Titel: Walgesteen
Skrivet av: Stefan Simander skrivet 2015-06-22, 16:15
Thomas Rasmussen Walgesten
Författare & Horisonter
Biografi : Thomas Rasmussen Walgesten eller ”Thomas Erasmi Gotlandus” som han kallades då han utexaminerades från Viborg skola i Danmark, föddes omkring 1627 vid lilla Bjerge gård i Vallstena socken på Gotland. Hans farfar var tingsdomare och fadern kan möjligen varit detsamma, men han ”rymde efter begången stöld” och avrättades. Gift första gången med Magdalene Jacobsdatter som också var född på Gotland. Andra gången gift med Birgitte Jacobsdatter Mandix, förmodligen född i Danmark. Efter Walgestens död skänkte hon hans bibliotek till den danske kungen, Kristian V.
Thomas Walgesten var den siste danske landsdomaren på Gotland under danska ockupationen 1676-1677. Han var även fysiker och är mest känd såsom upphovsman till den första riktigt användbara projektorn med namnet ”Laterna magica”. Han anses också vara den som uppfann bildspelet som konstform. Walgesten reste runt i Europa för att förevisa och sälja sin uppfinning. Han dog 1681. Walgestens almanackor är på danska språket och tryckta i Malmö för åren 1668 och 1671.
Almanack, paa det Aar effter vor Frelseris Jesu Christi naaderige Fødsel. M.DCLXX. Beregnet effter Planeternis Løb til Poli Høyde 55. g. m. 43. Aff Thoma Walgestenio ... Bok Danska 1670
Förlag, utgivningsår, omfång ...
Prentet i Kiøbenhafn hos Hendrick Goede ...,1670 [16] bl. ;[16:o]
En kort oc Almindelig Bonde Practie Om Afvels-handel, Som paa andre Steder er observeret, oc udi Gierningen god befunden, den flittige oc arbeidsom Afuelsmand udi vort Fæderneland til Underretning, hielp oc Forlindring / appliceret oc sammenskrefvet aff T. W. [i.e.: Thomas Rasmussen Walgenstein]. [Elektronisk resurs] Walgenstein, Thomas Rasmussen. S.l., 1664. Danska 1 bd. Läs hela texten
That I am so slow to return to a task interrupted for a long time, is due partly to a journey, partly to the very poor health of friends. Wandering indeed in the noblest cities in adjacent provinces required much time and from our journey we brought Hasebard ill with us back to Leiden; in Amsterdam we found Walgenstein [or Walgesten] seriously ill and in bed. Thus visiting alternately either this one in Amsterdam, or that other one in Leiden, we could not devote as much time to our business as we wanted. However, both are recovering, Hasebard with the help of Borch, Walgenstein with that of Borri.
Nicolaus Steno 2013, pp 391-393 Date: 12 Dec 2012
III Various New Observations in the Eyes and Nose, Etc.
Almanach etc. for 1650 ved Gisle Enarius. Kbh. - for 1651, 1652, 1653, 1654, 1655, 1656, 1657 og 1658 ved Th. E. Walgestenius. Sst. - for 1653 og 1654 ved Bagge Wandel. U. St. - for 1659, ud. Forf. U. St. Almanack etc. for 1660 ved St. Fuhrmann. Sorøe. - for 1661, 1662, 1663, 1664 (U. B.), 1665 og 1669 ved Th. Walgestenius. Kbh. - for 1663 ved B. Wandel. Sst. - for 1663 ved St. Fuhrmann. Malmoe. - for 1664, 1665 og 1666 ved samme Forf. Lund. - for 1664 og 1665 ved samme Forf. Kbh. - Skaanske Almanach for 1667 ved St. FUHRMANN. Tryct rictik efter den Tydske Original. U. St. [Lund?] - for 1668 og 166!) ved samme Forf. Kbh. - for 1669 ved B. Wandel,. F. St. Almanack etc. for 1670 og 1671 ved St. Fuhrmann. Kbh. - for 1674, ved samme Forf. Lund. (U. Ji.) - for 1671, 1672, 1673, 1671, 1675, 1676, 1(577, 1678 og- 1679 ved TH. WALGE- STENIUS. Kbh. - for 1678 ved samme Forf. Christiania. - for 1673, 1674 og 1676 ved B. Wandel. U. St. Almanack etc. for 1680, 1681 og 1682 ved Th. Walgestenius. Kbh. - for 1682, 1683 [to forsk. UMg.] og 1684 ved B. Wandel. Sst. - for 1685 ved Hans Kask. U. St. - for 1686, 1687 [to forsk. Udg.], 1688 og 1GS9 ved Cast. Bagge. U. St.
Skrive- [oc Reise-] Calender for 1638 og derefter f. d. folg. Aar indtil 1646 [for 1645 to forsk. Udg.] ved Petr. Johannis R, Kbh. - for 1647, ud. Forf. Sst, - for 1648 og 1649 ved CHR. STEENBUCH. Sst, - for 1649 og 1650, ud. Titelbl. - for 1650 ved Gisle Enarius. Sst. - for 1651, 1656 [i St. kgl. Bibls Hdskr. Sml.], 1657 [Lgl.] og 1679 ved Th. E. Walgestenius. Sst, - for 1684 ved Bagqe Wandel. Sst.
En kort oc almindelig Bonde Practie om Afvelshandel, som paa andre Steder er observeret oc udi Gierningen god befunden, den flittige oc arbeidsom Afuelsmand udi vort Fæderneland til Vnderretning, Hielp oc Forlindring appliceret oc sammenskrefvet aff T. W. U. St. 1664. P. [Bogen har Sign. B-Bviij og udgjør en Del af Almanaken fra s. A. , udg. af Thom. Walgesten.]
I sammanhanget bör nämnas att titeln landsdomare även användes för Thomas Walgesten, den av danskarna insatte, gotlandsfödde styresmannen över Gotland under ockupationen 1676 - 79.
Det synes, at nogle herhenhørende, men meget ufuldkomne Forsøg ere blevne anstillede af en anden dansk Mand, nemlig Fabrikmester Thomas Walgesten, der engang foreviste en Laterna magica af forbedret Konstruktion for Kong Frederik III., og har udgivet nogle danske Almanakker.
Kalking Næve visste at kalking var blitt vanleg i andre land, særleg i England. I Danmark hadde Tomas Walgesten (1627-1681) tilrådd bruk av mergel, og han fortalde i boka si frå 1664 at metoden då var vanleg i England og Frankrike (20). Mergel er kalkrik leire i undergrunnen.
da ville Vi hermed bemældte Thomas Walgestein konstituere til denne Bys Fabrikmester, hvorudi han skal idelig paaagte, at intet i forskrevne Maader til Vor eller Indbyggernes Praejuditz og Skade forrettes, mens alting her udinden med hans forhergaaende Videnskab til Byens Zirlighed samt Indbyggernes Fordel, samt al Tvistighed imellem Naboerne om Skellene betimelig at forekomme udforis; til hvilken Ende han haver enhver, som nogen Bygning forehaver og hans tjeneste begærer, imod billig Betaling at assistere og dem om alt. hvis til deres Bygningers Fortsættelse bedst og med mindste Bekostninger anlægges kan, i Tide underrette.
http://runeberg.org/kunstkamme/0139.html
----
Fund og Forskning, Bind 20 (1973) FUND OG FORSKNING
OMKRING FREDERIK III's BIBLIOTEKSSAL OG DENS ARKITEKT
AF
Knud Bøgh
Man må følge dens arkitekt, Thomas Walgensteen, på hans bane, se hvad han lærte i udlandet og hvordan han anvendte sine kundskaber på den stillede opgave. ...
Side 8
1. Thomas Walgensteen.
Thomas Rasmussen Walgensteen (ca. 1627-81) begyndte sin tilværelse med et såret navn og en tung erindring hvilende på sig. Når han alligevel fik så meget ud af sit liv, fyrstegunst og vidtstrakte rejser, lå der måske bagved en higen efter at vise, at han dog duede. Han måtte selv skabe sig sin position, sit navn. Han blev født på Gotland, som den gang var under den danske krone, og har sit navn fra Vallstena, en landsby i øens midte. I 1644 blev en Thomas Erasmi Gotlandus dimitteret fra latinskolen i Viborg, og man kan undre sig over, at han var taget til den modsatte ende af Christian IV's riger for at blive student, når der dog var en latinskole i Visby. For få år siden fremdrog David Gadd 2) nogle dokumenter fra arkivet i Visby, hvoraf det ses, at faderen på grund af et drab var blevet erklæret fredløs og en tid havde skjult sig hos venner i Visby. Af byfogedens regnskab fremgår, at de fik bøder for at have skjult denne mand, som dog Siden Bleff affliffuet for sin missgierninger, står der i en bisætning. Om han blev aflivet ved sværd eller hængning på Galgebakken over Visby og hvorfor, vides ikke; men det er nok til at forklare, hvorfor sønnen blev sendt over til det fjerne Viborg.
Han studerede naturvidenskab ved Københavns universitet og betegnede sig senere som: Mathematum Studiosus, Philomatematic og Mathem: Cultor. Han synes at have fået en tilknytning til adelsslægten Høg, idet der af ham findes en dedikation til Mogens Høg og et digt til dennes afdøde broder Jens Høg til Bustrup vest for Skive. Denne havde været lensmand på Gotland indtil 1633, mens Mogens som landsdommer blev forlenet med Viborg St. Hans kloster. Det kan således være en forbindelse med lensmanden, der har bragt drengen til Viborg. Bag digt og dedikation skimtes en embedsmand, der prøvede at mildne følgerne af lovens gang. Måske har den ulykkelige hændelse medført en vis protektion. I 1651 fik den unge Walgensteen privilegium på at udregne og publicere kalendere, en ret han beholdt hele sin levetid og forstod at håndhæve.3) De blev læst og brugt i de bedste kredse. En af hans skrivekalendere med personlige notater af Frederik III opbevares idag i Rigsarkivet. Allerede i den første årgang af almanakken mærker man, hvordan den unge naturvidenskabsmand ønsker at klare begreberne hos sine læsere og tager afstand fra jertegn og deres brud på naturens orden. Dens love er tværtimod uforanderlige: Det er icke troligt, at noget som er mæctigt til at være Aarsag til en Ting, skal kunde være til udi Naturen, oc dog icke det samme paa samme tid foraarsage. Man bliver let offer for ønsketænkning: Det er hos Menniskene brugeligt at de lætteligen troe, det
Side 9
DIVL215 Fig. i. Slotsholmen i København. Øverst til venstre børsen (M). Derefter boldhus (L), proviantgård (I), bibliotek og kunstkammer (K) med facade mod slottet. Foroven havneindløb med orlogshavn (173) op mod bibliotek og tøjhus (H). Øverst tilhøjre bryghus (G). Udsnit af Resens Atlas fra 1674, året efter at det nye bibliotek stod færdigt. Walgensteens søjlesal gik gennem hele dets mellemetage.
ligen troe, det som de ville at skulle saa være.4) Til forskel fra de gængse almanakker med deres opbyggelighed, spådomme om krig, misvækst og dyrtid har mange af de walgensteenske små gode afsnit om landbrug, om hvordan man pløjer og gøder jorden. Han fortæller, at man i Nederlandene sanker fuglegødning, der har udi sig meget salt, fylder det i sække og fragter det ad Rhinen til vinbjergene. Landmanden skal lære
Side 10
af fremmede lande og en vejledning kalder han derfor: Bonde Practie om Afvelshandel, som paa andre Steder er observeret, oc udi Gierningen god befunden, og henviser til, hvordan man er begyndt at mergle jorden i Frankrig og England: Det er saa krafftig at det langt offvergaar ald Møg. Landmanden skal være en god Naturalist, som forstår naturens egenskaber. Agerbrug kræver som andre fag fornuftige hoveder, og Walgensteen beklager, at det alene bliver forskudt oc dennem alleene paalagt, som siunis at haffve fortient een stor Straff.5)
Denne mand, som næsten foregriber det 18. århundredes oplysning, har også sans for naturen, dyr, lys, farver. Almanakkers vejrtegn går ofte ud på, at når det tager til at blæse, så får vi blæsevejr. Men Walgensteen bygger på præcise iagttagelser: Når ænder og søfugle søger land i hobetal, når spindelvæv driver hid og did i luften foruden årsag, da er storm forhånde. Sømænd anbefaler han at holde øje med krabber. Når de befæster sig med småsten, som de med deres fodtænger og saxe angriber, og når de små Meerpinsvin befæster sig i sandet, da er det tid at rebe sit sejl. Motiveret af praktiske formål møder man i disse uanseelige hæfter tegn på naturglæde som hos en Anders Arrebo. Vejrtegn kan man også tage af naturens farver; der tales om dunkelrøde, blyfarvede eller grønagtige skyer, og solen kan være som brændende Kulild eller ligesom hun vaare med rød Farve besprenget.6) Man aner mindelser fra Gotlands eller Viborgs vidder, men også kunstnerøjet.
De årgange af almanakken, han overlod andre at udgive, er på det almindelige niveau. Det skete, når han var på rejser i de forskellige europæiske lande. I sommeren 1652 var han i England i følgeskab med Ole Worms søn, Willum (1633-1704), han der senere blev Griffenfelds efterfølger som kongens bibliotekar. Det ses af et brev fra den danske orientalist Thomas Bang til John Selden, den store engelske orientalist og jurist, bl.a. forfatter til Mare clausum. Walgensteen anbefales i brevet som en lærd de meliori nota . . . Matheseos studiosum et eximium Mechanicum .7) Selden skrev i Worms stambog, og man har derfor lov at forestille sig de to unge danske i samvær med ham og lyttende til hans (senere udgivne) fortrolige table talk. De rejste med et dansk gesandtskab, som sejlede til London. Fra Themsen har de kunnet se Inigo Jones' Queen's House i Greenwich; som deltagere i den pompøse modtagelse kan de have oplevet samme arkitekts Banqueting Hall, der netop var bygget til festlige måltider. Hvis Walgensteen stadig var sammen med Worm har han været 4 + 6 uger i London og imellem de to ophold en tur til Oxford og Bath (hvor de på vejen blev overfaldet og mistede deres penge).8) I 1657-58 og igen i 1669 var Walgensteen immatrikuleret ved
Side 11
universitetet i Leiden, og i 1664 mødes han i Paris. Hænderne sad godt på ham. Han forstod bl.a. den kunst, siges det, at skjære Medaillerne ophøiede i Staal og siden at inddrive dem i det til Prægningen nødvendige Stempel ,9) og i 1654 ses han at have fået betaling for 14 bøger og 4 kataloger at beslaa med Messing.10)
Han har sikkert rejst og levet på sine mange talenter. I Paris, i Thévenots kreds af naturforskere, hvor Niels Stensen på samme tidspunkt udførte sine beundrede dissektioner, demonstrerede Walgensteen, hvordan man kunne trykke plantebilleder ved at presse selve planten mod papiret: Monsieur Vvalguestein Danois, nous apprit chez Monsieur Teuenot å imprimer toutes sortes d'herbes sur du papier, skrev Balthasar Monconys i 1665.11) Dér fortalte han ligeledes om sin færdighed i at tage en afstøbning i sølv af en urt (mouler un simple en argent). Han kan således ses i relation til Stensen, der i den samme kreds holdt sin navnkundige Discours sur le cerveau, han med blikket rettet mod fjernere mål, mens Walgensteen måtte tænke på dagen og vejen. Den svenske rejsende Anders Spole talte om fornemme svenske, der tog undervisning i Paris, selv lærte han at slibe glas hos Walgensteen, dyrt nog, nemligen gaf honom 80 Rdr. derfore.12) Men det som gav bedst, var det laterna magica-apparat, det var lykkedes Walgensteen at konstruere og gøre effektivt. Hans færdighed i at slibe linser kom ham her til gavn. Han har en vis position i opfindelsernes historie ved denne forløber for vore dages lysbilledapparat. I 1665 viste han sine billeder i Lyon: på en mur, siger en samtidig,13) frembragte han om natten et tydeligt billede af en lille tegning. Han byggede formentlig apparater til rige købere. I 1784 fortæller Jens Worm: Om denne Walgensteen beretter Kircherus in Arte magna Lucis et Umbræ pag. 768, at han skal have fortient store Penge af Fyrsterne i Italien ved Laterna magica, som han selv havde forbedret.14) Hjemkommen til Danmark viste han sine lysbilleder for Frederik III på Københavns slot. Trængte han til kompensation for bitre minder fra Gotland, havde han opnået meget.
Italiensopholdet blev også støttet af den danske konge, Peder Schumacher har paraferet en skrivelse ang. dette. Han købte kunst ind til Frederik III, for i 1667 leverede han fra Venedig P. Klingenberg til videre forsendelse portrætter og buster: 24 beeldetiens . . . noch 8 borstbeelders .15) Han købte også bøger til sig selv, således er der på Det kgl. Bibliotek et eksemplar af førsteudgaven af Crusca-akademiets ordbog fra 1612, hvor hans navn er skrevet henover bindets forside. Det ser ud, som om han var længe i Italien og blev fortrolig med landet. En periode italieniserede han sit navn. Det var naturligt, at denne kunstsnilde mand
Side 12
efter sin hjemkomst blev knyttet til det nye kunstkammer. I december 1670 blev han udnævnt til inspektør ved Modelkammeret og tillige skulle han føre tilsyn med Bygninger og andet, som vi ham Tid efter anden kunde anbefale . . . enten noget Vores Bygning at ordinere, Fontæner at anrette eller andre Kunststykker til Vores Nytte og Lyst at inventere .16) Samtidig fik han bestalling som stadsbygmester for København, hvad der var naturligt, siger Knud Voss, med hans erfaring om det nyeste i parisisk byplanlægning under Colberts direktion. Allerede tidligere, første gang dokumenteret 28.2.1670, var han igang med indretningen af Frederik III's nye bibliotekssal, hvorom i tredie afsnit.
Under den skånske krig erobrede den danske flåde under Niels Juel Gotland i 1676. Admiralen blev udnævnt til øens guvernør, men lod sig repræsentere på øen af Thomas Walgensteen, der som født gotlænder var en nyttig mand at have som viceguvernør og landsdommer. Besættelsen varede halvandet år og endte med, at danskerne måtte opgive deres erobring. David Gadd mener på grundlag af det han har fundet i gotlandske arkiver, at Walgensteen har ført en forsonlig politik, ønskede med lempe at føre øen tilbage under dansk overhøjhed. Visse dokumenter, hvori borgere beklager sig over øvrighedens lemfældighed overfor bønders salg af varer i byens nærhed, tyder på landsdommerens sympati med landbefolkningen. At bøndernes kår lå ham på sinde stemmer smukt med den citerede radikale udtalelse om bondens slid som et strafarbejde.
I kraft af sit embede fik Walgensteen også modstandere. Da en af disse, en præst, mindede ham om, at faderen var blevet henrettet som kæltring, spranck Landsdommer till mig som ett forbistret menniske och slogh mig i mit bare hoffuet 5 eller 6 store slag med sin handt . . . och sagde, at Guds Aand war wiget fra mig.17) Her stod han igen på sin fædreneø, som den danske konges repræsentant. At de hjerteløse ord fik ham til at tabe besindelsen fortæller om dybe sår hos den modne mand. ... Som nævnt var Thomas Walgensteen i Leiden i 1658, og han var den anden deltager i Goldmanns øvelser. Her har han fået den skoling, der var en forudsætning for, at han blev istand til at indrette den fremtidige bibliotekssal med et så godt resultat. Af undertitlen på Willum Worms håndskrift ses, at Goldmann fremstillede sin analyse af arkitekturen i private kollokvier for tre tilhørere (Auditorum Trigæ), blandt hvilke også Walgensteen. På sin bogs første blad har Worm skrevet: Elementa Architecturæ collecta å Nicolao Goltmanno et ab Authore, in Collegio privato A° 1658, Lugduni Batavorum, explicata Auditorum Trigæ: Thoma Walgenstenio, Thoma Nascovio 21) et mihi - W.Worm. ... Den 61-årige konge døde 9. februar 1670, og søndagen forinden tilbragte han med sin arkitekt, der viste ham den Laterna magica, han havde konstrueret og vundet ry for. De talte om døden: Som Han døde om Onsdagen, var Han Søndagen tilforn ganske frisk, og der var en hos Ham ved Navn Walgensteen med en Optisch Lyckte, og iblant andre Stycker præsenterede Døden for Ham, da begjærede Kongen, 3 Gange at see det samme Stycke igien, og sagde: Det er fornødent at vi alle tænker paa den.38)
På det tidspunkt var snedkere og billedskærere ved at gå igang med deres arbejde under Walgensteens ledelse. ...
(2) Thomas Walgensteen, en gotlänning, i: Gotländskt arkiv XXXI (Visby 1959) p. 50-51. Desuden er der artikler om W. i Dansk biografisk Leksikon XXV (1943) og Weilbachs Kunstnerleksikon III (1952). -
(3) Personalhistorisk Tidsskrift 3. række IV (1895) p. 198 citerer en ansøgning af Walgensteen, og i samme tidsskrift 3.rk. V (1896) aftrykkes p.49 en kontrakt oprettet 1661 mellem Walgensteen og kalender-udgiveren Bagge Vandal, hvori det bl. a. hedder, at hvis Bagge Vandal ikke inden 1. april hvert år betaler 100 rigsdaler, »skal denne Contract Thomas Walgestein intet forpligte, at han jo maa selge og afhænde eller trøkke lade viden al min Prætension, hvor hannem lyster, sit Exemplar, og jeg dog derimod have forbrudt til Th. Walgestein mit Calendarii Privilegie, og mig aldrig mere dermed, saalænge forne Walgestein lever, enten directe eller indirecte befatte, og desforuden for samme Aar, som Betalingen over den 1. April udebliver, stande forne W. til Rette og hannem erstatte alt hvis Skade han billigen kan prætendere sig over denne Contract at lide eller lide kunne ...«.-
(4) En kort oc eenfoldig Underretning om de tolff Jule-Mercker, trykt i: Almanach paa det Aar effter vor Frelseris Jesu Christi Fødsel 1651, beregnit effter Planeternes Lob ... af Thoma Erasmi Walgestenio. -
(5) Bonde Practie (1664), p.2.
(6) Et Prognosticon eller Weyerbog. Meget nyttig for den Søefarende Mand . . ? trykt i: Walgensteens almanak for 1673. -
(13) Se Helge Holst: Th. Rasmussen Valgensten som Opfinder af Tryllelygten, artikel i: Fysisk Tidsskrift 111 (1904-05) p. 56-60. Om W's betydning i fotografiens historie henvises til J.M. Eder: History of Photography (N.Y. 1945), se bogens navneregister. Eder har bl.a. henvisningen til M. de Monconys rejseskildring. Wolfgang Baier: Quellendarstellungen zur Geschichte der Fotografie (Halle 1964) har p. 222-23 en klar og kronologisk opstilling af de forskellige faser i opfindelsen af laterna magica, hvor han fremhæver W.; men som Eder tillægger han Chr. Huygens den afgørende rolle og skriver p.222: Der 1658 in Leyden studierende Däne Thomas Walgenstein wurde mit Huygens bekannt und lernte vermutlich bei ihm das Prinzip kennen, nach dem er dann einen Projektionsapparat herstellte. Diesen f?hrte Walgenstein später auf Reisen in verschiedenen Städten, in Paris, Lyon, Rom und Kopenhagen vor, ohne aber den Bau zu verraten. Den Apparat Walgensteins hat der Jesuitenpater Athanasius Kircher (1601-1680) vermutlich in Rom gesehen, ohne seine innere Einrichtung kennen zu lernen.