Jeg har nu gennemgået fem
bouppteckningar efter åboar eller åbohustrur i landsbyen Stenby i Benestads sogn i årene 1826-32, og i alle fem tilfælde optræder en kakkelovn som det allerførste under rubrikken
järnvaror.
Da samtlige gårde i denne by (på nær nr. 7) tilhørte enten Högestad eller Örup gods, kan vi altså konkludere at
- Ja, en jernkakkelovn blev regnet som indbo, der tilhørte brugeren af gården og ikke gårdens ejer (godsherren)
- Ja, jernkakkelovne var almindeligt udbredt også blandt frälsebönder i Österlen på dette tidspunkt.
- Så ja, det burde være muligt at følge indførelsen af jernkakkelovne i de sydøstskånske gårde ved at studere bouppteckningar, uanset om gården var skatte, krono eller frälse.
Man kan indvende, at fem tilfælde i én landsby udgør et beskedent grundlag, men konklusionen synes at stemme overens med, hvad man kan læse i Nils Bruzelius'
Allmogelivet i Ingelstads härad i Skåne samt på den udmærkede hjemmeside, som KG Hammarlund henviste til i tråden her.