NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 02 november, 2012

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 02 november, 2012
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2007-06-16, 13:40
Hej Anders

Jeg har set efter din mormors søstre i "Dødeblade", et uddrag fra det københavnske politis registreringer. Hvis de to søstre var døde før 1920 ville de have været opført her, og man havde samtidig fået oplyst deres sidste adresse.
Men der er ingen passende Alma Hansen og ingen passende Amalie/Mali Hansen.

København havde i begyndelsen af 1900-tallet 8 - 9 politikredse. Fra o. 1890 til 1920 er alle borgere inden for hver politikreds opført alfabetisk i politiets registreringer. Disse findes på Københavns Stadsarkiv, du kan læse mere om dem her:
http://www.ksa.kk.dk/Borger/Slægtsforskning.htm#Politiets_registrering

De to søstre vil stå opført her, under deres mænds navne, Hansen.
Men der er så mange af navnet Hansen i København, jeg har ikke mod på at lede efter dem uden at have en adresse.
Hvis man havde deres adresser, ville man kunne se i hvilken politikreds de havde boet, det ville begrænse søgningen en hel del.

På et eller andet tidspunkt er alle de københavnske folketællinger vel tastet ind. Så vil du kunne søge efter dem i Dansk Demografisk Database, bare på deres fornavne og fødested: Sverige/Sverrig. Adressen vil stå oplyst i folketællingen.
Indtil da er jeg bange for at du må væbne dig med tålmodighed.

Venlig hilsen
Gudrun