Jernkakkelovne i bouppteckningen

[Kaj Ove Roland]

Jeg er blevet interesseret i frälseböndernes boligforhold i Österlen omkring 1830, herunder om de havde åbent ildsted i stugan eller i stedet den lidt mere moderne løsning med en jernkakkelovn.

Min tanke var at undersøge, om der optrådte jernkakkelovne i bouppteckningar fra den tid.

Men spørgsmålet er, om en jernkakkelovn blev regnet for en del af gården (i så fald tilhørte den jo godsejeren og ikke frälsebonden og ville næppe blive medtaget i bouppteckningen) eller om den blev regnet som en del af indboet (og derfor ville blive medtaget).

Er der nogen, der har en mening om den sag?

[KG Hammarlund]

Jag vet inte hur vanligt det var, men det finns åtminstone några belägg för att järnkakelugnar förekom i bouppteckningar, se
http://www.fridhem.nl/sob/08-1/Jarnkakelugnar.html

[Kaj Ove Roland]

Jovist, men findes der også belæg for, at de omtales i bouppteckningen efter en frälsebonde?

[Kaj Ove Roland]

Jeg har nu gennemgået fem bouppteckningar efter åboar eller åbohustrur i landsbyen Stenby i Benestads sogn i årene 1826-32, og i alle fem tilfælde optræder en kakkelovn som det allerførste under rubrikken järnvaror.

Da samtlige gårde i denne by (på nær nr. 7) tilhørte enten Högestad eller Örup gods, kan vi altså konkludere at

• Ja, en jernkakkelovn blev regnet som indbo, der tilhørte brugeren af gården og ikke gårdens ejer (godsherren)
• Ja, jernkakkelovne var almindeligt udbredt også blandt frälsebönder i Österlen på dette tidspunkt.
• Så ja, det burde være muligt at følge indførelsen af jernkakkelovne i de sydøstskånske gårde ved at studere bouppteckningar, uanset om gården var skatte, krono eller frälse.

Man kan indvende, at fem tilfælde i én landsby udgør et beskedent grundlag, men konklusionen synes at stemme overens med, hvad man kan læse i Nils Bruzelius' Allmogelivet i Ingelstads härad i Skåne samt på den udmærkede hjemmeside, som KG Hammarlund henviste til i tråden her.