NULL Skriv ut sidan - Äldre inlägg (arkiv) till 2012-02-07

Anbytarforum

Titel: Äldre inlägg (arkiv) till 2012-02-07
Skrivet av: John Larsson skrivet 2011-11-12, 22:25
Hej igen Lasse, og hej Annmargrete!
 
Rigtig mange tak for jeres indsats! Ja, når Hasselqvist har forbindelse til Fränninge, så kan der jo næppe være tvivl om at denne Anna Olsson er den jeg søger!
 
Annas mor hedder altså dragonhustrun Johanna Svensdotter, født den 3. september 1844 i Tolånga. Anna blev født i Fränninge, men modern Johanna var registreret i Lövestad. Jeg går ud fra at Annas far er ukendt og at dragonen er kommet ind i Johanna Svensdotters liv efter Annas fødsel?
 
Annas mormor hedder Johanna Persdotter. Johanna Persdotter er født 1821 og hun dør af hjerneblødning den 25. oktober 1889. Johanna Persdotter har på [ukendt tidspunkt] giftet sig med Sven Månsson i Tolånga. Efter at dette ægteskab er opløst [Svens død eller skilsmisse?] gifter sig Johanna Persdotter igen med slagteren John Hård i Malmö [hvornår?] og flytter til Malmö den 24. oktober 1870. John Hård dør før 1880. Anna må været kommet med mormoderen til Malmö?
 
Er der nogen tegn op at Annas mor, Johanna Svensdotter, skulle have fået børn med dragonen og hvornår døde hun? Ved Annas vielse den 4. december 1894, er der tilsyneladende ikke nogen fra Annas familie med mellem forloverne!
 
Jeg kan tillægge at Anna ved vielsen var højgravid; hun fødte KAJ William Emilius den 19. januar 1895. Det er muligt at hun havde rod med papirerne og at hendes ophold i Sverige i 1894 skyldtes at hun havde brug for Hasselqvists attest for at kunne blive viet lovformligt i DK? Hendes svigerfar, Emilius Philipsen, var en forholdsvis velbeslået grosserer og ejendomsbesidder i København, så det var nok ønskeligt at Anna skulle have sine papirer i orden. Annas mand, William, blev senere postmester. Sønnen Kaj blev læge. William og Anna fik også en efternøler, Inga, i 1906, men hendes skæbne kender jeg endnu ikke!
 
Som slægtsforsker kender i sikkert det at man nogen gange gør sig nogle tanker, forestillinger, om personernes karakterer. William giftede sig med en svensk forældreløs pige som var noget ældre end ham selv. Williams far, Emilius Philipsen giftede sig også med en forældreløs svensk pige, Petronella Sjögren fra Skabersjö, som var tre år ældre end ham selv. Williams farfar, Frederik Philipsen giftede sig med en dansk pige som var seks år ældre end ham selv. Både William og hans far giftede sig med højgravide piger, 7-8. måned. Det samme gjorde farfaderen, men han havde dog fået et uægte barn med bruden et par år før han giftede sig!  ;-) Emilius Philipsen var gift to gange; Petronella døde 37 år gammel i 1868. I ægteskabet med Petronella, fik de Constantin Philipsen, som senere blev den kendte filmmand og ejere af de største biograffer i Danmark. Constantins søn Preben blev også filmmand, Constantin Film, Palladium og Bavaria Film i Tyskland.
 
Igen, mange tak for jeres hjælp!
 
Venlig hilsen
John