NULL Skriv ut sidan - SV: Louis Kristian Andersen

Anbytarforum

Titel: SV: Louis Kristian Andersen
Skrivet av: Niels Just Rasmussen skrivet 2021-11-29, 17:07
Social-Demokraten (1874-1959).
20. April 1900.
En Krybskytte dræber en anden ved Vaadeskud.
I Fredags Eftermiddag var husmand Christian Pedersen, Brunemose, og ungkarl Louis Christian Andersen gaaet på ulovlig Jagt i Storskoven ved Gyldenholm ved Slagelse.
..Hanen paa Andersens Gevær var spændt og inde i Grantykningen er han enten kommet til at skubbe til hanen, eller en Gren har faaet fat i denne. Nok er det i hvert fald at Skudet gik af og ramte paa kort Afstand Christian Pedersen i højre side af Brystet. Bøssen havde været ladet med nogle af tyve Rævehagl, og Skudet fremkaldte et frygteligt Saar af et hønseægs Størrelse. Blodet vældede frem og Christian Pedersen styrtede til Jorden med et højt Skrig. Han var straks klar over at Skudet betød Døden. Han sagde til Andersen, at han tilgav ham hvad han havde gjort. Derefter bad han Andersen hilse hans Kone og hans Børn.
Lørdag eftermiddag døde han.
Saa snart Begivenheden blev meldt blev Andersen arresteret og indsat i Arresten som skyldig i uagtsomt Manddrab.
Den afdøde efterlader sig Hustru og 9 Børn i yderst fattige Kår.
.... Andersen er tidligere straffet for ulovlig Jagt.
Kilde: https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae7214447-e952-407b-addf-0b837071e689/query/%22uagtsomt%20manddrab%22%20

Så vi har Louis Christian Andersen som krybskytte (og uagtsom manddræber) på Slagelse egnen, som er præcist det område, hvor Anny Serafia bliver udvist af Danmark fra i 1898.
At Louis Christian Andersen tidligere er straffet for ulovligt jagt tyder på at han har været på egnen i noget tid!

At der var "vores" Louis Christian Andersen er sikkert, da politiefterretnings oplysningen beretter:

Politiefterretninger nr. 46 1900. [19. April 1900]
Straffeattester ere Rekvirerede af
9) Herredsfogeden i Øster Flakkebjerg Herreder for Louis Christian Andersen, født i Nykøbing Falster den 8. Juni 1879.
Kilde (første side, anden spalte midt): https://api.kbharkiv.dk/asset/8331

Denne avisartikler nævner at Louis Christian Andersen "der en Tid lang har boet på Vollerup Mark" og er indsat i "Arresten i Førslev"!
Kilde: https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac285f67e-bbf9-4715-ab38-153c6a85ab38/query/%22uagtsomt%20manddrab%22%20
NB: Så Louis Christian Andersen er ikke helt nytilflyttet til området.

Vollerup ligger i Gimlinge Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
At retssagen ender i Øster Flakkebjerg Herred skyldes måske at den afdøde var fra Brunemose i Tystrup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt.
Herregården Gyldenholm ligger i Kirkerup Sogn, Vester Flakkebjerg Herred, men måske er mordet begået lige henover herreds-grænsen?
Førslev Sogn ligger i Øster Flakkebjerg Herred og det var i denne arrest han blev placeret!

Matrikel kort over Gimlinge Sogn fra 1860 [Vollerup i nord og Gyldenholm mod øst].
Kilde: http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71824/da/

Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad (1866-1918).
27. Juli 1900.
Det pointeres senere ved frifindelse af det uagtsomme manddrab skete i Kastrup Storskov af den 21 årige Louis Christian Andersen mod den 40 årige Christian Pedersen den 13. April 1900 og Christian Pedersen afgik ved døden 14. April 1900. 
Kilde: https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A564e1780-50cd-411e-8ee0-d7dacc5baf63/query/%22uagtsomt%20manddrab%22%20andersen

"Gyldenholm Skovdistrikt, bestående primært af Kastrup Storskov, består af ca. 700 ha blandet skov, beliggende mellem selve Gyldenholm og Tystrup Sø. Hovedparten (ca. 65%) består af løvtræ med bøg som den dominerende træart og eg i yderområderne. 35% består af nåletræ med rødgran som den dominerende træart".
Kilde: https://www.gyldenholm.dk/Skovbrug