Titel: Aquilonius / Aquilon
Skrivet av: Caroline Guntur skrivet 2008-06-11, 05:19
Hittade följande text:
Aqvilonius, Bertel Knudsen, 1588-1650, Latinist. Et Videnskabens og Snillets Universalsprog, fælles for hele den civiliserede Verden, var den Drøm, der foresvævede mange af det 16. og 17. Aarhundredes Forfattere og bragte dem til at ofre alle deres Kræfter paa Latinen. Dette gjælder den her nævnte Mand, der var født i Kongsted i Sjælland, hvor hans Fader, Hr. Knud Nielsen Nordrup, var Præst (d. 1606); Moderen ægtede 1607 Eftermanden, Hr. Hans Sørensen (Nyborg). Sønnen, der i sine tidligere Aar sædvanlig skrev sig Toxotes (Skytte) efter sin Moders Slægt, men senere Aqvilonius (Nordrup), gik i Herlufsholm Skole, hvor navnlig Rektor Willich v. Westhofen, en af den Tids mest celebre Latindigtere, fik en blivende Indflydelse paa hans litterære Retning. Efter at være bleven Student tilbragte han en Del Aar paa Rejser i fremmede Lande. Han drog, som det synes, først til England og Skotland, og siden besøgte han Tyskland, Frankrig, Italien og endnu fjærnere Egne. Under et Ophold i Bajern blev han ufrivillig gjort til Soldat, men slap dog efter nogen Tid atter fri. I Aaret 1610 kom han hjem, og 1612 tog han Magistergraden, hvorpaa han blev Rektor i Malmø, hvilken Stilling han i Nov. 1613 ombyttede med Embedet som Slotspræst sammesteds. Allerede i Udlandet havde Bertel Knudsen udgivet flere Samlinger af latinske Digte; men det var dog navnlig i de Aar, han havde sit Hjem i Malmø, at han udfoldede en stor Virksomhed i Retning af latinske Vers og Breve, hvilke sidste han ikke indskrænkede sig til at sende sine Venner og Korrespondenter, men næsten samtidig udgav i Trykken («Epistolarum selectarum centuriæ qvinqve», Rost. 1623; af de første Centurier er der flere Udgaver). Han skrev Latin med stor Lethed; men paa Grund af hans stærke Efterligning af Sølvalderens kunstlede Latinitet er hans Sprog ofte vanskeligt at forstaa. I den nederlandske Filolog Justus Lipsius saa han sin Mester og sit lysende Forbillede, hvorfor hans Breve ere betegnede som Sammenpluk af stilistiske «Skjønheder», som han havde fundet hos Lipsius, ligesom han i sine Digte gjorde temmelig hyppige Laan hos den i sin Tid navnkundige Latindigter Lotichius. Dog kan det ikke nægtes, at Bertel Knudsen besad Evne til at male levende Stemningsbilleder, at give sine Følelser et rigt og mangfoldig varieret Udtryk og at udkaste smukke Naturskildringer. Adskillige af hans Bemærkninger og sententiøse Udsagn ere ogsaa helt træffende. Enkelte af hans Breve ere som smaa fint udførte Kabinetsstykker. Men alt i dem er i den Grad bygget paa den latinske Brevstils Ejendommeligheder, at en Oversættelse kun vanskelig kan give en Forestilling om det mest karakteristiske ved dem. Mange af Brevene bære Præg af en stærk Selvfølelse ligesom af Forfatterens Lyst til at indlede Brevvexling med ansete Personligheder. 1619 blev han Sognepræst i Løderup og og Hørup i det sydlige Skaane og samtidig Provst i Ingelsted Herred. Efter kgl. Befaling berejste han 1622-23 Skaane, Halland og Bleking for at samle Runeindskrifter til Dr, Oluf Worm. Men Opholdet i den afsides Landsbygd var ikke saa gunstigt for hans litterære Virksomhed, som det i Malmø havde været, hvor Adgang til Forbindelse med den lærde Verden var forholdsvis let. I sine senere Aar led han ogsaa af Sygdom og andre Besværligheder, hvorfor hans Skrifter fra denne Tid, der mest handle om Sprog, Poesi o. l., ere udgivne af en af hans Sønner. Han døde 7. Jan. 1650. Var 2 Gange gift, sidst med Lisbeth Nielsdatter, Datter af Hr. Niels Olsen, Præst i Asserum i Bleking.
Kirkehist. Saml. 3. R. III, 241 ff.
H. F. Rørdam.
Texten hämtad ur: Dansk biografisk Lexikon, I. Bind. Aaberg - Beaumelle, (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka