Sonnamn som släktsnamn i olika delar av Sverige?

[John Larsson]

Jeg kan ikke åbne et nyt emne der hvor jeg synes at det hører hjemme, så jeg må forsøge mig her!!
 
Er der nogen der har skrevet noget om hvornår traditionen med at tage sin faders fornavn med tillægget -son eller -dotter. Min mor kommer fra Kronobergs län og her virker det som man generelt var senere med at fastfryse sonnavnene som familienavn end f. eks. i Västergøtland, hvor min far er født. I Värmland, hvor den senere kendte opfinder John (døbt Johan!) Ericsson 1803, havde man allerede i et par generationer brugt Ericsson som familienavn. Der er i øvrigt en sjov historie med John Ericsson. John virkede jo det meste af sit liv i USA, mens hans broder Nils gjorde strålende karriere i Sverige. Nils blev både adlet og senere også tildelt grevetitel af kongen. I den forbindelse er det jo almindeligt at antage et særligt familienavn. Nils valgte blot at droppe det ene s i Ericsson. Dette gjorde John i USA aldeles rasende!  ;-) I USA var det jo almindeligt at droppe et s i svenske sonnavne, men John holdt stædigt fast på at hans navn skulle staves med dobbelt ss!

[Per Eriksson]

John, det finns en hel del skrivet i ämnet. Läs under Patronymikon ()
 
/P

[Sven-Ove Brattström]

Att John och Nils Ericson använde sin fars, eller möjligen farfars, patronymikon som ett familjenamn var sannolikt för att de kom från ett högre stånd i samhället.
Även i Värmland var det vanligast med patronymikon fram till slutet av 1800-talet.
 
(Meddelandet ändrat av brattis 2014-11-13 18:41)

[John Larsson]

Tak til Per for henvisningen! Evt. videre indlæg fra min side vil gøres der.
 
Jo, Sven-Ove, du har nok lidt ret i det med högre stånd, i hvert fald når man holder sig til hvad John Ericsson selv har skrevet om sit ophav (eller fx. William Conant Church som Ericsson selv havde hyret til at skrive The life of John Ericsson efter sin død)! Jeg tror den virkelige forskel mellem Varasletten og Bergslagen var rent kulturel. Min farfar blev født på Kronogården Lagmanstorp i Long, som for at kunne dyrke de 310 tønder land på den frugtbare lerjord, måtte have 16 arbejdsheste i stalden. Der var garanteret meget mere högre stånd, i hvert fald når man ser til den økonomiske tryghed. Alligevel kaldte sig min farfar Larsson efter sin far, Lars Persson. Det var mere end 100 år efter at Ericsson var blevet et familienavn i Bergslagen. I Bergslagen var man i generationer præget af det at være lykkesøger, at åbne en mine der virkelig gav noget. Det var jo absolut ikke det John Ericssons far eller farfar havde held med, men de forsøgte gentagne gange!

[Sven-Ove Brattström]

Ja, men bönder höll kvar vid patronymikon länge. Det var traditionen inom bondeståndet.
John Ericson kom från en annan klass, dessa personer började antaga familjenamn tidigt. Det har inte så mycket med förmögenhet att göra. Johns farfar blev efter att ha varit gruvbrytare åt någon annan, gruvägare och bruksidkare i järnhanteringen, och från honom blev Ericson ett familjenamn i denna släkt. Och John Ericsons farfar var inte en fattig lycksökare när han avled. Han var heller inte väldigt rik, jämfört med de som var bergsmän sedan generationer. Bergsmän motsvarar bönder.
Men han gjorde en klassresa och gjorde det möjligt för sina ättlingar att studera och komma upp sig i samhället.