ssf logo blue Rötter - din källa för släktforskning driven av Sveriges Släktforskarförbund
ssf logo blue Rötter - din källa för släktforskning

Choose language:
Anbytarforum

Innehållet i inläggen på Anbytarforum omfattas inte av utgivningsbeviset för rotter.se

Visa inlägg

Denna sektion låter dig visa alla inlägg som denna användare har skrivit. Observera att du bara kan se inlägg i områden som du har tillgång till.


Meddelanden - Aage Geleff

Sidor: [1]
1
Släkter A - Ø / Widegren
« skrivet: 2012-09-17, 09:40 »
Hej igen alle -
 
Her et par små tilføjelser til Gudruns sidste indlæg -
Johan Damianus = Hans Damiansen bliver gift med Maria(Maren) Staphrophski, som uheldigvis nedkommer 17 uger efter brylluppet med - ikke en dreng, men en pige, som får navnet Elline - opkaldt efter sin oldemor - Elline Olufsdatter, gift med Phocas Staphrophski, Kong Frederik II's sølvermester/sølvpop, far til Oluf Staphrophski, biskop på Gotland.
 
Elline får tillagt et patronym - Pedersdatter - om hendes far hed Peder er så et spørgsmål - hun bliver 1665 gift med Frants Andersen (Fabricius) Magleby, sognepræst til Toksværd og bliver således stammoder til slægten Toxværd. En datter af de to, Kirstine Toxværd bliver gift med Johan Kattenberg, organist ved Reformert Kirke i København, og deres datter Else Susanne Kattenberg bliver gift med Marcus Andersen Gjøe, sognepræst til Nykøbing Mors, som er min ane.
 
Maria Staphrophski - damsel in distress - bliver så gift med, ja en bondekarl, men ikke en hvilkensomhelst bondekarl - Christen Bollesen var søn af storbonden på Løgstrupgård - en søster gift med en borgmester og landstingshører i Viborg, en anden søster gift med en fuldmægtig over Viborg Capitels tjenere - så helt småkårsfolk har de nu nok ikke været - Christen Bollesen selv er slotsskriver i København 1635-42, ansat i Renteriet, kongens forpagter på Abrahamstrup (Jægerspris) og 1651 forstander på Herlufsholm. Marias far, Oluf er født enten i København eller på Antvorskov slot ca 1585 og Christian IV har altså kendt ham fra hans fødsel helt personligt - 1601 bevilger kongen, at en af Elline Olufsdatters sønner må indskrives på Sorø Academi - det er jo så nok Oluf - Iflg. Wallin : Gotländska Samlingar eksisterer der i Magistratens Brevbog i Visby personlig korrespondence mellem Chr. IV og Oluf Staphrophski - Os elschelig etc. Det er lidt fristende at forestille sig, at Christian Firtal har haft en finger med i spillet ved giftermålet mellem Maria og Christen. Uheldig pige af personligt bekendtskab og dygtig ung mand på vej op ad stigen - nu skal I høre I to - I gifter jer - har I forstået! -  
 
Johan Damianus, præst på Herlufsholm har sandsynligvis, selvom jeg ikke har kunnet finde noget om det - endnu da - været gift endnu en gang - Damianus Johansen, sognepræst til Vodder, bliver indskrevet på Herlufsholm 1657, altså før Johan Damianus dør og bliver student derfra 1662 - i Dimmitterede fra Herlufsholm står udtrykkeligt, at han er søn af Johan Damianus og det er vel også sandsynligt - han bliver indskrevet ved Kbhn. Univ. 24.04.1662 under navnet Damianus Johannis - vi må nok regne med, at tingene passer.
 
- Aage

2
Släkter A - Ø / Widegren
« skrivet: 2012-08-30, 11:59 »
Hej alle
 
Ja - hvor og hvordan finder man alle disse oplysninger ? -
Når jeg, som det ofte sker, går i stå med en eller anden person, så googler jeg navnet og håber, at der mellem de mange, mange sider, der dukker frem, evt. skulle være noget brugbart - der ligger så mange slægts-sider på nettet og lykkes det for mig, kan jeg hente en lille stump her og en anden der, og så må jeg jo stykke dem sammen og bagefter prøve at checke rigtigheden af dem -
I dette tilfælde googler jeg Damianus/Damianussen/Damianusdatter osv og henter de stumper, jeg kan finde - her lægger jeg et par links -
http://www.roskildehistorie.dk/1600/enkeltaar/1650-1699/1678.htm  Domiansen
http://forum.arkivverket.no/topic/96363-10457-teiste-og-loeddesoel-gods-paa-list a-omskrivning-av-soerlandsgenealogien/page__st__80  Jørgen Damianussen i Roskilde
http://old.genealogi.no/medlemmer/w_nsf_npt1/files/search/searchtext.xml  do-do
http://stamtavle.poulsteen.dk/getperson.php?personID=I1950&tree=Poul  do-do
oplysninger om præster finder jeg hos Wiberg mm http://tom-stryhn.com/wiberg/windex.php  
http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=File%3ASj%C3%A6llands_Stifts_Degnehist orie%2C_et_Bidrag_til_de_svundne_Aarhundreders_Personal-_og_Kulturhistorie..pdf& page=233  
http://fynhistorie.dk/node/27202    Københavns Universitets Matrikel
og så tilbringer jeg en masse tid med at kigge kirkebøgerne igennem - tidsrøvende men udbytterigt -
og så er der jo bøger - biblioteket er et godt sted - har også købt en del -
god jagt -
venlig hilsen
Aage

3
Släkter A - Ø / Widegren
« skrivet: 2012-08-28, 15:28 »
Hej William og andre interesserede –
Dit spørgsmål fik ført mig ud i et ganske intenst stykke slægtsforskning og mit resultat får du – og I andre – så her :
Den (foreløbigt) ældste i slægten :
Damianus Albretsen, sognepræst til Herslev på Sjælland fra ca. 1590 og 42 år frem, altså til 1632.
Gift 1: 1587+ med  Sofie Nielsdatter (gift 1. gang med Niels Hansen Grubbe, sognepræst til Fuglede 1554-87)
        Børn med Sofie Nielsdatter : Niels Damiansen, født ca. 1590 i Herslev, død 1630 i Hvedstrup, sogne-præst til Hvedstrup ved Roskilde 1618-1630 – iflg. Københavns Universitets Matrikel 1611-1740 indskrevet på universitetet under navnet Nicolaus Damiani Herslevius, altså født i Herslev. Gift med ukendt – børn med ukendt : Johannes (Hans) Damianus van Hvedstorp – født 1627+- i Hvedstrup, student fra Malmö 1647, indskrevet ved Kbhn. Univ. 16.12.1647, feltpræst, sognepræst til Arnäs, til Rödön – hans moder er måske flyttet til Malmö efter Niels Damiansens død 1630.
                                     Jørgen Damianussen  (Damiansen, Domiansen) – postmester og tolder i Roskilde – gift 1. med en gårdmandsdatter fra Herslev : Anne Nielsdatter Øgaard – 2. med en norsk kvinde : Birgitte (Olsdatter?), nævnt i en skifteprotokol i Østre Berge 1681. Han nævnes 1678 med i alt fald 3 børn. Jørgen begravet fra Roskilde Domkirke 19.05.1689. (Han kan være søn af Gertrud Corneliusdatter – hans fødselsår er indtil videre ukendt).
Gift 2 : 1600+- med Gertrud Corneliusdatter fra København –
        Børn med Gertrud Corneliusdatter :  Johan (Hans) Damianus 1610,død 1657 ved juletid på Herlufsholm.   Student fra Roskilde 1632, indskrevet ved Kbhn. Univ. 21.04.1632 under navnet Johannes Damiani, sogne-præst til Lyderslev 1640, magister 1643, slotsprædikant ved Københavns Slot 1643-51, sognepræst til Herlufsholm 1651-57. Gift 1: Maria Staphrophski, datter af sognepræst til Sct. Peders kirke i Næstved, senere biskop på Gotland Oluf Staphrophski  (Stavrovski – ubetitlet adelsfamilje i tjeneste under Zar Wasilij III af Rusland) – skilt fra denne ca. 1640 – Gift 2. med ukendt – børn med ukendt : Damianus Johansen, student fra Herlufsholm 1662, feltpræst, sognepræst til Vodder 1676-83.
                                            Wilhelm (Willum) Damianus, født 1612+-, død 1671, indskrevet ved Kbhn. Univ. 09.04.1631 under navnet Vilhelmus Damiani, sognepræst til Stenmagle og Stenlille 1639-69, død 1671, begravet i Stenmagle 1671. Gift med ukendt – børn med ukendt : Damianus Wilhelmsen (Willumsen) Steendorph, født Stenmagle 1646, student fra Sorø 1665, indskrevet ved Kbhn. Univ. 05.07.1665 under navnet Damianus Wilhelmi Lithomegalensis (græsk: lithos = sten + megalos=stor – ergo han er født i Stenmagle), sognepræst til Stenmagle/Stenlille 1669-85, død 1685 i Stenmagle. Tilnavnet Steendorph har åbenbart hos såvel Delgobe som Wiberg ført til, at man har forsøgt at finde et stednavn, som kunne vise, hvor han evt. var født (man har altså ikke kigget i matriklen !) – hos både Delgobe og Wiberg er Stenderup angivet som forslag, hvad har ført til at nogle har antaget, at hans fader, Wilhelm Damianus skulle være søn af Dampe Davidsen i Stenderup – dette er givetvis en fejl – pigenavnet Gertrud går igen i adskillige slægtled i familjen og må skyldes, at Gertrud Corneliusdatter er blevet opkaldt – navnet forekommer, så vidt jeg har kunnet opspore overhovedet ikke hos Dampe-slægten ! Forklaringen på tilnavnet er nok snarere, at Stenmagle/Stenlille = to landsbyer for at gøre det nemmere er slået sammen til en – altså Sten+ dorph=landsby – for mig at se må dette være den rigtige konklusion. Wilhelm Damianus har en datter ved navn Gertrud – hans søster Gertrud Damianusdatter har en datter ved navn Gertrud og følger man slægterne kommer der flere til.  
                                             Gertrud Damianusdatter, født ca. 1620, død 1674, gift med Frederik Jensen (hos Wiberg : Hansen) Busch, sognepræst til Haraldsted 1640-69.
Udfra mit lille stykke forskning her må vi slutte, at din forfader Johannes (Hans) Damianus van Hvedstorp er født i Hvedstrup som søn af Niels Damiansen, er blevet sendt i skole i Malmö, har læst ved Kbhn. Univ., er blevet feltpræst og senere sognepræst i Rödön – jeg tror i alt fald selv, at jeg har knækket denne nød – en af de spændende ting ved slægtsforskning er jo netop at knække nødder.
En Damianus jeg endnu ikke har kunnet forklare er : Damianus Fransisci Ørsted, indskrevet ved Kbhn. Univ. 1655, student fra Roskilde – jeg har så fundet, at han må være søn af Frantz Hansen, sognepræst til Ørsted/Daastrup – hvorfor han har kaldt sin søn Damianus må indtil videre stå uopklaret.
Jeg sætter dette her ind i både Anbytarforum og Slægt og Data
Håber dette sætter nogle ting på rette plads – fortsat god anejagt
Aage Gjøe Geleff

Sidor: [1]