Du kan læse om det danske nazistparti her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Nationalsocialistiske_ArbejderpartiSå det tiltalte folk, som ville inspireres af hvad som skete i Tyskland. Pointen var dog at det var et dansk parti og ikke et tysk parti [selv om stort set al deres politik var direkte oversat fra tysk]
Partiet havde klart størst tilslutning i Sønderjylland med ca. 4,5% (og en del var tysksindede slesvigere). Nogle ville vel ønske at Danmark blev en del af Tyskland (tysksindede slesvigere), mens andre ville have en fortsat dansk selvstændighed under et dansk nazistisk styre.
Man skal nemlig huske på at Danmark jo ikke var officielt besat af Tyskland i 1940: Tyskerne rykkede ind for at "beskytte os mod engelsk aggression", men den danske stat fortsatte indtil 1943.
Selv ved Folketingsvalget i 1943 fik de kun 43.000 stemmer, hvilket var en stor skuffelse og et enormt chok for de danske nazister at opbakningen var så lille [i 1939 havde Kommunisterne omkring 40.000 stemmer]. Så der var ca. 2% på den ekstreme højrefløj og ca. 2% på den ekstreme venstrefløj.
Der var jo også kommunister, som ønskede at russerne erobrede Danmark, mens andre ville have kommunistisk Danmark.
Ellers er der en artikel, som prøver at besvare dette "hvorfor":
Nazister i Danmark 1930-1945. En forskningsoversigt af John T. Lauridsen.
Kilde:
https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/53674/71801Man folk kan jo melde sig ind af mange årsager:
Ideologisk overbevisning. [enten "hardcore" eller simpel naivitet?]
Opportunisme. ["jeg tror på det som giver mig mest løn og de bedste karrieremuligheder"]
Socialt pres fra familie og venner.
Eventyrlyst [hvis det er "nyt" tiltaler det nogle folk]
Ønske om et fællesskab [som ufrivillig enspænder får man nu et fællesskab].
Had [mod jøder?, det gældende samfund?, mod kommunister?].
[Det er vigtigt at huske at faktisk var kun ca. 3000 af de 7-8000 danskere, som frivilligt kæmpede i tysk uniform på østfronten medlem af nazistpartiet, resten var anti-kommunister og man kunne forstille sig at nogle også kun blev nazister p.g.a. had til kommunister].
Christian Frederik von Schalburg er nok en af de mest berømte danske landsforrædere fra 2. verdenskrig og den person jeg har læst om med den største grad af kognitiv dissonans.
Han var halvt dansk og halvt russisk, født i Sibirien, og var både glødende russisk og dansk patriot. Han var både døbt luthersk og russisk-ortodoks og var ret troende.
Han var Finlandsfrivillig i Vinterkrigen, men nåede ikke i kamp mod kommunisterne til hans store frustration og mens han var i Finland blev Danmark besat af tyskerne!
Havde han været i Danmark og død dér i kampen mod tyskerne kunne han været husket som dansk krigshelt.....[den hurtige og vanærende danske overgivelse gik ham meget på]
Hans glødende anti-kommunisme gjorde dog med tiden ham mere og mere ekstremt nazistisk sindet - på trods af at i SS var kristendom ulovligt [Schalburg fik helt speciel dispensation for dette].
Mærkeligvis så han Tyskland og nazismen, som Danmark og Ruslands eneste redning mod kommunismen -> så det var af patriotiske årsager at han blev en del af tysk SS og kæmpede på Østfronten. [Det er dette specielt, som er en kognitiv dissonans af ekstraordinære proportioner].
Han døde på østfronten i 1942 i sit elskede Rusland og er blevet husket som landsforræder i både Danmark og Rusland - de to lande han var villig til at give sit liv for!
Mennesket er en kompleks skabning!