NULL Skriv ut sidan - SV: Westerberg

Anbytarforum

Titel: SV: Westerberg
Skrivet av: Niels J. Dinnesen skrivet 2017-11-24, 16:04
En tilføjelse til ovenstående er, at de yngste børn ikke bliver i Danmark, da Peter forlader regimentet og forældrene rejser til Sverige i 1798. De er kun henholdsvis 3 og 1 år på dette tidspunkt. Men de vender tilbage til Danmark i årene efter år 1800 og stifter familie her – og jeg ved, at Susanne Henriette bliver konfirmeret som 15-årig i Fredericia i 1810.

Lillebror Jens Peter er ved folketællingen 1834 registreret som underofficer ved Fynske Regiment i Fredericia.

Parrets ældste barn Hans Peter registreres ved folketællingen 1801 som 21 år gammel og indkvarteret hos Jep Jensen i Danmarksgade i Fredericia. En anden indkvarteret samme sted er musketer ved Fynske Regiment, og måske Hans Peter på dette tidspunkt er på vej i samme retning.

Jeg har ingen oplysninger om de øvrige børn – Carl Peter f. 1785, Johanna f. 1788, Catharina f. 1790 og Christine f. 1792 – men i Danmark optræder ingen af dem ved fortællingen i 1834.