NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 02 november, 2012

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 02 november, 2012
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2008-01-28, 10:14
Peter Therkildsen er ikke opført ved folketællingen i København 1916. Men da han nu er skibsfører er det nærliggende at antage, at han har været ude på en længere rejse og simpelt hen ikke har været hjemme.
 
I ”Kraks vejviser, adressebog for Danmark”, er en L.P. Therkildsen opført på adressen Store Kongensgade 48. Jeg har ledt efter ham i vejviseren fra midten af 1920'erne. Han kaldes ”forhenværende skibsfører” og han er opført sidste gang i vejviseren for 1938. Fra 1939 nævnes på adressen i stedet enken efter forhenværende skibsfører Therkildsen, Josefine.
Peter Therkildsen er antagelig død i løbet af 1938, tidligst i 1937.
Store Kongensgade 48 hører under Garnisons sogn. På landsarkivet for Sjælland er kirkebøgerne for sognet for de aktuelle år desværre ”midlertidigt fjernede”. Men de kommer vel tilbage.
 
Stanley Therkildsens adresse har været på Erik Menvedsvej. Peter Therkildsens (sønnens) adresse har været på Nordborggade.  
 
Til Arkivalieonline har man først indskannet alle de ældre kirkebøger fra før 1892. Den næste pulje er så kirkebøgerne indtil omkring 1925, men jeg mener ikke at man er nået så langt med dette.