NULL Skriv ut sidan - SV: Johanna Christina Dreijer.

Anbytarforum

Titel: SV: Johanna Christina Dreijer.
Skrivet av: Niels Just Rasmussen skrivet 2021-03-11, 10:13
Hej Gustav.

Nej det ser ikke ud til at kunne bevises udfra skifterne; men da informationen om Thomas Dreier fra Almindeligt Hospital siger at han var født i Svaneke i 1772 er faktisk Thomas Kjøller Larsen den eneste mulige Thomas fra dette tidspunkt i Svaneke. Så han er helt klart værd at fokusere videre på, da han "forsvinder" fra Bornholm efter folketællingen 1787.

Det ville tage enormt lang tid at se igennem, men det er en mulighed at Thomas Dreier bliver optaget som lærling i Københavns smedelaug, og står et sted i deres laugs-protokol; ligeså det år hvor han er udlært som smedesvend [I folketælling 1801 er han allerede udlært som kleinsmeds-svend].
Lavsprotokol 1749-1812 for Københavns Smedelaug og dets 747 sider: https://kildeviser.kbharkiv.dk/#!?collection=119&item=1268021

I lærlinge-indskrivninger fremgår det nemligt normalt både alder og oprindelsessted - så det bliver interessant, hvis han kan findes, under hvilket navn han er indskrevet.

I Folketællingen 1801 var Thomas Drejer hos Burchard von Wyrden.
Lavsprotokol:
"Aar 1793, 15de februar frem kom kleinsmed svenden Borghardt von Wyrden, som hos sin afdøde farbroder mester Frederick von Wyrden her i Staden haver lært det lønlige kleinsmed Profession" teksten fortsætter med at omtale et "mester stökke" [stykke], så det her er eksamen fra svend til mester.
Kilde: https://kildeviser.kbharkiv.dk/#!?collection=119&item=1269086   
Frederick von Wyrden og senere Burghardt von Wyrden kan givetvis have været læremester for Thomas Drejer.
NB: Desværre ser der ikke ud til at være lærlinge-indskrivningen i denne lavsprotokol......

Fandt ud af "Register til ind- og udskrivningsprotokol for drenge og lærlinge" faktisk var på Rigsarkivet og ikke Københavns Stadsarkiv!
[Hvad jeg kan se ud fra registeret er der her kun udskrivning - IKKE indskrivning].

Thomas Drejer som udlært svend hos Burghardt von Wyrden!
Pagina 95 i indskrivningsprotokollen.
Kilde (s. 2): https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981707#273102,52119599

Københavns Smedelav.
Ind- og udskrivningsprotokol for drenge og lærlinge (1789-1820):
"Aar 1801 d. 1ste Januar frem kom mester Børge v. Würden med en udlærdes navnlig Thomas Drejer"...osv
Kilde (s. 50 øverst højre): https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19981699#273096,52118101
NB: Dette er altså hans "udskrivning", som var 1 måned før Folketælling i 1801.

Det er hans indskrivning som lærling, som normalt indeholder alder og fødested, vi skal bruge.
De har følgende årgange men kilderne fra 1732-1789 er åbenbart ikke bevaret: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/126/823243/19981699
Kan ikke finde nogen indskrivning som lærling desværre......

Nu ved du dog i det mindste at Thomas Dreier bliver kleinsmeds-svend fra Københavns Smedelaug 1. Januar 1801.....