NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 02 november, 2012

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 02 november, 2012
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2011-03-20, 13:35
Hej Gunilla
 
Jeg har hele tiden fået indtryk af, at din mormor måske nok havde dansk far men var født i Sverige. Derfor har jeg ikke blandet mig i den side af sagen.
Din mormor er ganske rigtigt født og døbt i Elmelunde sogn.
Det er opslag 97 i relevant kirkebog for Elmelunde sogn, Præstø amt, arkivalieronline.
Mor og barn var på dette tidspunkt bosat i Ny Esbjerg, Præstø landdistrikt. Barnet blev døbt i Elmelunde kirke d. 31. maj.
 
Desværre er der i dette tilfælde ikke nævnt nogen barnefader. Moderen havde ret til ikke at opgive navnet på barnets far.
Derfor er det heller ikke sandsynligt, at der har været rejst en faderskabssag. Barnets forældre kan måske have indgået en privat aftale, eller moderen kan have valgt ikke at have gjort krav på noget.
I forbindelse med dåben er der en notits om, at moderen på 10-månedersdagen for fødslen opholdt sig på Nordfeldt. Denne oplysning er fra d. 18 juni, og fra sognerådet i Elmelunde.
Måske kan man finde frem til dette sted.
 
Gunilla, har du ikke lyst til at bede anbytarvärten om at flytte disse indlæg til den diskussion der allerede er igang? Bare så de sidste indlæg kommer til at hænge sammen med resten af diskussionen.
 
Venlig hilsen
Gudrun
 
(Meddelandet ändrat av Gudrunwallengren 2011-03-20 14:44)