NULL Skriv ut sidan - Danska landskapslagar, översättning

Anbytarforum

Titel: Danska landskapslagar, översättning
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2005-09-26, 18:09
- Jeg tror det må være følgende:

2. bog § 75. Hvis en mand tilføjer en anden mand overlast på alfar vej.
Træffer en mand en anden mand på alfar vej og tilføjer ham overlast, således at han enten tager hans trækdyr fra ham eller vælter hans vogn eller hindre ham, så han ikke kan drage bort med sine ejendele, men efterlader dem der, da er den, der ranede fra ham, hvad enten han førte de ejendele bort eller lod dem ligge tilbage, altid hans rans­mænd, forsåvidt angår de ejendele; men vedkender den anden sig sine ejendele og tager dem i sin besiddelse igen ligesom før, da kan han ikke sagsøge ham for ran med hensyn til det, han selv har i sin besiddelse. Men hvis rans­manden fører det, han ranede, til sit hus, hvad enten det er en hest eller andre ejendele, han ranede, og drager den, der blev ranet fra, hen og genkender sine ejendele i hans gård med gode mænds vidnesbyrd, eller - hvad enten rans­manden førte dem hjem eller lod dem ligge - ejermanden finder dem med vidnesbyrd af gode mænd, der vidste, at han var blevet dem fraranet, da kan han rejse sag om ran.

3. bog § 54. Hvis en mand rider en anden mands hest.
Hvis en mand rider en anden mands hest uden ejerens vilje, skal han bøde tre mark til bonden derfor. Men får han den med (ejerens) vilje enten til leje eller lån og rider længere, end det er aftalt, da skal han bøde sine to øre for hver bymark, han rider over, lige indtil det bliver til seks øre. Men hvad enten han rider uden tilladelse eller rider længere, end det var aftalt, skal den altid (ved afleveringen) være lige så god, som den var, da han modtog den. Men dør hesten, eller den bliver mager - men (i øvrigt) kommer hel og holden hjem - og han sværger, at det ikke var hans skyld, da skal han ikke give erstatning. Men var det lån, skal den komme lydeløs hjem. Den, der blivér sagsøgt for de sager, der er omtalt i disse to kapitler, skal værge sig med tolv mænds ed, hvis han nægter. Men vil han hverken bøde eller værge sig, således som det er sagt, men lader sig sagsøge på tinge til namsdom, da skal der for ingen af disse sager bødes mindre end tre mark til bonden og tre mark til kongen.