NULL Skriv ut sidan - SV: Prästsläkterna Ravn och Ancharius i Starup

Anbytarforum

Titel: SV: Prästsläkterna Ravn och Ancharius i Starup
Skrivet av: Niels Just Rasmussen skrivet 2023-01-31, 16:52
Hej Gunilla.

Ja det er så typisk for folk tilbage i 1600 tallet. Ligesom i kirkebøgerne, hvor præsten ofte skriver sig indforstået. (f.eks "Gamle Hans" i kontrast til "Unge Hans" uden nogensinde at give patronymerne eller endog gården/byen). "Alle ved jo hvad de kaldes lokalt", så ingen overvejer at man i fremtiden ikke har en anelse om hvem er hvem. At alle gjorde sådan lokalt var kulturen. Det der chokerer er at præsterne (som skulle have styr på den slags) ofte bare skriver disse lokale øgenavne i kirkebogen.
Mærkeligt at også Maren Cortdatter ikke skriver, hvem hendes mormoders farfader er og hvad han foretog sig og hvor?! Hun må da skrive optegnelserne til slægtens efterkommere?!
[Det er lidt som når børn ikke ved at deres moder og fader ikke hedder "mor" og "far" officielt].

Jeg stødte på et dansk sogn, hvor der optrådte en "Søren Skriver" - men fandt ud af det gennem tid var nok helt op til 3-4 forskellige personer, der blev kaldt det navn successivt efter hinanden. Umuligt at udrede når præsterne så ikke angiver hustruernes navne ved barnefødsler eller ved hustruernes død.

Den kilde du linkede til er Aage Dahls bog fra 1936.
Som du kan se på original side 74 afskriver han bare fra Giessing (1779-1786) og Rhode (1775). Dog kommer han med sine egne betragtninger i notefeltet.
Senere værker ser ud til at afskrive fra Aage Dahl.....[derfor mit forsøg på at finde "originalen", hvilket må være Rhode's hukommelse og "opfindsomhed", da Giessing bare kopierer Rhode]

Med venlig hilsen
Niels