NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 02 november, 2012

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 02 november, 2012
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2011-03-17, 10:26
Hej igen
 
Under Livsstilling står der Tpi, tjenestepige.
Ude til højre i samme rubrik er der tre linjer:
....bog Møen
 do     Lejre
18/10-11
 
Måske kan dette ord der ender på -bog være en forkortelse af Skudsmålsbog, en bog som tjenestefolk helt indtil 1921 skulle have med sig og fremvise når de kom til et nyt sogn.
Møn og Lejre ligger jo ikke tæt op af hinanden, Lejre ligger i Roskilde amt, og Møn i Præstø amt.
 
Under Meldt Bopæl står der et stednavn som jeg mener ender på -borg, og Møen.
Jeg kan desværre ikke gennemskue hvilket stednavn det drejer sig om.
 
Olsensgade skal være J E Ohlsensgade, har jeg fundet ud af. Det ligger på Østerbro.
Efter de tre gader du nævner fra kortets forside, mener jeg at der står et lille h, med gotisk håndskrift.
Det står for hos, derefter nogle personnavne som jeg ikke særlig godt kan læse.
Det betyder at Alma bor til leje på adressen, hos disse personer.
 
På Slotsgade tror jeg at hun bor til leje hos en person der hedder Slott.
På Gothersgade bor hun muligvis til leje hos en der hedder Jensen.
 
Frameldt betyder at Alma har meldt, at hun ikke længere bor på den sidste adresse.
Det kan måske også betyde at hun ikke længere bor i København.
Men oplysningen er fra nov. 1922.
Politiets Registerblade bliver ført indtil 1923. Derefter overtager folkeregisteret registreringen.
Med alle de oplysninger du har om Alma - du kender også hendes dødsdato - vil du gennem Københavns Stadsarkiv kunne få videre oplysninger om hende.
 
Venlig hilsen
Gudrun