at han gik i dansk Tjeneste. Under den store nordiske Krig, da der var sendt Tropper til Skaane, forrettede han Auditørtjeneste ved Dronningens Livregiment; men en Ansøgning i 1710 om at blive Fændrik eller Løjtnant i Livgarden blev afslaaet, og der var da intet andet at gøre end at søge i svensk Tjeneste. Efter at have været Voluntør hos Oberst Skytte i en Tid, i hvilken han var indkvarteret i Nærheden af Christiansstad, blev han 1712 Løjtnant og i 1713 Kaptajn og fik Nils Cavallins Kompagni. - Under dette Ophold maa K?hle have kendt den polske Konge Stanislav Leszinsky, der var flygtet til Sverige 1709 og fik Residens i nævnte By. Bekendtskabet fik senere Betydning for én af Sønnerne, der ved Kongens hjælp kom i fransk Tjeneste og i 1756 blev gift med en Datter af Kongens Hofsekretær. - 1717 søgte K?hle imidlertid tilbage til den danske Hær og blev 7/1 1718 Kaptajn i Prins Carls Regiment, der anvendtes ved R?gens og Stralsunds Belejring og Besættelse indtil 1721, hvorefter det flyttedes til København. Men opholdet dér varede kun i ti Aar, idet Kaptajnen allerede 49 Aar gammel maatte søge sin Afsked. Allerede tidligere havde han været syg, og i 1730 var begge Øjne beskadigede, saa der tilmed var indtraadt Blindhed paa det ene, og efter at have solgt sit Kompagni til Løjtnant i Livgarden, senere Oberst og Hofmester Christian Bjelke udgik han af Hæren med Majors Karakter 10/4 1730.
I den da forløbne Tid havde han været gift. Ægteskabet maa være indgaaet omkring 1710, og sandsynligvis har Hustruen været af Slægten Sehestedt. En Kvinde af denne Slægt skal nemlig efter Oberst Seier K?hles Optegnelser have været gift med en K?hle, og hvis dette er rigtigt, er det givet, at hun hører hjemme her. Hendes Fornavne har dog ikke kunnet findes. Flere Gange nævnes hun i Tiden 1721-1727 som Fadder ved Daab i Garnisons Kirke; men betegnes stadig som Kaptajn K?hls Frue, og i Indberetningen om hendes Død (dateret: Kbh. 8/9 1727) nævnes hendes Navn ikke. Hun begravedes 10/9 1727 under Orglet i Garnisons Kirke.
De dengang umyndige Sønner kom kort efter paa Kadetskolen, og i 1730 blev Majoren efter Kongelig Tilladelse viet paa Sorgenfri Slot til Sophie Christiane Reventlow v. Scharffenberg (f. 24/5 1696), Datter af Oberst Herman Nicolaj v. Scharffenberg og Lisbet Dorte Daa (Datter af den velkendte Valdemar Daa til Borreby) . Disse Scharffenbergere tilhørte en udpræget Militærslægt. Alle Oberstens Børn var Officerer eller gifte med saadanne. Bl.a. kan nævnes den senere Major Ulrich Detlev S., der 1731 blev viet paa Skovsbo, der ejedes af Gehejmeraad Chr. Rosenkrantz, til Marianne Christiane Vind, samt Kaptajn Christian S., der 1721 blev gift med Christiane Walkendorff. - K?hle fik med sin Hustru Ejendommen Tarupgaard, Nordvest for Odense, og der døde han 5/10 1736 og blev begravet i Paarup Kirkes Hovedgang, hvor også hans Hustru blev bisat 9/12 1747.
Mvh, Kaj
43
« skrivet: 2010-04-09, 20:55 »
Jeg har intet svar på hvorfra navnet Kyle/Kyhle stammer, men har selv funderet over det samme.
I sin uppsats Anteckningar om klockare i Västra Göinge Hembygdsförenings Skriftserie XXIX, 1981, skriver Ivar Johansson: På hösten 1734 firade studenten Herwander bröllop i Gumlösa med änkan Anna Catharina Carlsdotter Kyle, men desværre angiver han ikke kilden til sin oplysning om, at hun skulle være enke.
Af det føromtalte brev fra Petrus Lyckå til domkapitlet, skrevet i 1747, fremgår, at Anna Catharina har en uægte datter, som må være født omkring 1730/31:
Så hafwer Jag ödmiukast bordt anhålla, thet Högwördige Hr Biskopen af maxime Ven: Consistorium täcktes så höggunstigt recommendera målet hos hans Kongl Mayst, at Änckan med rättigheternas upbärande sig slätt intet befatta med, utan at the lefwereras hos mig under hela tiden, som lägenheten står ledig, och thet, som öfwerblifwer, sedan substituten theraf fådt sin tilständiga lön och underhåld, tilfaller allenast the sex barnen, som afledne Klockaren med henne hafwer, medan thet siunde oäckta flickebarnet som Änckan hada, förr än hon trädde i äcktenskapet, redan är 16 åhr gammalt, och dels kan med anständig tienst hos godt follck förwärfwa sig kläder och lifsuppehålle, dels hafwer fosterlön til understöd, och således ei bör præjudicera them androm.
Så et eventuelt ægteskab med en vis Kyhle må enten ligge før 1730/31 (hvor Anna Catharina er meget ung) eller have været meget kortvarigt, eftersom hun giftede sig med Hervander i 1734.
Der er mange dunkle punkter i Anna Catharinas liv.
44
« skrivet: 2010-04-09, 09:04 »
Hej Markus,
Jeg arbejder selv på en artikel om Anna Catharina Carlsdotter, og har ligesom du regnet ud (men har ikke kunnet bevise), at hun formodentlig er Carl Gustaf Skyttes uægte datter. Deraf min interesse i general Skytte. Jeg modtager meget gerne dit materiale, især er jeg naturligvis interesseret i behandlingen af hans bo, eftersom de mange penge, han testamenterede til Anna Catharina, lagde grunden til Hervander-familiens senere velstand.
I et brev til Lunds stifts domkapitel (Domkapitlet i Lund, Klockarehandlingar,
FIIe:20 No.23) forfattet i 1747 af prosten i Stoby, Petrus Lyckå, kan man nemlig læse at
Uti bemälta Änckios supplique anföres, huru som hon af fattigdom warit nödsakad hos hans Kongl Mayst om thenna nådes förmonen anhålla, samt at then henna af framledna Generalen Skytte testamenterade egendom blifwit henna afhänd. Hwad nu thet förra angår; Så fants efter afdöda klockaren Hervander ungefär tolfhundrade dr smts qwarlåtenskap: Och beträffande thet senare, så hafwer ingen afhändt henne then testamenterade egendomen af Generalen, utan hon sielf, som efter afledna Klockarens lydeliga berättelse för mig, lämnade then anseeliga stora egendom, sig til fiorton tusende dr smt i löst och fast bestigande, enom androm, på thet som ingen nytta theraf hafwa skulle i sin lifstid, utan hon theraf sig och thes barn til godo, efter thess död, måtte hielp och undanstöd niuta.
Dette er en helt central kilde, eftersom det er her (og kun her) jeg har fundet bevis for at Anna Catharina Hervander = Anna Catharina Carlsdotter. Jeg ved desværre ikke, HVEM det er, Anna Catharina har overdraget sin formue til.
Jeg har en del materiale vedrørende stridighederne mellem Lyckå og Anna Catharina om retten til klokkerindtægterne i Stoby sogn 1746-51, som jeg kan sende til dig.
Mvh, Kaj
45
« skrivet: 2010-04-08, 21:58 »
Hej,
Vedrørende generallöjtnanten och skånske guvernören Carl Gustaf Skytte (1647-1717) till Råbelöv: Er der nogen der ved noget om ham, udover hvad man kan læse sig til i Elgenstierna ??
Og så en kommentar til et tidligere indlæg (): Hvad angår den lille pige, Anna Catharina Carlsdotter, som Carl Gustaf Skytte betænkte i sit testamente af 1714, er hun identisk med den Anna Catharina Hervander, som blev gift med klockaren i Stoby Ingvar Hervander (nr.800 i Sjöström's Skånska Nationen). Hun er også omtalt i artiklen Anteckningar om klockare i Västra Göinge Hembygdsförenings Skriftserie XXIX, 1981 og i Ivar Johansson: Vâstra Göinge härad och domsaga II, Hässleholm 1970. Jeg kan endvidere henvise til min artikel om hendes sønnesøn Gustaf Christian Hervander i Släktforskarnas årsbok 2010.
(Meddelandet ändrat av kajroland 2010-04-08 22:01)
(Meddelandet ändrat av kajroland 2010-04-08 22:03)
Sidor: [1]
|
Visa inlägg
Cookie policy