NULL Skriv ut sidan - SV: Makes danske farfarsfar

Anbytarforum

Titel: SV: Makes danske farfarsfar
Skrivet av: Niels Just Rasmussen skrivet 2022-10-10, 23:21
Hej Maria.

Jeg har intet fundet i de danske folketællinger.

1) Det kan betyde at han måske har skiftet navn -> nogle danskere brugte muligheden til at skifte navn, når de emigrerede.
2) Måske er han flyttet til Sydafrika, før han blev registreret i en dansk folketælling (før 1880 folketælling).

Jeg finder ham IKKE i nogle af de index som man kan søge via family search, BORTSET fra de to vielser du allerede havde fået oplyst.
Fra "civil marriages Transvaal 1870-1930":
1908: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QLG2-F18G
1930: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:Q5XN-J6MM
Samt "South Africa Civil Death Registration (1955-1966)".
1960: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-C915-NS48-C?cc=3732506&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AD376-L32M

Finder ham ikke i "South Africa, Immigration Index, 1858-1986" hos ancestry.

Han optræder ikke i nogle af søgemaskinerne for fødsler eller folketællinger i Danmark [men ikke alt er indskrevet].
Han optræder ikke i de danske udvandreprotokoller; men han kan være taget fra en udenlandsk havn uden at være registreret i Danmark; eller han kan have været sømand.
Jeg har prøvet at kigge danske kirkebøger fra København for fødsler 1. Oktober 1875, men har ikke fundet nogen med navnet Frederik Rosenquist Johansen.

Så spørgsmålet er om nogle Sydafrikanske folketællinger mellem 1904-1960 stadig eksisterer, som kunne give nogle oplysningerne (eller kunne supplere med, at hans fødselsdato 1/10 1875 i København er korrekt?). 

Det er noget af et mysterium.....

NB: Liste hos family search over sydafrikanske kilder: https://www.familysearch.org/en/wiki/South_Africa_Online_Genealogy_Records

mvh
Niels