NULL
Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 2000-05-17
Anbytarforum
Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 2000-05-17
Skrivet av: dis14461 skrivet 2000-02-23, 23:27
Til kildeproblematikken og de talrige anenavne - og alt det uvisse omk Karl d Store. Tak, om jeg fra den anden side af Øresund (Hillerød, N-Sjælland) må have lov at ulejlige mine svenske medforskere med et par spørgsmål og bemærkninger. Jeg er medlem af DIS, Sverige, af hovedafdelingen og DIS-Syd, som jeg mener er fremragende opbygget. Jeg kommer andetsteds (Uppland, Skåne og Blekinge) med andre spørgsmål til egne aner, denne gang drejer dig sig om min hustrus, bl.a. salig KARL DEN STORE, se nedenfor. A. Jeg er meget interesseret i at høre andres bedømmelse af et værk, en bog, jeg selv har brugt som kildeskrift, men ikke har set omtalt i diskussionen omk store Karl indtil nu, nl: VÅRE FORFEDRE, samlet og udg af MOGENS BUGGE, ingeniør. I kommission hos Cammermeyers bogh, Oslo 1939. MB er selv god til at opgive kilder, bla. 1)Danmarks Adels Aarbog. 2)Dansk Biogr. Lexikon, 1.udg. 3)Norsk Biogr. Lexikon. 4) Dansk (-norsk) Personalhist. Tidsskrift. 5) Norsk Historisk Tidsskrift. 6)Norsk Biogr. Lexikon. 7) P.A.Munch: Det norske Folke Historie. 8) Norsk Tidsskrift f Genealogi, Personalhisstorie, Biografi og Literærhistorie (Norsk Personalhist. Tidsskrift). 9)Norges Riksregistranter. 19) Norsk slektshist. Tidsskrift. 11) Svensk Biografisk Lexikon. Men dertil kommer et hav af andre kilder fra vist det ganske Europa til opgivne emner, efterhånden som de nævnes. Kildeoplysningerne synes altså at være i orden (vurderet af mig). Hvorfor er denne bog ikke omtalt i diskussionen her? Skal den som visse andre omgås med megen varsomhed og kritik eller betragtes som uvederhæftig? Så skal jeg i hvert fald til erkende, at mange timers arbejde skal gøres om. Selvfølgelig har jeg ikke kunnet nøjes med M.B., men henviser gerne interesserede til andre benyttede kilder, bla. The Wrdsworht Handbook of Kings & Queens, af John E.Morby, 1.udg. 1989, senere 1994. Om Karl d St. (M.B. nr 76) står over 13 linier bla., at han var søn af Pipin d Lille og Bertha af Laon, havde børnene Ludvig den Fromme og Pipin (kg af Italien, 773-810). Karl d St. var født 2.4.747, død 28.1.814 i Aachen....Adskillige gange gift og havde mange konkubiner. Den af hans hustruer, som blev mor til nr 75 (Ludvig den Fromme, f i aug 778) og til nr 249 (den nævnte Pipin af Italien, f 773), var HILDEGARD (nr 109), de blev gift i beg. af 771. Kilderne til Karl d St. er desuden nævnt som Norsk Personalhist. Tidsskr, 3.bd, s. 442, Salmonsens Konversationsleksikon, 1.udg 1893-1911, bd 10, s 220. Erich Brandenburg: Die Nachkommen Karls des Grossen, Leipzig 1935, s.2, samt A.Cohn (Prof. T.G.Viogtel): Stammtafeln zur Gechichte der europ. Staaten, I, 1872, Braunschweig, tab. 16. M.B. har fra Karl d St. adgang til masser af slægter før og efter ham. Det kan tilrådes at læse værket, dersom det er pålideligt - og er det det?
B. Det må vel være en selvfølge, at de meget gamle kilder og slægtstavler, udarbejdet i Middelhavslandene samt i Centraleuropa, er at anse for mere pålidelige end de langt senere nordiske, f. eks. Saxo og deslilge. Derfor er de i slægtstavlerne nævnte nordiske navne (fra Dk, Sverige, Norge, Island, Finland), som er ført ind i vore slægtsregistre og anetavler, nok ikke så sikre navne som dem, der er hentet ind fra Syd- og Centraleuropa, hvor den katolske kirkes mange historikere i klostrene og i lærdomscentra af forskellig art har haft mere tæft for den historiske forskning med dens begivenheder og navne. Hvor grænsen for usikkerheden nordud så begynder at blive mærkbar, er det vel ikke til at sige noget om?
C. Væsentligt er vel også følgende: Regerende fyrstehuse, kejsere og konger over de folkene påtvungne nationalstater har vel nok bevidst foretaget en ublodig erobring af riger og hurtugdømmer ved at gifte sig til (endnu) en tronstol eller et herresæde - og døtre blev ægtet bort til andre regenter, ligesom sønner blev underkonger og hertuger i mindre områder af faderens kongedømme. Regentfordelingen blev sat i system, så tilfældigheden eller uvennerne ikke fik lov at råde. NB:Man var tvunget til at registrere, hvem der var konge, hertug osv. i diverse områder af Europa. Er der mon så ikke grund til at tro, at deres notater herom er ret pålidelige, for der må være nedskrevet meget om disse ting i mange lande. Desuden er det jo en kendt sag, at adelige og kongelige personer og slægter har interesse i at blive sig deres rødder bevidst. Jeg skal tilføje, at min hustrus aner tilbage til Karl d St (hvis de er der, altså!) skulle gå gennem den store danske adelsmand på danskekongen Frederik IIs tid, Holger Ottesen Rosenkrantz, 1517-75, der fik 3 børn den med ikke adelige Kirsten Nielsdatter, indtil hoffet mente, der burde nok en adelsfrue til godset Boller i Jylland, han første adelshustru var død, Kirsten elskede han, men fik vist ikke megetn glæde af den ham påtvungne 3.kvinde. Fra denne H.O.R. kan linierne føres virkelig langt bagud. Undersøgelserne er naturligvis ikke mine, men gjort af langt mere kyndige folk, når lige undtages de linier, jeg har vovet at drage fra M.B.s bog ind i min hustrus anetavle - med navne i bredden såvel som i dybden. Jeg har læst bla. Ssigurd Elkjær: En illegitim adelsslægt på Horsensegnen, i Århus stifts årbog 19965 (bd 58). Og: Anton Blaabjerg: Valdemar Sejr og Nutiden, slægtsforskning og Danmarkshistorie, udg af Slægtshist. Forening for Viborg og omegn. En ny udgave er ved at se dagens lys i disse måneder. Tak, om interesserede og kyndige ville udtale sig om mine ovenfor givne fremstillinger, som forhåbentlig har betydning for alle forskere. Henning Aaberg-Jørgensen Hillerød, Danmark.