NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 2001-05-29

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 2001-05-29
Skrivet av: Dion Maaneskjold skrivet 2001-05-16, 21:07
Hej Anders Ryberg

Det er fint at du starter med at tale om vores fælles interesse - historie - for det er den der oprindeligt, sammen med interessen for genealogi i almindelighed, fik mig startet med at skrive min lille artikel !

Og jeg synes egentligt der er kommet en masse godt ud af det allerede, tænk bare at man nu kan diskutere på tværs af lande- og faggrænser hér i Anbytarforum ?!

Det jeg gerne vil frem til, er at man netop ikke behøver være faghistoriker, for at kunne bidrage med noget væsentligt ?

Så, selv om du og andre måtte synes at f.eks. "Knud Pedersen Maaneskiolds Antavla" er behæftet med fejl osv., hvad den sikkert også er, giver den jo anledning til diskussion hvad der altid er udmærket ?

Det er imidlertid sådan, at "forfattere" bør læse om ikke alt hvad andre har skrevet før én selv, så ihvertfald en hel del, og det kræver også lidt held selv at kunne fremlægge noget.

Jeg synes selv jeg havde heldet med mig, da jeg fandt den anetavle (Peder Lauridsen Maaneskiolds anetavle) Nordström tidligere havde analyseret (sværdsiden kun - desværre) uden at gengive den som illustration, og også at jeg fandt de omtalte Stiftsindberetninger (optrykt i Personalhistorisk Tidsskrift), foruden slægtens afkopierede stamtavle jeg altsammen analyserer i artiklen.
(Det havde dog været fint hvis Nordström i det mindste havde leveret en henvisning til findestedet på Rigsarkivet i København i en note, så jeg nemmere havde kunnet finde den).

Når man derefter gransker materialet nøjere, danner der sig et noget mere nuanceret billede af slægtens "Maaneskiold"s historie, end det der fremkommer ved at betragte Danmarks Adels Aarbog, Elgenstierna, Nordström, Olaus Olsson, Tiselius og Magda Måneskjöld m.v. isoleret !

Det var min "ambition" at jeg ved at medvirke til at fremlægge den konstruerede anetavle for Knud Pedersen Maaneskiold, kunne være med til at lægge "puslebitarna" mere rigtigt sammen.

Og, du behøver vel ikke skrive en artikel også, for at bidrage med "bitar" ??

Jeg har således allerede kontaktet Dennis Karlsson og foreslået ham at din rettelse med hensyn til probandens fødselsår, får virkning på anetavlen !
Kan du fremlægge dokumentation for hvor nyere forskning (litteraturhenvisninger) kan ændre på anebilledet så det fremstår "rigtigere", er det da i slægtforskningens interesse !

Så du skal da absolut fortsætte med at finde "belæg" og fremsende materialet til Dennis Karlsson, så han kan få det med i den løbende revision af "Knud Pedersen Maaneskiolds Antavla".

Til forskel fra min artikel, som ikke kan korrigeres baglæns, kan man jo fortløbende rette Knuds anetavle til med nyere forskningsresultater.
Og du kan være sikker på at havde jeg opdaget mere, og for anebilledet, "interessant", litteratur forud for min artikels trykning i 1989, var det blevet nævnt og medtaget !

Jeg tror personligt hverken Nordström eller Magda Måneskjöld, eller jeg selv for den sags skyld, har fundet "sandheden" om slægten "Maaneskiold".

Prøv derfor hellere at opfatte den konstruerede anetavle som et "ufærdigt puslespil", og at levere "bitar" hvor det måtte være påkrævet, til gavn for os alle ?

Dion Maaneskjold, Danmark