NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 2003-02-02

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 2003-02-02
Skrivet av: Dion Maaneskjold skrivet 2001-09-22, 02:59
Jeg håber også at kunne yde et lille bidrag i denne diskussion, jeg opfatter som værende "cirkulær".

Jeg har, i min artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1989:2 og i den (blandt andre) derfra konstruerede udlægning/version af Knud Pedersen Maaneskiolds anetavle, der i Dennis Karlssons udførelse findes på Tjörns Släktforskares hjemmeside, gjort mig "skyldig" i at anføre Magda Måneskjölds "Våra Vikingaförfäder" som kilden til de nævnte Green-aner.

At jeg har anført Magda's bog, og ladet den være "ansvarlig" for anførslerne, ligesom jeg også har ladet Danmarks Adels Aarbog være "ansvarlig" for sine anførsler i andre sammenhænge, blandt andre i DAÅ 1890 og gentaget i DAÅ 1944 II for at Knud Pedersen Maaneskiolds hustru var Kirsten Jørgensdatter Daa, ikke Kerstin Larsdotter Dufva, har jeg måttet notere mig en hel del kritik for.

For "Kirsten Jørgsdatter Daa/Kerstin Larsdatter Dufva"-problemet betyder det at denne anetavle endnu henstår "ufærdig" på Tjörns Släktforskares hjemmeside !

Hvad angår det cirkulære i diskussionen, beror en afklaring, så vidt jeg kan forstå, på at man endnu ikke har fundet bedre belæg for de nævnte Green-aner end Magda Måneskjölds anførte værk ?

Jeg har idag meddelt Tjörns Släktforskares nye webmaster Anders Ryberg, at jeg hellere end gerne godkender korrektioner til de nævnte Green-aner, der med udgangspunkt i min artikel er gentaget i min konstruerede udlægning af Knud Pedersen Maaneskiolds anetavle, men at man så må fremlægge nogle bedre belæg.

Når turen kommer til min på Danmarks Adels Aarbog med flere baserede konstruerede anetavle for hustruen Kirsten Jørgensdatter Daa (?), der også i Dennis Karlssons udførelse findes på Tjörns Släktforskares hjemmeside, vil det samme gøre sig gældende med hensyn til bedre belæg.

Jeg vil derfor opfordre interesserede forskere som måtte ligge inde med de nævnte "bedre belæg", til at meddele disse til Tjörns Släktforskare, så vi alle snart kan betragte de bedste "bud" på anetavler for Knud Pedersen Maaneskiold og hans hustru Kirsten, uanset hvem der står som "forfatter" til disse.

Dion Maaneskjold, Danmark