NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 2001-05-29

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 2001-05-29
Skrivet av: Dion Maaneskjold skrivet 2001-05-29, 03:11
Hej igen Cary

"Jeg får be denne arge dansk att skärpa sig" skriver du, så det ikke bliver "någon form av pajkastning", mens jeg omvendt synes dine diskussioner i denne spalte vedrørende "två Månesköldsgiften" ikke hører til hér !

Hvis du i stedet belyser problemstillingen omkring de "två Månesköldsgiften" i den anden Maaneskiold-relaterende spalte i Anbytarforum, nemlig "Måneschiöldska släkten på Tjörn" bliver der heller ikke mere "tjafs" fra min side vedrørende dem !

Du må acceptere at disse "två Månesköldsgiften" ikke påvirker diskussionen af slægten : "Maaneskiold/Månesköld af Norge/Måneschiöld"s adelsskab, da dette beror på mandslinie.
Og når du i din kritik omkring disse "två Månesköldsgiften" tager udgangspunkt i "Knud Pedersen Maaneskiolds Antavla" på Tjörns Släktforskares hjemmeside, du udmærket ved ikke medtager det ene, nemlig probandens (hverken hans 1.gifte med "Hvittenstjerne" eller hans 2.gifte med "Daa/Due") som jo slet ikke anføres, virker det manipulerende.
Der bliver derefter faktisk kun tale om "ett" ikke "två Månesköldsgifte(n)" (faderens 2.gifte med "Brun af Kongstedlund"), et gifte jeg ydermere har anført med henvisning til Danmarks Adels Aarbog.

Forøvrigt drejer "Månesköld af Norge" sig om Knud Pedersens bror Henrik Pedersen "Månesköld af Norge", således hans/deres agnatiske afstamning og ikke hans/deres ægteskaber !

I min artikel (bemærk at "Knud Pedersen Maaneskiolds Antavla" er KONSTRUERET) baseret på en analyse af (nevøens) en foreliggende anetavle "Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle", der også er artiklens titel, leverer jeg et alternativ til andre forskeres opfattelse af slægtens genealogi, ikke nødvendigvis "SANDHEDEN" !

Jeg synes ikke man kan opstille hypoteser uden også at fremlægge dokumentation for dem, hvad jeg har gjort hele vejen igennem, så du må vel - ligesom alle os andre - stille dig tilfreds med disse kilder indtil hypoteserne af sagkundskaben bliver ændret, med udgangspunkt i den samme og anden dokumentation ?

Og du har jo selv forsøgt at levere rettelser angående de "två Månesköldsgiften" til Danmarks Adels Aarbog, så "vi" må se hvad det ender med !

Hvad angår dine udtalelser om hvad der ligger bag at Nordström ikke har "kommenterat stiftsindberetningen", synes jeg du selv "bör skärpe" dig !

Jeg mener mit udgangspunkt i Stiftsindberetningen til Klevenfeldt, der baseres i en nu forsvunden ? stambog/släktbok for "Maaneskiold", sammen med den i min artikel også nævnte stamtavle fra ca.1740 er bæredygtige "belæg" for det slægtens agnatiske alternativ jeg fremlægger i modsætning til Nordström.
Mine hypoteser baseres på materiale, hvis eksistens Nordström end ikke nævner, et materiale hvis derfor helt manglende omtale/kommentering du derefter tilskriver at "denne proffsige och samvetsgranne forskare såg (att det) inte hade något forskningsvärde".

Jeg tilskriver omvendt Nordströms helt manglende omtale/kommentering af stiftsindberetningerne, og også stamtavlen fra ca.1740, at Nordström enten ikke har set/fundet dem eller at de ikke harmonerede med hans opfattelse af slægtens adelsskab og derfor ikke skulle fremlægges.
(Var de blevet set/fundet og derefter fremlagt, ville de jo nødvendigvis have udgjort et alternativ til Nordströms hypoteser, hvad han måske ikke var interesseret i ?).

Jeg mener i dine indlæg at kunne spore en stillingtagen i et vist fjendskab mellem Magda Måneskjöld og Nordström, mens jeg i min artikel anfører såvel disse som andres forskeres teorier side om side.

Du bør derfor bemærke, at Danmarks Adels Aarbog i 1903-udgaven med en stamtavle for slægten "Maaneskiold" medtog denne i kategorien (dansk): adel (deraf navnet "Adels Aarbog"), ligesom Elgenstierna (for "genom börden naturaliserade "Månesköld af Norge""), som (svensk) ditto.

I min artikel referer jeg således loyalt til forordet til Danmarks Adels Aarbog stamtavle for slægten, og Thisets afvisning af teorien om den "Maaneskiold"ske slægts kongelige afstamning, baseret i kong Magnus' tilnavn "Minnesköld", en teori Magda Måneskjöld modsat forsøger at bevise.

Både Danmarks Adels Aarbog og Elgenstierna tager udgangspunkt i slægters agnatiske afstamning, og det kan derefter konstateres at man begge steder har godtaget netop denne slægts bagudrettede mandslinie.

Nordström forsøger alene med udgangspunkt i Färlas stambogs/släktboks anførsel af (slægtens ældst belagte stamfader) "Knut"s fornavn, at bevise at slægten var "ofrälse".

I Elgenstiernas (og før den, Anreps) opstilling af stamtavle, "starter" slægten netop med Knud Jensen Jude, så også den svenske fagkundskab (bortset fra Nordström og dig förstås) har altså været overbevist om "Knuts" agnatisk baserede adelsskab.

Din opgave må derfor, såvidt jeg kan se, være at fremlægge bevis for at slægten var "ofrälse", hvis det er den hypotese du vil støtte, før fagkundskabens opfattelse af "Maaneskiold"s adelsskab kan revideres.
Du kan ikke bare opstille en hypotese om hverken "kongelig afstamning" som Magda Måneskjöld gjorde uden kildehenvisninger, eller om "ofrälse" som Nordström gjorde, baseret på gisninger omkring årsagerne til sidstnævnte forskers udeladelser.

Dion Maaneskjold, Danmark