NULL Skriv ut sidan - Kieser

Anbytarforum

Titel: Kieser
Skrivet av: Gudrun Wallengren skrivet 2001-11-19, 21:27
Hej igen
Ifølge Nygaards papirer var Johan Peter Piper født i Randers 1698. Han var gift med Karen Pedersdatter Wendel. Han begravedes 11/10-1748 i Randers. Fra 1725-27 var han hospitalsforstander i Randers. - Ved sin afgang skyldte han hospitalet 2100 Rgs.
Fra lidt før midten af 1600-tallet forekommer navnet navnet Piper i Nygaards papirer. Der er mange personer med helt de samme fornavne!

Danske kancelli, Jyske Tegnelser:
"Biskop Doct. Johan Ohlsen at lade forsyne Hr Peter Christian Pipers kald i hans fraværelse i Sverige sig for at søge Arv efter hans hustrues Alexandrina Kiessers fader afg. Johan Kiesser.

F.4.
Saasom hr Peter Christian Piper, sognepræst til Udbyneder og Kassborg Sogne i Aarhus Stift udi Vort Land Nørre Jylland, som for nogen tid siden skal være reist over til Skaane, udi nu til Os af den 5 Maje sidst afvigt indkommen allerunderdanigste Memorial haver anholdt, at Vi, allernaadigst vilde tillade hannem paa nogen tid der at opholde sig efterdi hannem paa hans Hustrues Alexandrina Kiessers nogen efter hendes Fader afgangen Johan Kiesser som samme steds udi Aaret 1710 ved døden skal være afgangen, en Arv skal være tilfalden, om hvis han i saa maade paa fornævnte Hustrues vegne kunne tilkomme at Arven med hendes medarvinger der i Landet kunne komme til endelighed, saa er Vores allernaadigste vilje og befaling, at du kaldet udi hans fraværelse, dog paa hans egen bekostning vedbørlig lader forsyne, saa og Os ellers straks allerunderdanigst beretter at du dennem Vores allernaadigste ordre haver bekommet.
Hafn den 31 Maje 1720 ".

Der er jo nok ikke så meget nyt i dette.
Udover at datteren Alexandrine, bosat i Danmark, nu 10 år efter faderens død mener at han er død i Skåne.
Hvis nu bare vi havde vidst hvad der egentlig blev af hende - da hendes mor døde og faderen rejste til Sverige!
Venlige hilsener
Gudrun