NULL Skriv ut sidan - SV: Tattarkung??

Anbytarforum

Titel: SV: Tattarkung??
Skrivet av: Niels Just Rasmussen skrivet 2023-02-17, 19:06
"Snickaråldermannen Hans Sabel" er jo nok hvad der menes!

Ellers er en sabel et enægget sværd (lige eller krumt) med parerbøjle.
 
Kunne en tattar-knekt eventuelt være en underordnet/medhjælper til tattarkungan/ståtarkungen?

Det virker altså til at man i alle de skandinaviske lande hyrede folk til at holde opsyn of orden med omstrejfere.
Så det er den omstrejfende levevis, der er det uacceptable for samfundet.
Man kaldte ofte sådanne folk på nedsættende vis: Fysisk nedsættende (stodder), kriminel levevis (kæltring) eller noget udenlandsk (tater), hvis de ikke opførte sig efter samfundets normer.
Senere at man så misforstået ordet tater ved at tro at det drejede sig om faktiske udlændinge.
Man kan på dansk tale om en dreng, som ikke kan styre sig "som en vild krabat" - det betyder ikke at personen er fra Kroatien! [basalt set ingen moderne danskere ved at ordet går tilbage til 30-års krigen].
Rent faktisk er romaer jo lige så lidt "tatere" som skandinaver! Tatarerne er jo et central-asiastisk tyrkisk-talende folkefærd, som var en del af det mongolske hær, hvorimod romaerne kom fra Nordindien/Pakistan. Frygten for mongolerne sad så længe at de blev en "boogieman" og noget man kaldte folk, man på en gang både frygtede og foragtede.
Omstrejferne var nemlig også BÅDE frygtede og foragtede.
Så BÅDE skandinaver og indvandrede romaer kunne blive kaldt tatere nedsættende, ligesom alle vilde drenge, der ikke kan opføre sig ordentligt kan kaldes vilde krabater.

Der kan måske være en subtil forskel mellem de nedsættende ord.
En stodder bliver ofte beskrevet som være omstrejfende alene (jeg tror aldrig jeg har stødt på ordet i flertal), hvorimod tatere virker til at være omstrejfende grupper!