NULL Skriv ut sidan - Halk

Anbytarforum

Titel: Halk
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2013-10-12, 07:16
Hej Jonathan og Carola
 
Halk er et sogn der ligger i Haderslev amt, Sønderjylland. Hejsager ligger dels i Halk sogn, dels i nabosognet Grarup.
Niels Christian Baltersens fødsel findes i kirkebogen 1874-1926 for Halk sogn, opslag 33.
Der står, at han er uægte søn af tjenestepigen Marie Baltersen i Hejsager, steddatter af Niels Jensen J?rgensen, inderste i Hejsager.  
Faddere ved dåben er Hans Peter Andreasen i Sold, Niels Larsens kone Birgitte i Sold og Lars Larsens kone i Sold.
Der er intet nævnt om barnefaderen!
- En inderste er person der bor til leje hos en gårdmand eller en husmand, ofte i et enkelt rum.
 
Mellem 1864 og 1920 hørte Haderslev amt under Preussen/Tyskland, og desværre er der ikke bevaret nogle folketællinger for denne periode.
Derfor ved vi ikke hvor gammel Marie Baltersen er, hvem der er hendes forældre eller hvor hun er født.
 
Men hvis hun er født i Hejsager, kan man måske finde hendes fødsel eller konfirmation i kirkebøger fra Halk eller Grarup sogn.
 
Venlig hilsen
Gudrun