NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 2001-05-29

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 2001-05-29
Skrivet av: Dion Maaneskjold skrivet 2001-05-24, 21:54
Hej Eivor

Der har været mange gisninger om hvorvidt "Maaneskiold/Månesköld af Norge" havde mistet adelsskabet ved at "falde ned i bondestanden", men jeg tror ikke det sidste ord er sagt i den sag endnu !

Anderledes med Lauritz Jörgenssen, som anføres at han : "ägde Olsnäs 1624...även Ström...".

Hvis du læser min artikel vil du finde ham omtalt på s.129-130 (ane 14), og du skal især se s.137 note 27.

Laurids (Lars) Jørgensen Vognsen, som efter slægtens våben (med morian-hoveder) også kaldes "Mormand", var af Stenshede til Hassinggaard i Jylland, og var gift med Anne Pedersdatter Maaneskiold/Maaneskjold, som skrev sig til "Ström" hun havde arvet efter sin første ægtemand (Tormod Madsen "Stråle"), som var død i 1607.

Det er svært at forestille sig årsagen til at Laurids (Lars) Jørgensen Vognsen, også skulle have skrevet sig til "Olsnäs", men kan muligvis forklares ved at han var gift med Peder Knudsens datter Anne, som måske har skrevet sig til "Olsnäs" under broderen Knuds mindreårighed efter 1607 hvor faderen - Peder Knudsen Maaneskiold - døde ?

Det er iøvrigt ægteskabet mellem Anne Pedersdatter og Laurids Jørgensen, der giver anledning til min artikels probands (Peder Lauridsen Maaneskiolds) dobbelte afstamning fra "Maaneskiold" !

Med hensyn til diskussionen "Daa/Due" har jeg ikke flere kommentarer.

Dion Maaneskjold, Danmark