NULL Skriv ut sidan - Colding

Anbytarforum

Titel: Colding
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2009-09-28, 18:24
Hej Niclas, Bo-Arne mfl.
 
Kirkebøgerne for St. Nicolaj kirke i Kolding går tilbage til 1635, de starter endda tidligt.  
 
I borgerskabets mønstringsruller for Kolding (1583), er der ialt 36 personer der hedder Hans til fornavn. Jeg har ikke talt, men skønner at der er mellem 300 og 400 personer ialt.
- Det skal understreges, at det i disse ruller er byens egne borgere der nævnes, ikke stedfortrædere eller lejede folk!
Vel ca halvdelen af personerne nævnes sammen med et patronymikon, den anden halvdel sammen med en stilling, f.eks. Hans rådmand, Hans knivsmed, Hans bundtmager, Hans skriver osv.
 
I mønstringsrullerne for 1588 er der 24 personer der hedder Hans til fornavn.
I ingen af disse to ruller er jeg foreløbig stødt på en Hans Mouritzen, men han kan jo sagtens skjule sig under en stillingsbetegnelse. Der er iøvrigt en Hans Hansen, og jeg skal se det hele igennem igen.
 
Mønstringsrullen for 1624 nåede jeg ikke så langt med, men hæftede mig ved at mange af personerne nu nævnes både ved patronymikon og stilling, eks: Hans Knudsen muremester.
 
Der findes en hel del ældre materiale til Kolding, rådstue- og byfogedprotokoller, tingbøger og andet. Meget af det findes som film på Rigsarkivet, der er også ting som kun findes på landsarkivet i Viborg. Men måske kan det lånes.
 
På en hjemmeside hos Gunner Jermiin Nielsen findes de samme personer. Her nævnes som børn af Hans Mouritzen: Mouritz Hansen, Jacob Hansen Colding og Hans Hansen Colding. Der er klip fra Kolding rådstueprotokol 7. maj 1630, det fremgår af dette, at Hans og Mouritz er sønner af den afdøde Hans Mouritzen. Som forfatter til oplysningerne nævnes John Helt Green.
 
Desværre er der først skifteprotokoller fra omkring 1639.
 
Venlig hilsen
Gudrun